Greiersen.dk Greiersen.dk
VORES SLÆGT OG MERE!
Februar 2023 på Greiersen.dk
Forbryderne

Her på Greiersen.dk er der også nogle af fortidens forbrydere, her har jeg fremhevet to af de værste fra familie siden.

 

Den ene er fra min mors side af familien, Peter Frederik Obilst og den anden er fra min fars side af familien, Svend Mogensen Kjøller. 

 

Fælles for de to, er at de har tilbragt lang til i Horsens Statsfængsel. Faktisk er Peter indsat da Svend ankommer i 1861, her er de indsat 3 år samtidig. Peter bliver løsladt i 1864.

Horsens Statsfængsel
Peter Frederik Obilst

Den første forbryder jeg vil fremhæve er Juliane Frederiksen, min 2 x tip oldemors storebror.  Peter Frederik Obilst.

 

Han er den 23. oktober 1818 i Ringsted, han er født uden for ægteskab og er søn af Carl Frederik Obilst og Maren Kirstine Jensdatter, som først blever gift, den 9. august 1822 i Valsølille kirke.

 

Peters mor dør da han kun er godt 6 år gammel og han bliver Hensadt til Forsørgelse hos Skoemager H. P. Klindt i Ringsted, Søgaden.

 

Her starter hans kriminelle løbebane. Det starter med tyveri af mad og Penge og bliver sendt til forbedringshus, her er han indsat da han bliver konfirmeret. Men han bliver ikke forbedret, han fortsætter med at stjæle, blandet får han 4 år for hestetyveri.

  • 1832. Ris - tyveri
  • 1832. 2/3 års forbedringshus - tyveri
  • 1841. 4 x 5 dages fængsel på V & B - tyveri
  • 1841. 4 års forbedringshus - hestetyveri
  • 1841. 27 slag kat - truende adfærd mod inspektør
  • 1846. 6 års fæstningsarbejde - tyveri.
  • 1849. 2 måneders tillægsstraf - ulovlig omgang med hittegods
  • 1854. 4 x 5 dages fængsel på V & B (vand og brød) - løsgængeri.
  • 1854. 8 års tugthusarbejde - tyveri.
  • 1866. 2 x 5 dages fængsel på V & B (vand og brød) - løsgængeri
  • 1867. 10 års tugthusarbejde - tyveri og brandstiftelse
  • 1880. 4 års tugthusarbejde for tyveri. 

Han sider i fængsel i over 30 år af sit liv.

Læs mere!
Svend Mogensen Kjøller

Svend Mogensen Kjøller var min 3 x tip oldefar og var født 1801 i Olsker.

 

Han var søn af Mogens Hansen Kjøller og Margrethe Hansdatter på Nordre Kirkebo (3. Vornedegård i Olsker)

 

Svend Mogensen Kjøller boede den største del af sit liv i Klemensker, hvor hans far var møller.

 

Efter sit bryllup bosatte han sig på en mindre ejendom sydøst for Kørsegården, men senere flyttede han nord for Klemensker og boede bl. a. ved Bolleris. Efter 1861 tog han på nogle års fængselsophold  i Christianshavn og Horsens. Herefter kom han tilbage til Klemensker.

 

Svend Mogensen Kjøller var en person som ikke lagde skjul på sine meninger.

 

Han var ofte påståeligog ville ikke lade sig ”Træde i Skidte” af folk".

 

Der havde gennem en del år verseret en del rygter om ham, som viste sig at være sandfærdige.

 

Efter at Svend Mogensen Kjøller var blevet arresteret, på en mistanke om at have været medvirkende til brandstiftelse, turde de lokale at træde frem for retten og vidne imod ham, og herefter væltede skeletterne ud af skabet.

 

Svend Mogensen Kjøller spillede den uskyldige ”gerningsmand”.

 

Alle ofrene, som det var gået ud over, havde selv været ude om det. 

 

Listen over sigtelser:

  • Truede en præstegårdsforpagter til at køre for sig.
  • Brændte sit eget nyindkøbte hus af.
  • Mistænkt for at stjæle en vejrhane.
  • Stjal sokkelsten fra en mark til sit nye hus.
  • Overfaldt en mand som nægtede at betale ågerrenter på et lån.
  • Slog folk i jorden som han mente snød i kortspil.
  • Mistænkt for ved overfald, at have været medvirkende til sin egen brors død.
  • Stukket en hoppe ihjel.

Efter 37 forhør på Rådstuen i Hasle, blev der afsagt dom over ”De 5 forbrydere fra Klemensker”

 

Svend Mogensen Kjøller blev straffet for at have foranlediget brandstiftelse og for delagtighed i denne forbrydelse, voldeligt overfald paa sagesløs mand, samt at have  stukket andens mands hest ihjel.

 

Straffen som lød på 10 års ophold tugthuset, blev afsonet i Christianshavns Fængsel og Horsens Tugthus.

 

Af stambogen fra Horsens Tugthus, fremgår det at han har en beskadiget finger. Det må være opstået i Christianshavns Fængsel.

 

Efter afsoningen vendte Svend Mogensen Kjøller hjem til Bornholm, hvor han genoptog samlivet med sin kone.

 

Hans sidste bopæl var i et hus ved Degnegården i Klemensker, hvor han døde som aftægtsmand d. 28. december 1883.

Læs mere!
Horsens statsfængsel

Fanger på arbejde i en væveriafdelinger

Fængselspersonale, 13 ansatte i uniform fra Horsens Tugthus/ Horsens Statsfængsel

Opsige abonnement   |   Administrer dit abonnement   |   Se online