{"id":1244,"date":"2022-06-02T18:38:34","date_gmt":"2022-06-02T18:38:34","guid":{"rendered":"https:\/\/greiersen.dk\/egekilde\/?p=1244"},"modified":"2026-02-04T19:10:46","modified_gmt":"2026-02-04T18:10:46","slug":"niels-erik-nielsens-erindringer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/greiersen.dk\/egekilde\/niels-erik-nielsens-erindringer\/","title":{"rendered":"Niels Erik Nielsens erindringer"},"content":{"rendered":"\n
\n

Med tilladelse fra Niels Erik vil Jeg gengive hans erindringer.
Ops\u00e6tningen bliver selvsagt ikke den samme, men jeg g\u00f8r mig umage, for at v\u00e6re s\u00e5 kilde tro som muligt, der kan komme kommentar fra undertegnet. s\u00e5 som henvisninger om navne og steder.<\/p>\nGreiersen. admin.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\n\n\n\n

De f\u00f8rste \u00e5r<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

Med tanker om, at jeg b\u00f8r efterlade lidt skrift med mine erindringer, er dette en begyndelse.<\/p>\n\n\n\n

Lille mig blev f\u00f8dt d. 27.05.1944 i Vig By eller som man sagde: \u201dVig Stationsby\u201d.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"\/<\/a>
Niels Erik<\/a> som barn.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Min far og farfar<\/h2>\n\n\n\n

Min far Villy Nielsen<\/a> f\u00f8dt d. 7. august 1916 var s\u00f8n af Landmand Niels Oluf Nielsen<\/a>, Sejstrup, der d\u00f8de meget tidligt i 1937, kun 49 \u00e5r gammel. Min far var s\u00e5ledes kun 21 \u00e5r, da han mistede sin far. Han var p\u00e5 det tidspunkt ekstra indkaldt til milit\u00e6ret og var indkvarteret i et privat hjem i Karise. Helt uden varsel fik han en ekstra orlov. Han besluttede at rejse hjem og overraske sin mor og far. F\u00f8rst da han kom g\u00e5ende ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, fik han den s\u00f8rgelige besked om sin fars pludselige d\u00f8d tidligere samme dag. Han var faldet d\u00f8d om mellem jungerne, da han l\u00e6ssede af p\u00e5 mejeriet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

En husmand m\u00e5tte ofte ern\u00e6re sig med andet end den daglige drift af ejendommen.<\/p>\n\n\n\n

Man havde p\u00e5 et husmandssted, der jo er et mindre landbrug end en g\u00e5rd, som regel 2-3 k\u00f8rer, et par kalve til opfedning og af grise var der m\u00e5ske 2-3 s\u00f8er (hun grise) og 2-3 grise til opfedning og s\u00e5 nogle sm\u00e5grise, ca. 20-30 h\u00f8ns, der lagde \u00e6g b\u00e5de til salg og eget forbrug. Man kunne jo ogs\u00e5 finde p\u00e5 at spise en h\u00f8ne. Hvis en h\u00f8ne begyndte at ruge p\u00e5 \u00e6g, endte det med kyllinger og de kunne jo ogs\u00e5 spises.<\/p>\n\n\n\n

Landbrugsdriften, b\u00e5de dyr og jord, var for en stor del beregnet til egen forsyning, mere end til salg. Men der skulle tjenes lidt penge og derfor k\u00f8rte man ofte m\u00e6lk om morgenen og min farfar samlede desuden ogs\u00e5 \u00e6g.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Farfar og farmor<\/em>
[Niels Oluf Nielsen<\/a> og Karen Kristine Nielsen<\/a>]<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

<\/p>\n\n\n\n

Far besluttede at blive hjemme, for at hj\u00e6lpe sin mor, Karen, igennem den f\u00f8rste sv\u00e6re tid efter farfars d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdet der stod for, var at passe husmandsstedets dyr, k\u00f8re sin fars m\u00e6lketur og samle \u00e6g.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Billedet kunne v\u00e6re farfar p\u00e5 m\u00e6lketur.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Livet p\u00e5 landet dengang<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 farfars tid arbejdede s\u00e5 at sige alle ved landbruget, enten som b\u00f8nder, husm\u00e6nd, daglejere eller tyende<\/abbr>. (tyende<\/abbr> = tjenestefolk<\/abbr>)<\/p>\n\n\n\n

Begge for\u00e6ldre havde l\u00f8narbejde, men arbejdspladsen l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 boligen, og moderen var mere hjemme end faderen. Fra b\u00f8rn var helt sm\u00e5, deltog de i familiens arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Tidligt kom de ud at tjene hos andre. B\u00f8rn legede naturligvis, men legen indgik ofte i det daglige husarbejde og var i h\u00f8jere grad end i dag, en forberedelse til arbejdslivet.<\/p>\n\n\n\n

Leget\u00f8j var som regel hjemmelavet.<\/p>\n\n\n\n

Der fandtes kun f\u00e5 tekniske hj\u00e6lpemidler. T\u00f8jvask, reng\u00f8ring og syning foregik s\u00e5ledes i h\u00e5nden. Jeg husker tydeligt hvordan t\u00f8jet blev kogt i grukedelen, der dengang fandtes i n\u00e6sten alle hjem.<\/p>\n\n\n\n

Vaskemaskiner p\u00e5 det tidspunkt 1915 \u2013 1940 var ikke almindelige.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Vaskebr\u00e6t<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Grukedel<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Maden bestod af de produkter, man selv dyrkede i haven, eller fra dyrene man havde i stalden eller det man kunne k\u00f8be i landsbyen, s\u00e5som kaffe og kandis. Kun sj\u00e6ldent tog man til en st\u00f8rre by.<\/p>\n\n\n\n

For de f\u00e5 mennesker, der dengang har befolket landdistrikterne, har tiden st\u00e5et stille i \u00e5rhundreder. De har f\u00f8rt en tilfreds tilv\u00e6relse. Stress var ikke opfundet. Tid til kedsomhed og unoder har de ikke haft, ingen fritidsproblemer, da arbejdsdagen var meget lang. Det var livsn\u00f8dvendigt at f\u00e5 arbejdet udf\u00f8rt, s\u00e5 forr\u00e5d kunne samles til vinteren. Der var ingen socialhj\u00e6lp, at falde tilbage p\u00e5, men til geng\u00e6ld et ubrydeligt f\u00e6llesskab i sv\u00e6re situationer. Der var kommunikation for alle pengene, det var simpelthen n\u00f8dvendigt. Man hjalp hinanden. <\/p>\n\n\n\n

Omkring \u00e5r 1900 fik en dreng m\u00e5ske sin f\u00f8rste plads som 9-\u00e5rig, men inden da, havde han i mange \u00e5r deltaget i hjemmets daglige pasning. Han skulle m\u00e5ske vogte 20 k\u00f8er. Han kunne bo hjemme, men allerede som 9-\u00e5rig fik han m\u00e5ske et karlekammer ved grisestalden p\u00e5 en g\u00e5rd. Som regel var det ganske t\u00e6t p\u00e5 hans f\u00f8dehjem.  L\u00f8nnen var kost og logi. Om morgenen skulle han pumpe vand til kreaturerne. Man havde ikke vand, der selv l\u00f8b ud af vandhanerne, man m\u00e5tte pumpe, s\u00e5 han kom til tider halve og hele timer for sent i skole. Det skete der ikke noget ved.  Man gik ogs\u00e5 kun i skole hver anden dag.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da jeg startede min skolegang i 1951, gik jeg i de f\u00f8rste 4 klasser, ogs\u00e5 kun hver anden dag. Vi m\u00e5tte s\u00e5 ogs\u00e5 i skole om l\u00f8rdagen. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 pigerne blev tidligt sendt ud at tjene, p\u00e5 samme m\u00e5de som drenge. Pigerne hjalp med madlavning, vask, og reng\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Man havde ikke som i dag m\u00e6lketanke og k\u00f8leanl\u00e6g. M\u00e6lken blev om sommeren sat i et kar med koldt vand og derfra kunne m\u00e6lkekusken tage den. P\u00e5 mejeriet blev der fremstillet ost, med et biprodukt der hed valle, som blev anvendt til dyrefoder og s\u00e5ledes havde m\u00e6lkemanden ogs\u00e5 fyldte junger med retur. Sm\u00f8r blev der ogs\u00e5 fremstillet og et biprodukt herfra er k\u00e6rnem\u00e6lk, der jo ogs\u00e5 bliver anvendt til menneskef\u00f8de. Man k\u00f8rte med hest og vogn. Traktorer var i denne del af 1900 tallet ikke ret almindelige. Det bet\u00f8d ogs\u00e5 at en husmand som regel havde \u00e9n hest og somme tider 2.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
40 liter junger ril m\u00e6lk<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/
Hestevogn blev ogs\u00e5 brugt til privatk\u00f8rsel<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Om vinteren var k\u00f8erne i stalden. I for\u00e5ret, n\u00e5r vinteren havde sluppet sit tag, blev de lukket ud p\u00e5 gr\u00e6s hver morgen efter malkningen og hentet igen til malkning om aftenen. De kom som regel af sig selv om aftenen. Enten fordi de tr\u00e6ngte til mad eller m\u00e5ske pressede m\u00e6lken.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Fra min egen barndom husker jeg tydeligt, hvordan sm\u00f8rret skiftede farve, n\u00e5r k\u00f8erne spiste gr\u00e6s. Det blev m\u00f8rkegult, men smagen mener jeg ikke \u00e6ndrede sig.<\/p>\n\n\n\n

Kreaturerne stod t\u00f8jret i b\u00e5se med en foder rende foran og en m\u00f8g rende bag dem til lort og tis. Ud over at skulle fodre, m\u00e5tte man ogs\u00e5 dagligt reng\u00f8re den bagerste del \u2013 det kaldte man at muge. Man havde en skraber og en trilleb\u00f8r og vi k\u00f8rte det hele ud p\u00e5 en m\u00f8dding. N\u00e5r jeg havde ferier fra skolen hjalp jeg til p\u00e5 nabo g\u00e5rden, netop med at muge.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Kostald som jeg husker det<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

K\u00f8ernes tis \u2013 ajlen – blev ledt gennem r\u00f8r ud til en nedgravet ajlebeholder. Den var ret stor og rummede flere tusind liter af den ildelugtende v\u00e6ske. De voksne var altid efter os b\u00f8rn med advarsler om ikke at g\u00e5 oven p\u00e5 beholderen. \u00c5rsagen var de mange ulykker der skete, fordi d\u00e6kket over beholderen mange gange var udf\u00f8rt i tr\u00e6, d\u00e5rligt vedligeholdt og r\u00e5ddent. Oven p\u00e5 beholderen var der en pumpe, s\u00e5 man kunne pumpe ajlen over i en stor t\u00f8nde, der l\u00e5 p\u00e5 g\u00e5rdens arbejdsvogn.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Ajlebeholder p\u00e5 arbejdsvogn<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Der pl\u00f8jes med heste<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Inden jorden blev gjort klar til s\u00e5ning om for\u00e5ret blev m\u00f8ddingen og ajlen k\u00f8rt ud p\u00e5 marken. Til den almindelige arbejdsvogn med fj\u00e6ller, havde man til dette form\u00e5l en stor t\u00f8nde til transport af ajlen. Det lugtede ikke s\u00e5 godt men dog ikke s\u00e5 slemt som den lugt af gylle, vi kender i dag. Gylle er en blanding af lort og ajle (tis). M\u00f8g fra grise og kreaturer blev s\u00e5ledes spredt p\u00e5 markerne ved for\u00e5rstid og derefter pl\u00f8jet ned. Ploven blev trukket af en eller 2 heste, et syn jeg mindes med gl\u00e6de. Nu var vinteren endelig forbi.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Harve<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Tromle<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Det var en kunst at kunne, pl\u00f8je, s\u00e5 det s\u00e5 godt ud, med lige fuger. Efter pl\u00f8jningen blev der harvet og senere s\u00e5et og afslutningsvis tromlet. Skuer man ud over de i dag veldyrkede marker, m\u00e5 man ikke regne med, at de har set s\u00e5dan ud dengang. De var bef\u00e6ngt med en masse store sten, der vanskeliggjorde dyrkningen. Disse er gennem \u00e5rene blevet samlet op og brugt til forskelligt, bl.a. byggeri og bel\u00e6gning p\u00e5 g\u00e5rdspladser og i stalde. Der var ogs\u00e5 megen ukrudt, idet man ikke spr\u00f8jtede med gift. Til geng\u00e6ld kunne vi gl\u00e6de os over mange insekter og dermed et rigt fugleliv bl.a. svaler.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
S\u00e5maskine<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
der t\u00e6rskes<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Maden bestod af de produkter, man selv dyrkede i haven, fra dyrene man havde i stalden eller det man kunne k\u00f8be i landsbyen, s\u00e5som kaffe og kandis. Kun sj\u00e6ldent tog man til en st\u00f8rre by.<\/p>\n\n\n\n

For de f\u00e5 mennesker, der dengang har befolket landdistrikterne, har tiden st\u00e5et stille i \u00e5rhundreder. De har haft en god tilv\u00e6relse. Stress var ikke opfundet. Tid til kedsomhed og unoder har de ikke haft, ingen fritidsproblemer da arbejdsdagen var lang. Det var livsn\u00f8dvendigt at f\u00e5 arbejdet udf\u00f8rt, s\u00e5 forr\u00e5d kunne samles til vinteren. Der var ingen socialhj\u00e6lp, at falde tilbage p\u00e5, men til geng\u00e6ld et ubrydeligt f\u00e6llesskab i sv\u00e6re situationer. Der var kommunikation for alle pengene, det var simpelthen n\u00f8dvendigt. Man kom hinanden ved.<\/p>\n\n\n\n

Omkring \u00e5r 1900 fik en dreng m\u00e5ske sin f\u00f8rste plads som 9-\u00e5rig, men inden da, havde han i mange \u00e5r deltaget i hjemmets daglige pasning. Han skulle m\u00e5ske vogte 20 k\u00f8er. Han kunne bo hjemme, men allerede som 9-\u00e5rig fik han m\u00e5ske et karlekammer ved grisestalden p\u00e5 nabo- g\u00e5rden. Som regel var det ganske t\u00e6t p\u00e5 hans f\u00f8dehjem. L\u00f8nnen var kost og logi.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 pigerne blev tidligt sendt ud at tjene p\u00e5 samme m\u00e5de som drengene. Pigerne hjalp med madlavning, vask, og reng\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n

Man k\u00f8rte med hest og vogn. Traktorer var i denne del af 1900 tallet ikke ret almindelige. Det bet\u00f8d ogs\u00e5 at en husmand som regel havde en hest og somme tider to.<\/p>\n\n\n\n

Om vinteren var k\u00f8erne i stalden. I for\u00e5ret, n\u00e5r vinteren havde sluppet sit tag, blev de lukket ud p\u00e5 gr\u00e6s hver morgen efter malkningen og hentet igen til malkning om aftenen.<\/p>\n\n\n\n

Fra min egen barndom husker jeg tydeligt, hvordan sm\u00f8rret skiftede farve, n\u00e5r k\u00f8erne spiste gr\u00e6s. Det blev m\u00f8rkegult, men smagen mener jeg ikke \u00e6ndrede sig.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi n\u00e6rmede os malketidspunktet stod alle k\u00f8erne t\u00e6t ved stalden og ventede. M\u00e5ske var det fordi de fik lidt god mad n\u00e5r de kom ind i stalden.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8ernes tis \u2013 ajlen – blev ledt gennem r\u00f8r ud til en nedgravet ajlebeholder. Den var ret stor og rummede flere tusind liter af den ildelugtende v\u00e6ske. I dag blander man ajlen og ko lort til en meget ildelugtende blanding kaldet gylle. De fleste kender lugten fra markerne n\u00e5r b\u00f8nderne k\u00f8rer det ud med deres k\u00e6mpe maskiner.<\/p>\n\n\n\n

De voksne var altid efter os b\u00f8rn med advarsler om ikke at g\u00e5 oven p\u00e5 ajlebeholderen. \u00c5rsagen var de mange ulykker der skete, fordi d\u00e6kslet over ajlebeholderen mange gange var udf\u00f8rt i tr\u00e6, d\u00e5rligt vedligeholdt og r\u00e5ddent. N\u00e5r vi hoppede kunne det minde lidt om en trampolin. N\u00e5r man er barn, var det jo rigtigt sjovt indtil det brasede sammen. S\u00e5 kunne man ikke redde sig op igen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Inden jorden blev gjort klar til s\u00e5ning om for\u00e5ret, blev m\u00f8ddingen og ajlen k\u00f8rt ud p\u00e5 marken. Til den almindelige arbejdsvogn med fj\u00e6ller, havde man til dette form\u00e5l en stor t\u00f8nde til transport af ajlen. Det lugtede ikke s\u00e5 godt men dog ikke s\u00e5 slemt som den lugt af gylle vi kender i dag. Gylle er en blanding af lort og ajle (tis).<\/p>\n\n\n\n

Ploven blev trukket af en eller to heste, et syn jeg mindes med gl\u00e6de. Nu var vinteren endelig forbi. Efter markerne var pl\u00f8jet blev der harvet (en harve er en stor rive trukket af heste) og derefter kunne man s\u00e5.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Ajlebeholder p\u00e5 arbejdsvogn<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/
Moderne gyllespreder<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Der pl\u00f8jes med heste<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

N\u00e5r man skulle h\u00f8ste var det med selvbinder og da en s\u00e5dan var ret dyr, var der mange om et dele. Den senere t\u00e6rskning var ogs\u00e5 et f\u00e6lles anliggende. Man indk\u00f8bte et t\u00e6rskev\u00e6rk i et selskab og forpligtede sig s\u00e5 ogs\u00e5 til at hj\u00e6lpe hinanden med arbejdet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Ovenst\u00e5ende var en lille beskrivelse af det arbejde og den tid vi er i da min far overtog driften efter sin far. Udviklingen skete dengang s\u00e5 langsomt, at jeg fra min barndom husker de samme arbejdsrutiner i landbruget. Jeg tjente da jeg var 14 \u00e5r gammel ca. 1 kr. i timen<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
negene s\u00e6ttes i hove<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Far havde ogs\u00e5 en s\u00f8ster \u2013 Gerda \u2013 f\u00f8dt d. i 1919 og hun har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 m\u00e5ttet hj\u00e6lpe til. Men det tunge ansvar har givet ligget p\u00e5 min fars skuldre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Farmor giftede sig p\u00e5 et senere tidspunkt med en fhv. g\u00e5rdejer fra Bogn\u00e6s Frederik Madsen. Far var ikke s\u00e5 glad for sin nye far. Han var indremissionsk og ville, udadtil, v\u00e6re bedre end alle vi andre.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
Farmor (Karen Kristine<\/a>) og Frederik<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Gerda var f\u00f8rst gift med Gustav Jensen og fik med ham 2 b\u00f8rn, Kaj og Kurt senere med Jens 2 b\u00f8rn, Ulla og Keld<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Fars s\u00f8ster Gerda sammen med Jens Andersen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Hvad der s\u00e5 videre sker i min fars liv, inden jeg bliver f\u00f8dt, er jeg ikke helt vidende om. Jeg ved han har v\u00e6ret indkaldt til milit\u00e6rtjeneste 2 m\u00e5ske 3 gange.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Villy Nielsen<\/a><\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende blev han ansat som fodermesterhj\u00e6lper p\u00e5 en stor g\u00e5rd p\u00e5 M\u00f8n. Jeg er sikker p\u00e5, han ogs\u00e5 har v\u00e6ret tjenestekarl<\/abbr> p\u00e5 den g\u00e5rd, der i dag er museumsg\u00e5rd. Sammen med ham, bes\u00f8gte jeg g\u00e5rden lige inden han d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Han fortalte bl.a. at g\u00e5rden var den f\u00f8rste p\u00e5 M\u00f8n, der fik traktor. Vi s\u00e5 den. T\u00e6nk – den stod der endnu.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Dette foto er min far (Villy Nielsen) p\u00e5 museumsg\u00e5rden<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Fordson \u2013 den f\u00f8rste traktor p\u00e5 M\u00f8n med jernhjul. Ikke gummid\u00e6k<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Far og jeg p\u00e5 Museumsg\u00e5rden p\u00e5 M\u00f8n i 1998 lige f\u00f8r han d\u00f8de i 1998<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Grundet det, at den p\u00e5g\u00e6ldende g\u00e5rdejer var s\u00e5 fremskridtsvenlig, mener jeg at kunne huske, at de ogs\u00e5 p\u00e5 g\u00e5rden ret tidligt fik malkemaskiner.<\/p>\n\n\n\n

En helt anden sjov ting var spisebordet p\u00e5 g\u00e5rden. Det var temmelig h\u00f8jt og tjenestefolkene m\u00e5tte derfor st\u00e5 op for at kunne n\u00e5. Deraf udtrykket \u201dat komme til h\u00f8jbords\u201d. Herskabet d, v. s. bonden og hans kone og evt. b\u00f8rn sad p\u00e5 b\u00e6nke der var sat p\u00e5 et podie. S\u00e5 kunne de n\u00e5 bordet siddende.<\/p>\n\n\n\n

Min mor<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt er far atter vendt hjem til Odsherred og tr\u00e6ffer min moder Esther Jepsen f\u00f8dt 1921.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Mor var datter af og Manufakturhandler Jeppe Madsen-Jepsen. Hun er yngste datter af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 3. \u00c6ldste s\u00f8ster er Rigmor<\/a> og mellemste hed Metha<\/a>. Ud over den uddannelse hun fik af sine for\u00e6ldre i Deres butik, var hun i l\u00e6re hos en k\u00f8bmand i Alleshave. Her mener jeg hun ogs\u00e5 m\u00e5tte passe huset for k\u00f8bmanden.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Min mor
(Ester Marie Jepsen<\/a>)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Min moders barndomshjem bar pr\u00e6g af at mormor og morfar begge var strenge for\u00e6ldre der stillede krav til b\u00f8rnene. Dengang talte man mere om b\u00f8rnenes pligter end om k\u00e6rlighed og omsorg.<\/p>\n\n\n\n

Min morfar<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

Min morfar er fra S\u00f8nder Jylland og udl\u00e6rt t\u00f8mrer. Han emigrerer i 1905 til Bridgeport Connecticuts i U.S.A.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Mormor og morfar<\/em>
(Inger Katrine Margrete<\/a> og Jeppe Mads Jeppesen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Passager liste for “Philadelphia”<\/em>
Ellis Island, New York City, New York, United States den 18. juni 1905<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n

Han arbejdede som t\u00f8mrer og kommer ud for en ulykke, der for\u00e5rsager, at han f\u00e5r blodforgiftning i armen og mister derfor den h\u00f8jre arm.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
og fra samme tid et billede af havnen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Hvorfor han lander i Odsherred, da han vender hjem, ved jeg ikke. Han kunne ikke ern\u00e6re sig som t\u00f8mrer med \u00e9n arm, men begynder s\u00e5 at k\u00f8re rundt i Odsherred som \u201duldjyde\u201d. En uldjyde var betegnelsen for \u00e9n der k\u00f8rte rundt fra hus til hus og solgte t\u00f8j fra en t\u00f8jbyldt, de havde bundet bag p\u00e5 en cykel. <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Billede af en Uldjyde<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Man kan forestille sig besv\u00e6ret med denne last p\u00e5 cykel, og med kun \u00e9n arm. Men han gjorde det og gjorde det s\u00e5 godt, at han tjente til at kunne k\u00f8be en forretningsejendom i Vig hvor han kunne \u00e5bne en manufakturforretning med salg af alt inden for stoffer, garn og undert\u00f8j m.m. Min svigermor Erna kunne huske han k\u00f8rte rundt som uldjyde og hun kan ogs\u00e5 fort\u00e6lle om hendes bes\u00f8g hos ham i forretningen i Vig, n\u00e5r hun skulle k\u00f8be t\u00f8j til b\u00f8rnene. Hun berettede at han var en rar mand, der tog hensyn til folk, der m\u00e5ske ikke havde s\u00e5 mange penge.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/<\/a>
Morfars forretning<\/em>
[Jeppe Mads Jepsens<\/a> butik p\u00e5 Vig hovedgade 29, Vig]<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Han d\u00f8de tidligt og min mormor flyttede ud til min moster (Metha<\/a>) p\u00e5 M\u00f8llevej 21, Vig St. Jeg kan svagt huske ham, men det vender jeg tilbage til.<\/p>\n\n\n\n

Min mormor<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

Min mormors fortid kender jeg ikke<\/p>\n\n\n\n

[Billedet Jeppe Mads Jepsen<\/a> med d\u00f8trene Metha<\/a> og Rigmor<\/a>, samt hans kone Inger Katrine Margrethe<\/a>]<\/mark>.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
Morfar, Metha Rigmor og mormor i haven<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Vig<\/h2>\n\n\n\n

Vig by h\u00f8rte under Vig Sogn. Et Sogn er et landomr\u00e5de med tilh\u00f8rende kirke. <\/p>\n\n\n\n

Jeg blev f\u00f8dt i et hus bag Vig Kirke. Jeg ved ikke hvilket. Kort tid efter min f\u00f8dsel k\u00f8bte mine for\u00e6ldre en ejendom p\u00e5 hovedgaden i Vig, ved siden af jernbanen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Her \u00e5bnede de \u201dVig M\u00e6lkeudsalg\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Mor havde som tidligere n\u00e6vnt kendskab til forretning, dels hjemmefra, men ogs\u00e5 fra k\u00f8bmanden i Alleshave. Hun passede forretningen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Ester Marie Jepsen<\/a> og Villy Nielsens<\/a> butik
Vig M\u00e6lkeudsalg, Vig hovedgade<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Far k\u00f8rte fra hus til hus med hestevogn og solgte m\u00e6lkeprodukter. Dengang var m\u00e6lken p\u00e5 glas flasker.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Man havde ikke flaskepant og idet far havde betalt for de udleverede flasker, kunne det g\u00f8re ondt i \u00f8konomien, n\u00e5r ikke flaskerne kom tilbage. Kunderne lavede syltet\u00f8j eller frugtsaft og brugte p\u00e5 denne m\u00e5de flaskerne.<\/p>\n\n\n\n

Det er blevet fortalt mig, at far havde forskellige m\u00e6lkedrenge ansat og mor skulle ogs\u00e5 have haft flere barnepiger til at holde \u00f8je med mig.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
En m\u00e6lkevogn fra dengang<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

Prangerpungen til m\u00f8nter var en l\u00e6derpose bundet for oven<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Far fortalte ogs\u00e5 at han ofte var inde ved en blind b\u00f8rstenbinder for at drikke en \u00f8l og lige f\u00e5 en snak. N\u00e5r han s\u00e5 kom ud p\u00e5 gaden igen, var hesten selv k\u00f8rt frem til n\u00e6ste kunde. Den ventede den tid den plejede og k\u00f8rte s\u00e5 frem til n\u00e6ste ejendom. Fra m\u00e6lketuren fortalte min far om en vanskelig dame som altid skulle have det halve af den mindste fl\u00f8deflaske. Det bet\u00f8d at far og m\u00e6lkedrengen drak halvdelen affl\u00f8den p\u00e5 vej op ad trappen, der hvor hun boede.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker, tror jeg, ganske svagt forretningen og specielt en stol p\u00e5 venstre side af indgangsd\u00f8ren. P\u00e5 den mener jeg at kunne erindre min morfar sidde med en k\u00e6mpe \u201dprangerpung\u201d \u00e5ben, for at finde en m\u00f8nt til mig, s\u00e5 jeg kunne k\u00f8be en is af min mor. Leif og Uffe, min kusine \u201dCelle\u201d d\u00f8bt Bodil var legekammerater og jeg husker svagt gyngerne og sandkasserne p\u00e5 den offentlige legeplads bag forretningen. Der er nu parkeringsplads. En anden ting st\u00e5r helt klart i min hukommelse er damplokomotivet fra Odsherreds Jernbane.<\/p>\n\n\n\n

 Vores grund gik lige op til jernbanen og togene var derfor noget af en drengs oplevelser og en mors mareridt. Hendes vasket\u00f8j blev sort, hvis vinden bar r\u00f8gen fra damplokomotivet over mod t\u00f8jsnoren med det rene t\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

For os moderne mennesker lyder det m\u00e5ske underligt med r\u00f8g fra et damplokomotiv. Men kedlen med vand blev varmet op med et kulfyr. Dampen kom fra vand med en temperatur p\u00e5 ca. 350 grader C. Temperaturen er god nok. Vandet var jo under tryk i kedlen.<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/<\/a>
Her leger jeg med min kusine Bodil \u201dCelle\u201d
[foran Vig M\u00e6lkeudsalg, Vig hovedgade]<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tiden er jo under og lige efter krigen med de ubehageligheder det medf\u00f8rte. Mange varer var rationerede og man fik sm\u00e5 rationeringsm\u00e6rker, der gav tilladelse til indk\u00f8b af dagligdagens forn\u00f8denheder. Det var ulovligt at handle med disse m\u00e6rker, men som altid blev der fusket lidt med reglerne.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

I m\u00e6lkeforretningen var det sm\u00f8rm\u00e6rker, der var n\u00f8dvendige og hos min morfar skulle man have t\u00f8jm\u00e6rker for at kunne k\u00f8be t\u00f8j. Derfor byttede man jo lidt efter behov. Store familier fik mange m\u00e6rker o. s. v.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Eksempel p\u00e5 rationeringsm\u00e6rker<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Jeg husker, har jeg h\u00f8rt de voksne tale om, min mor i m\u00e6lkeforretningen f\u00f8lte sig generet af de tyske soldater. Hvis de kom mange ind i forretningen blev de lokale kunder afventende uden for og m\u00e5ske kom de slet ikke ind.  N\u00e5r butikken p\u00e5 denne m\u00e5de var fyldt med tyske soldater, frygtede hun, at de fik skyld for at v\u00e6re tyskervenlige. Tyske soldater var en plage, fordi de stak deres fingre ned i fl\u00f8deskummen for at smage og mor kunne ikke tysk, s\u00e5 hun kunne ikke kommunikere med dem. Provst Petersen i Vig var tysktalende og han talte mine for\u00e6ldres sag ved den tyske kommandant i Vig. Soldaterne kom derefter kun ind i forretningen een ad gangen. L\u00e6g m\u00e6rke til at de solgte fl\u00f8deskum og ikke som i dag kun piskefl\u00f8de.  Fl\u00f8deskum i papbakker.<\/p>\n\n\n\n

Frihedsk\u00e6mper<\/h4>\n\n\n\n

Far lavede selv tobak af nogle blade, som jeg ikke kan huske navnet p\u00e5. Han t\u00f8rrede bladene i ovnen i komfuret. M\u00e6lkedrengens skulle pr\u00f8ve at ryge engang, han var alene hjemme. Han blev s\u00e5 syg, at det ikke var n\u00f8dvendigt at forbyde ham en gentagelse.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt troede min mor, at far bes\u00f8gte en anden dame. Han var ofte hos mekanikeren for at spille kort om aftenen, men en dag fortalte fru mekaniker, at de bestemt ikke havde haft kortspil. Far m\u00e5tte s\u00e5 vise, at der under deres senge, var bundet en riffel op under bunden og at han var med i frihedsbev\u00e6gelsen. N\u00e5r han var v\u00e6k, var han oppe i t\u00e5rnet i Vig kirke hvor frihedsbev\u00e6gelsen i dyb hemmelighed havde m\u00f8der. I rigsarkivet har jeg fundet ham som med i “undergrundsh\u00e6ren”. Han st\u00e5r som m\u00e6lkehandler Villy Nielsen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

De var en gruppe p\u00e5 ca. 10 mand, der under ledelse af Provsten m\u00f8dtes om aftenen og natten. De kendte ikke flere end deres egen gruppe, og ofte havde man et andet navn, end det der stod p\u00e5 d\u00e5bsattesten. Dette var for at de, hvis tyskerne fangede dem, ikke under evt. tortur, skulle r\u00f8be deres kammerater.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Frihedsk\u00e6mpere i haven p\u00e5 Vig Pr\u00e6steg\u00e5rd. Yderst til venstre ses min far (Villy Nielsen<\/a>)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Gruppens opgaver var at de skulle tage mod v\u00e5ben p\u00e5 \u201dVestg\u00e5rdens\u201d marker. De blev nedkastet fra Engelske flyvemaskiner.  Jeg mener de modtog v\u00e5ben en enkelt gang. Det blev ogs\u00e5 planlagt, at de i maj m\u00e5ned 1945, skulle indtage Skamleb\u00e6k radiostation, der var godt bevogtet af tyskere. Min far har fortalt, at det var en opgave han vurderede, de ikke kunne klare, idet ganske f\u00e5, i den gruppe han kendte, havde v\u00e6ret soldater. Derfor var det ogs\u00e5 en stor lettelse, da freden kom d. 4. maj 1945. Mange som ikke havde v\u00e6ret aktive i frihedsbev\u00e6gelsen, meldte sig til frihedskorpset, da freden var bekendtgjort, og der nu kun henstod bevogtning af tyskere og evt. tilfangetagne stikkere.<\/p>\n\n\n\n

Dette f\u00f8lte far som om, de ville have \u00e6re for noget, de ikke var berettiget til og han meldte sig derfor ud, f\u00e5 dage efter d. 4. maj. Hvis man s\u00f8ger Villy Nielsen Vig i Rigsarkivet st\u00e5r der om m\u00e6lkehandler Villy Nielsen at han er tilknyttet undergrundsh\u00e6ren i Skamleb\u00e6k. Det m\u00e5 v\u00e6re frihedsbev\u00e6gelsen der er omtalt p\u00e5 denne m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n

For danskerne i almindelighed adskilte dagligdagen under krigen sig ved forsyningsknaphed og varemangel. De kul og koks, der skulle bruges til opvarmning, var for det meste blevet importeret fra England. Under krigen m\u00e5tte man derfor klare sig med t\u00f8rv og danske brunkul. Sk\u00f8nt kvaliteten ikke var den bedste, fik man dog varme, og nogle af de mange arbejdsl\u00f8se kom i arbejde. Der skulle graves t\u00f8rv og arbejdes i de danske brunkulslejer .Med manglen  p\u00e5 varer \u00e6ndredes b\u00e5de forbrug og spisevaner. Sukkerforbruget faldt betydeligt, mens der blev spist flere fisk og \u00e6g, mere ost, og forbruget af mel og havregryn steg. Varer som kaffe blev erstattet af surrogater af forskellige slags. Det var her man sagde at det er Rich\u00b4s der drik\u00b4s, men det er Danmark\u00b4s der dur.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Det er
“Rich\u00b4s der drik\u00b4s”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"\/
men “Danmarks der dur”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Disse 2 kaffeerstatninger tilv\u00e6nnede tror jeg smagsl\u00f8gene eller ogs\u00e5 var det prisen p\u00e5 kaffe, der gjorde at min mor langt ind i halvtredserne, brugte at blande dem i den rigtige kaffe. God tobak var n\u00e6sten umulig at opdrive. Der var mangel p\u00e5 benzin, og privatbilerne m\u00e5tte blive i garagen. Jeg kan huske at benzin var rationeret langt op i halvtredserne. Lastbiler og taxaer fik under krigen p\u00e5sat gasgeneratorer, hvor klodser af b\u00f8getr\u00e6 ved forbr\u00e6nding blev omdannet til gas.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Bil med gasgenerator<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Bagerst blev der fyret med br\u00e6nde. Min far fortalte om hvor elendige cykeld\u00e6k og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 bild\u00e6k var i disse \u00e5r. Bl.a. k\u00f8bte han en gammel bil, der blev brugt som hus til nogle \u00e6nder. Den s\u00e5 forf\u00e6rdelig ud, men far havde set at d\u00e6kkene kunne bruges, s\u00e5 bilen bet\u00f8d mindre.<\/p>\n\n\n\n

Han havde ogs\u00e5 under krigen et arbejde for T\u00f8mrer Hans Madsen i Ll. Egebjerg, hvor han fra morgen til aften rettede gamle s\u00f8m ud. Det var genbrug, men kun fordi, nye s\u00f8m var sv\u00e6re at skaffe.<\/p>\n\n\n\n

Gradvist blev tilv\u00e6relsen mere trist for danskerne i bes\u00e6ttelses\u00e5rene. Krigen bet\u00f8d jo varemangel, rationering og regler om m\u00f8rkl\u00e6gning med sorte rullegardiner om aftenen. Men selvom der blev mangel p\u00e5 varer i Danmark, var danskerne et af de folk i Europa, som havde den h\u00f8jeste levestandard i krigs\u00e5rene. Der var aldrig nogen danskere, som d\u00f8de af sult underkrigen. Den 4. maj 1945 kl. 20.35 blev sp\u00e6ndingen udl\u00f8st. Over engelsk radio blev det meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Og det inden \u00e9n eneste engelsk, amerikansk eller russisk soldat havde sat foden p\u00e5 dansk jord endnu. Dermed endte bes\u00e6ttelsen nogenlunde fredeligt – og folk kunne fejre friheden med fest og jubel p\u00e5 gader og veje. Det var ogs\u00e5 nu, at man startede den skik at s\u00e6tte levende lys i vinduerne d. 4. maj, en skik mine for\u00e6ldre brugte. Den er forsvundet med deres generation.<\/p>\n\n\n\n

Mere m\u00e6lkeudsalg<\/h4>\n\n\n\n
\n
\n

Mine for\u00e6ldres m\u00e6lkeudsalg eller ismejeri l\u00e5 ved siden af en offentlig lejeplads med vippe, gynger og sandkasser. N\u00e5r forretningen af mange blev omtalt som ismejeriet var det ikke fordi de solgte is som vi t\u00e6nker. Det gjorde de ogs\u00e5. Men navnet Is Mejeri refererede til is de solgte i blokke og det var simpelt hen frosset vand. Man havde ikke k\u00f8leskabe og anvendte derfor isblokkene i specielle skabe, isskabe hvor kulden blev lavet med disse isblokke.  <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Isskab til isblokke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Jeg husker hvordan flere b\u00f8rn legede p\u00e5 legepladsen bag forretningen og hvordan toget (damplokomotiv) optog os alle n\u00e5r det satte i gang fra stationen. Min kusine Bodil, kaldet \u201dCelle\u201d kunne v\u00e6re en lejekammerat, men 2 drenge Leif og Uffe (br\u00f8dre) var ofte dem jeg legede med.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg var ca. 6 \u00e5r solgte min far forretningen til Poul Christiansen og k\u00f8bte af samme, hans husmandssted i B\u00f8sserup, lige ved siden af skolen, det der i dag hedder B\u00f8ssebjerg ganske t\u00e6t p\u00e5 B\u00f8sserup Strand.<\/p>\n\n\n\n

Det var en oplevelse og en helt anden verden for en lille dreng. Vi fik hest, k\u00f8er, grise og h\u00f8ns. Og nye naboer. N\u00e6rmeste nabo var 200 m ned mod stranden Henry og Mary Larsen. De havde et barn p\u00e5 5 \u00e5r, men det var \u201dkun\u201d en pige \u2013 Birgit.<\/p>\n\n\n\n

Driften af et husmandssted var dengang ikke meget forandret fra den m\u00e5de, jeg har omtalt ved beskrivelsen af min farfars landbrug. Dog var man nu i stand til at benytte maskinstationer med traktorer til hj\u00e6lp med jorden.<\/p>\n\n\n\n

Landbrug<\/h4>\n\n\n\n
\n
\n

Som f\u00f8r omtalt kunne man f\u00f8rst i 1900 tallet ikke ern\u00e6re sig ved kun landbrug p\u00e5 et husmandssted og det kunne man heler ikke i 1950. Fars plan var, at den traditionelle drift af jorden skulle oml\u00e6gges til dyrkning af gr\u00f8nsager som k\u00e5l, guler\u00f8dder og b\u00f8nner. I staldbygningerne skulle produceres slagtekyllinger. Far k\u00f8bte daggamle kyllinger, der kom under dyrt indk\u00f8bte rugem\u00f8dre. Det var store flade kasser med indbygget varmelamper til str\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg nu skriver, at de var til str\u00f8m, er det fordi ikke alle havde str\u00f8m \u2013 men vi havde. Ledningerne stoppede ved vores ejendom. De der boede l\u00e6ngere nede ved stranden, havde ingen str\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n

Hos n\u00e6rmeste nabo Henry havde man en vindm\u00f8lle p\u00e5 taget. Som jeg husker det var det en 12v dynamo som s\u00e5 lavede str\u00f8m til en akkumulator.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Kyllinger ved ankomst<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"\/
Og klar til slagtning<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Man havde petroleumslamper og selvf\u00f8lgelig lommelygter. Det var n\u00f8dvendigt, for man havde ikke toilet inden d\u00f8re. Skulle man p\u00e5 wc, m\u00e5tte man ud p\u00e5 lokummet i g\u00e5rden \u2013 en kasse med en spand under. Ofte var toiletpapiret avisen fra i g\u00e5r. Far l\u00e6rte mig hvordan man skulle kr\u00f8lle den og derefter t\u00f8rre sig. En nedstryger, en opstryger og en polering, alts\u00e5 3 stykker papir og s\u00e5 var den numse som ny.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
S\u00e5dan s\u00e5 et lokum ud<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Med hensyn til toilettet var vi s\u00e5 heldige i B\u00f8sserup, at det var inde i huset. Vi kunne g\u00e5 fra bryggerset og ind i stalden. Her var s\u00e5 toilettet. \u201dKan i dog ikke g\u00e5 ned bag ved k\u00f8erne\u201d var ofte min fars b\u00f8n. Her var det nemmere at g\u00f8re rent og han kunne m\u00e5ske n\u00f8jes med at t\u00f8mme lokumsspanden \u00e9n gang om ugen.<\/p>\n\n\n\n

Hos Henry og Mary boede man 2 generationer idet Marys for\u00e6ldre boede i den ene ende af stuehuset. Birgits morfar, Mads Nielsen (Mads Nielen) var gammel kaptajn eller i hvert fald s\u00f8mand. Han havde sejlet med \u201dIslands Falk\u201d, der var et af fl\u00e5dens sidste dampskibe. Det var en meget sp\u00e6ndende og glad mand. Jeg holdt meget af at rende bag efter ham og h\u00f8re ham fort\u00e6lle \u2013 og s\u00e5 havde han en fiskejolle. Vi kunne v\u00e6re heldige at komme med ud p\u00e5 vandet og rygte hans fiskegarn.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Mads Nielsen eller \u201dMads Nielen\u201d i daglig tale, var altid kl\u00e6dt i sort s\u00f8mands t\u00f8j med sort kasket, tykke \u201dholmens\u201d benkl\u00e6der, vest og i vesten et lommeur. Han var en god h\u00e5ndv\u00e6rker og p\u00e5tog sig mange opgaver for naboer og venner. P\u00e5 vores ejendom udskiftede han str\u00e5taget over staldene til eternitplader.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
Mads Nielsen, Henry Larsen og min far (Villy Nielsen<\/a>) ca. 1954.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Min far forb\u00f8d mig at r\u00f8re hans v\u00e6rkt\u00f8j \u2013 men de der blanke stemmejern som var rigtigt flot slebet, m\u00e5tte jeg pr\u00f8ve. Efter at have banket et jern ned i et stykke t\u00f8mmer, kunne jeg ikke f\u00e5 det ud igen og resultatet var et kn\u00e6kket stemmejern. Da jeg vidste hvor vred far kunne blive, valgte jeg at flygte ud til en meget hemmelig hule i et g\u00e6rde, i den fjerneste afkrog af marken. Mor blev efterh\u00e5nden nerv\u00f8s og kunne ikke regne ud, hvor jeg var blevet af. Da far kom hjem s\u00f8gte han efter mig alle t\u00e6nkelige steder og fandt s\u00e5 stemmejernet. Nu kunne han pludselig ane hvor jeg var. Han havde set mit meget hemmelige tilflugtssted. En hule nede p\u00e5 marken ved et g\u00e6rde. Vi fik en meget alvorlig samtale, om det at tage andres ting i brug uden tilladelse.<\/p>\n\n\n\n

Om Mads husker jeg blandt alle de skipperskr\u00f8ner han fortalte, en hvor han berettede om en tur under isen, engang<\/p>\n\n\n\n

han sejlede ved Gr\u00f8nland. Han var faldet over bord og faldet ned under isen. Her er der lyst, n\u00e5r man ser de steder der er is, men der hvor hullet er og hvor der er vand, ser man et m\u00f8rkere omr\u00e5de og derfor, sagde han, lykkedes det ham at sv\u00f8mme under isen og finde op igen.<\/p>\n\n\n\n

En anden h\u00e6ndelse, jeg selv oplevede, var engang han, med en stor tr\u00e6k\u00f8lle var i gang med at hamre p\u00e6le til fiskegarn i havbunden. Han opdagede, to af egnens g\u00e5rdejere var kommet i sl\u00e5skamp inde p\u00e5 stranden. Da der jo i almindelighed ikke var megen dramatik ved vores strand, m\u00e5tte han jo f\u00f8lge med i udviklingen inde p\u00e5 land, med det resultat, at han rammer ved siden af p\u00e6len og den store tunge tr\u00e6k\u00f8lle, som han havde godt fat om, trak ham med ud i vandet.<\/p>\n\n\n\n

Han kom heldigvis op i b\u00e5den igen. Engang fangede han den st\u00f8rste \u00e5l jeg nogen sinde har set. Den var 10 cm tyk og i forhold til tykkelsen, kan jeg huske, ikke s\u00e5 lang, som man m\u00e5ske skulle antage. Den var under 1 m. lang. En g\u00e5rdejer L.P. Larsen B\u00f8ssebjergg\u00e5rd, der ogs\u00e5 fiskede fra stranden oplevede, at sejle sin b\u00e5d med p\u00e5h\u00e6ngsmotor gennem Mads Nielen\u00b4s p\u00e6le p\u00e5 et tidspunkt, hvor der ikke var andet end et reb, der forbandt p\u00e6lene. D.v.s. garnene var taget ned. Dette reb s\u00e5 han uheldigvis ikke. Hans vane med, at st\u00e5 op bag i b\u00e5den, fik den uheldige konsekvens, at han blev revet af b\u00e5den og den begyndte at sejle rundt om ham, uden at han kunne f\u00e5 fat i den. Enden blev, at han m\u00e5tte sv\u00f8mme mod land og b\u00e5den stak til s\u00f8s uden ham. Han reddede sig og b\u00e5den blev senere fundet ved Kongs\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Henry, Birgits far, var en gammeldags husmand. Han havde 4 k\u00f8er, 2 heste, 5 s\u00f8er, grise til opfedning og m\u00e5ske 20 \u2013 30 h\u00f8ns. Han gik p\u00e5 jagt og var som jeg husker det, ret misundelig p\u00e5 alle der klarede sig godt. Han jamrede altid over et eller andet. F\u00e6lles for alle var at pengene var sm\u00e5. Han sp\u00e5ede, at far ikke kunne overleve med den form for landbrug, han havde visioner om. Det kom ogs\u00e5 til at holde stik. Far havde et stort stykke med lucerner til foder. Derefter var det lidt korn, b\u00f8nner, k\u00e5l, guler\u00f8dder, r\u00f8dbeder og \u00e6rter. Jeg hjalp her med at fjerne ukrudt og n\u00e5r tiden var inde blev der h\u00f8stet. Jeg kan ikke huske, hvordan han fik afsat afgr\u00f8derne. I staldene var heste, k\u00f8er og grise solgt. F\u00f8rste gang de kyllinger vi havde var klar til slagtning, blev de afhentet af en lastbil fra Ringsted Fjerkr\u00e6 Slagteri. Vi fangede dem med et stykke stift st\u00e5ltr\u00e5d med en krog i enden. Levende blev de bundtet ved sammenbinding af benene. Det var, syntes jeg, lidt dyrplageri. De blev derefter stoppet ind gennem en lille lem til nogle bure p\u00e5 ladet af bilen. Jeg husker ogs\u00e5 hvor meget det st\u00f8vede, n\u00e5r vi skulle fange alle de skr\u00e6mte kyllinger. N\u00e5r staldene var tomme rensede vi dem for kyllingelort. Det blev til bjerge af m\u00f8g. Noget vi selvf\u00f8lgeligt brugte til at g\u00f8de jorden med.<\/p>\n\n\n\n

I dag koster en lille pose med h\u00f8nselort n\u00e6sten 100 kr. Efter at nyt str\u00f8else var lagt p\u00e5 gulvet, var vi klar til at modtage endnu et hold daggamle kyllinger. Str\u00f8else fremstillede vi i en \u201dhakkelses maskine\u201d. Vi lagde halm i et trug, der for enden havde to roterende knive. Den var h\u00e5ndtrukket og det var ofte enten mor eller mig, der trak hjulet rundt. Et lignende apparat brugte man til at sk\u00e6re roer med, s\u00e5 de fik en tyggevenlig st\u00f8rrelse til k\u00f8erne. Vi fik ogs\u00e5 \u201dmalet\u201d korn, ved med hestevogn at k\u00f8re op til Egebjerg M\u00f8lle hvor m\u00f8lleren \u201dFanden hakke mig Aage\u201d var en sp\u00e6ndende oplevelse for en lille dreng. Han bandede uafbrudt, men var ellers en smilende og rar mand. Det var selvf\u00f8lgelig en oplevelse at se vingerne p\u00e5 m\u00f8llen dreje rundt ved vindkraft og se lv det spil, der hejste s\u00e6kkene op fra vognen, var trukket af vingerne. Det produkt vi fik med retur, kaldte man skr\u00e5ning og det blev brugt som foder til grisene. Jeg husker ikke, om han lavede mel til br\u00f8dbagning, men m\u00e5ske gjorde han. Hans s\u00f8n Bager Erik havde Egebjerg M\u00f8lle bageri sammen med sin kone Else. Andre store oplevelser i dagligdagen kunne v\u00e6re n\u00e5r far tog mig med i marken og jeg hjalp med at sl\u00e5 lucerner eller gr\u00e6s med le. Jeg bliver ved med at gemme fars le i den tro, at jeg en dag skal bruge den. Vi havde ogs\u00e5 en hestetrukken sl\u00e5maskine til sk\u00e5rl\u00e6gning af gr\u00e6s n\u00e5r vi skulle fremstille h\u00f8. N\u00e5r det var t\u00f8rt blev det k\u00f8rt hjem p\u00e5 loftet over stalden. Efter at hestene var solgt fik vi hj\u00e6lp fra en maskinstation. Det var dengang Henrik Nielsen og Hans s\u00f8n Bent der lever endnu. Der hvor de har til huse er der en us\u00e6dvanlig rodet plads p\u00e5 hj\u00f8rnet af S\u00f8lvagervej og Egebjergvej. Det er der stadig og Bent er s\u00e5ledes trods sine godt 80 \u00e5r stadig aktiv. De reparerede alt selv og rodet uden for, med gamle maskiner, var hans reservedelslager.<\/p>\n\n\n\n

For en stor del var det mor og jeg der passede kyllingerne og den ene gris vi skulle spise til jul. Grisen var fars store spekulation. Den \u00e5d og \u00e5d, men tog ikke p\u00e5 i v\u00e6gt. \u00c5rsagen var, at mor dresserede den til at udf\u00f8re forskellige spring over ting hun stablede i g\u00e5rden. Hun gav den en r\u00f8d sl\u00f8jfe p\u00e5 og til stor morskab for os b\u00f8rn, optr\u00e5dte hun med den i g\u00e5rden. Ofte havde jeg skolekammerater med hjemme for at se svinet. Ud over at passe dyrene, skulle mor ogs\u00e5 vaske og lave mad. Komfuret brugte hun ganske kort tid. Det blev hurtigt til et par gasapparater sat oven p\u00e5 det gamle br\u00e6ndekomfur. Husets opvarmning bestod af en kakkelovn og ikke mere. Br\u00e6nde fik vi ved at f\u00e6lde tr\u00e6er i g\u00e6rder og hvor de ellers kunne undv\u00e6res. Alt blev brugt og tr\u00e6toppene blev puttet gennem en \u201dkvashugger\u201d og derefter brugt til opt\u00e6nding. Det var f\u00f8r omtalte Henrik fra maskinstationen der kom en gang om \u00e5ret og huggede grenene. En del af opvarmningen var med kul og koks k\u00f8bt i Unnerud Brugsforening, der senere skulle blive min fars arbejdsplads. Hver fredag var det l\u00f8nningsdag og mor og jeg ventede i stuen p\u00e5 at far skulle fl\u00f8jte og p\u00e5 denne m\u00e5de melde sin ankomst. Han k\u00f8bte altid et stykke fredags chokolade til os “den med koen” <\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Vask af t\u00f8j var dengang en st\u00f8rre opgave. Vi havde en stor gruekedel, en stor gryde, der var indmuret i en cementsokkel i bryggerset. Den var til opvarmning med br\u00e6nde. I den kogte mor vores t\u00f8j. Tidligere bryggede man ogs\u00e5 \u00f8l i den. Deraf navnet p\u00e5 det rum, bryggerset, hvor den stod. Hun m\u00e5tte ogs\u00e5 skrubbe t\u00f8jet p\u00e5 et vaskebr\u00e6t som jeg har gemt. Det var meget besv\u00e6rligt. Ofte blev t\u00f8jet h\u00e6ngt til t\u00f8rre i vores maskinhus.<\/p>\n\n\n\n

Vores lokum var i \u00f8vrigt indend\u00f8rs og vi havde jo elektricitet og kunne have lys mens vi sad p\u00e5 kassen og l\u00e6ste avisen fra i g\u00e5r. Da vi jo j\u00e6vnligt skulle t\u00f8mme lortet fra spanden bad far s\u00e5 b\u00f8nligt om at vi, n\u00e5r vi kun skulle tisse, brugte renden i kostalden, s\u00e5 kunne det selv l\u00f8be ud. Spanden blev t\u00f8mt forskellige steder i urtehaven og ofte ved rabarberne.<\/p>\n\n\n\n

Indk\u00f8b p\u00e5 landet var lidt nemmere end i dag. Vi brugte for en stor del egne produkter. Men fik ca. 1 gang om ugen bes\u00f8g af slagter Hans, Oste Sigfred, Bager Knud og fisker Christian Jensen. Sidst n\u00e6vnte fisker kom med en tr\u00e6kasse bag p\u00e5 cyklen. De fisk vi k\u00f8bte havde han fanget i fjorden og det var som regel skrubber eller r\u00f8dsp\u00e6tter som han fl\u00e5ede, inden han afleverede dem. (hans kone blev altid omtalt som \u201dhavfruen\u201d).<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Vaskerum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/
Vaskebr\u00e6t<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hvis mor skulle k\u00f8be t\u00f8j m\u00e5tte hun tage rutebilen til Nyk\u00f8bing. Det var en gammel Chevrolet fra 1939 og ejeren Kristensen var en sp\u00f8js fyr. Enten var han overstr\u00f8mmende glad eller ogs\u00e5 var han pisse sur. Han var en lang tynd mand, der kunne sidde i venstre side af bilen og lukke bussens h\u00f8jre folded\u00f8r op og i med et h\u00e5ndsving. Hvert \u00e5r f\u00f8r jul, k\u00f8rte han en gratis tur. Hvis der s\u00e5 stod en g\u00e5rdmandsfrue, der aldrig plejede at k\u00f8re med, hjalp det ikke hun tydeligt gjorde tegn til, at han skulle stoppe. Nej, han lod som om han ikke s\u00e5 hende og k\u00f8rte bare forbi. Hun bruger mig kun, n\u00e5r det er gratis, s\u00e5 hun kan tage cyklen var hans eneste kommentar. T\u00f8jet blev k\u00f8bt hos Thy Larsen eller Engelsk Bekl\u00e6dningsmagasin.  Boghandleren vi brugte var Gunner Rasmussen. Han solgte Grimberg\u00b4s Verdenshistorie i alt 16 bind til mig p\u00e5 afbetaling (jeg var kun 15 \u00e5r). Mor var ikke glad og forb\u00f8d handlen, men da boghandleren forklarede at det var en handel mellem ham og mig og at han havde tillid til at jeg ville overholde aftalen, fik jeg f\u00f8rste bind med hjem. Jeg tjente lidt lommepenge ved at hj\u00e6lpe i stalden p\u00e5 nabog\u00e5rdene og s\u00e5 k\u00f8rte jeg med Berlingske Tidende om s\u00f8ndagen. Senere fik jeg et diplom som BT dreng og det har jeg endnu. N\u00e5r alle indk\u00f8b var gjort gik turen til rutebilstationen hvor mor k\u00f8bte en kop varm kakao og jeg fik et glas orangeade og en r\u00f8d p\u00f8lse. Oplevelsen her var alle de mennesker jeg fik at se. Jeg var jo enebarn og s\u00e5 jo kun de samme hver dag. Et andet h\u00f8jdepunkt var n\u00e5r vi skulle bes\u00f8ge min Moster og onkel i Vig. Vi cyklede gennem Ulkerup skov til Eskildstrup og derfra til Vig. Jeg havde f\u00e5et en lille r\u00f8d cykel da jeg blev 7 \u00e5r og den blev brugt flittigt. Indl\u00e6ringen medf\u00f8rte at jeg i lang tid altid havde s\u00e5r p\u00e5 kn\u00e6ene. Min moster og onkel drev en vognmandsforretning med k\u00f8rsel af grus og sten fra Sj. Odde til Vassingr\u00f8d i Nordsj\u00e6lland og k\u00e6vler fra skovene. En k\u00e6vlevogn var dengang farlig at l\u00e6sse idet den var forsynet med mekanisk kran, hvor k\u00e6vlerne blev trukket op p\u00e5 bilen med en wire. Jeg husker da Peter Stanislav mistede sit ben i en ulykke med en tr\u00e6stamme der faldt ned. Det ber\u00f8rte alle. Han fik senere indrettet en lastbil s\u00e5 han kunne k\u00f8re for min onkels broder Jens Madsen i Ll. Egebjerg \u201dTrumf\u201d. Han lavede, som jeg husker det, en lille afstikker p\u00e5 fragtruten og tjente p\u00e5 denne m\u00e5de lidt ekstra som vognmanden ikke havde kendskab til.<\/p>\n\n\n\n

Min onkel vognmand Poul Madsen og hans kone Metha<\/a> (moster) var v\u00e6sentligt bedre \u00f8konomisk stillede end min far og mor. De boede finere med rigtigt toilet (maskinlokum) og s\u00e5kaldt badekar. Jeg var lidt genert over de fine forhold og egentligt ogs\u00e5 lidt misundelig p\u00e5 min kusine \u201dCelle\u201d. Min onkel ville gerne prale lidt men var en ok mand. Mit indtryk var at min moster styrede b\u00e5de ham og forretningen. Min mormor boede hos dem. Hun havde sit eget v\u00e6relse p\u00e5 1. sal. For at aflaste moster og ogs\u00e5 for at vi i vores hjem kunne v\u00e6re sammen med hende, kom hun et par gange om \u00e5ret p\u00e5 ferie i B\u00f8sserup. Jeg husker at hun hele tiden bel\u00e6rte min mor om hvordan Metha<\/a> gjorde og at det til tider var en belastning for mor. Mormor havde d\u00e5rligt hjerte og om natten klagede hun sig h\u00f8jlydt til stor forskr\u00e6kkelse for mig der ikke kendte til sygdom og beklagelse. Hun fik i den anledning medicin nitroglycerin og n\u00e5r det var helt galt morfin.<\/p>\n\n\n\n

Rigmor<\/a>, den \u00e6ldste s\u00f8ster var gift med en alkoholiker, Karl Wiuff. Deres f\u00f8rste barn Grethe blev adopteret af Poul og Metha<\/a>. Omst\u00e6ndighederne kan jeg ikke huske, men et familiedrama har der sikkert v\u00e6ret. I min skoleferie blev jeg ofte beriget med et ophold hos moster og onkel. Det var p\u00e5 flere m\u00e5der en stor oplevelse. Jeg k\u00f8rte med Gunner og Alex i lastbilerne og havde p\u00e5 denne m\u00e5de mange oplevelser.\u00a0 Moster tog mig engang med p\u00e5 ferie til Bornholm sammen med Celle. Foto fra denne tur gemmer jeg endnu. Ogs\u00e5 en tur til Sverige i onkels Volvo 444 blev det til. Hjemme tog vi aldrig p\u00e5 ferie. Men \u2013 \u00e9n gang om \u00e5ret havde kortspilklubben en udflugt hvor de enten lejede en vognmand eller l\u00e5nte l\u00e6rer Nyg\u00e5rds gamle Chevrolet med tr\u00e6f\u00e6lge og tr\u00e6rat.<\/p>\n\n\n\n

 Kortspilklubben bestod af Kaj og Gunhild Madsen Lestrup og Henry og Mary Larsen, B\u00f8sserup. Man havde ogs\u00e5 ind imellem en fest. Det kunne v\u00e6re en nyt\u00e5rsaften hvor de dansede. Far havde k\u00f8bt en radio hos cykelsmeden i Egebjerg og en gammel pladespiller med grammofonstifter til de gamle 78 lakplader blev flittigt anvendt. Vi b\u00f8rn fik lov at v\u00e6re oppe til festen sluttede idet pladespilleren ikke havde elektrisk motor. Den skulle tr\u00e6kkes op og det skulle jeg s\u00f8rge for. N\u00e5r tr\u00e6theden meldte sig kunne det h\u00e6nde at tonerne blev lidt langtrukne og takten var liges\u00e5. S\u00e5 kunne man h\u00f8re min far r\u00e5be: \u201d dreng for helvede – sover du\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Fra den ugentlige kortspilaften kan jeg huske, at vi i den stue hvor de sad og spillede, kun kunne se fra bordkanten og ned til gulvet. Fra bordet og op til loftet, var der s\u00e5 t\u00e6t af tobaksr\u00f8g, at vi ikke kunne se personerne. Alle r\u00f8g dengang eller spiste skr\u00e5tobak. Hos Kaj og Gunhild sad der en gammel mand ved siden af sit rygebord. Han kunne ikke g\u00e5 efter en blodprop. Hans hed han. Han sagde aldrig noget men en gang imellem n\u00e5r der foregik noget sjovt grinede han som julemanden \u201dho \u2013 ho \u2013 ho\u201d. Rygebordet havde 2 skuffer en til tobak og en skuffe til at spytte i. Idet han tykkede  skr\u00e5 og snus havde han ofte brug for at spytte. Skr\u00e5 var en blanding af tobak og lakrids, og kan man t\u00e6nke sig ikke s\u00e5 rat at synke, derfor en spytskuffe. Denne spytskuffe blev ogs\u00e5 brugt til at kradse pibehovedet ud i. Det var i \u00f8vrigt langpibe han r\u00f8g. Far fortalte at denne blanding af aske, tobak, skr\u00e5 og spyt i d\u00e5rlige tider kunne bruges i piben en gang til.<\/p>\n\n\n\n

Det var sjovt at h\u00f8re voksne sladre om egnens beboere og more sig over folks dumheder.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
Her ser vi der festes i kortspilklubben. Det er min moder vi ser. Hun elskede at danse<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"\/
Her spilles der kort. Min mor spillede aldrig med<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Vi gik i skole i 7 \u00e5r. N\u00e6sten ingen fortsatte skolegangen efter 7. skole\u00e5r. Skolen var opdelt i to. En forskole med 1. og 2. klasse og derefter videre til de store klasser – 3.til 7. klasse.<\/p>\n\n\n\n

Drenge og piger blev undervist samlet. Jeg husker fra f\u00f8rste skoledag hos frk. Larsen (eneste l\u00e6rerinde i forskolen), at vi fik udleveret en l\u00e6sebog et skrive og regneh\u00e6fte og blyant, viskel\u00e6der, lineal og et penneskaft til bl\u00e6k. Vi skulle n\u00e5r vi havde skrevet i kladdeh\u00e6ftet indf\u00f8re det skrevne i et h\u00e6fte med bl\u00e6k. Vores skoleborde var indrettet med en skriverille og et bl\u00e6khus med bl\u00e6k. I skriverillen skulle vi l\u00e6gge penneskaftet. Skriverille og bl\u00e6khus kunne skjules af bordpladen n\u00e5r den blev skubbet frem.<\/p>\n\n\n\n

Ugeskemaet for de h\u00f8jeste klasser i B\u00f8sserup Skole kunne se s\u00e5dant ud: Religion 2,5 time, dansk 7,0 timer, skrivning 1,5 time, regning 3 timer, historie 0,75 time, geografi 0,75 time, sang 1,0 time. I alt 18 timer. Drengene havde desuden gymnastik p\u00e5 legepladsen en gang om ugen. Pigerne kunne modtage undervisning i h\u00e5ndarbejde. De mest umulige og mest st\u00f8jende elever blev sat f\u00f8rst i klassen, n\u00e6rmest den der underviste. Dem der ikke kunne f\u00f8lge med sad bagerst i klassen. P\u00e5 en m\u00e5de fik vi karakterer eller skal vi sige en bel\u00f8nning for vores pr\u00e6stationer. Frk. Larsen klistrede sm\u00e5 flag og guldstjerner i vores regne og skriveb\u00f8ger hvis vi havde lavet et ordentligt stykke arbejde. Det var derfor med stolthed n\u00e5r vi kunne vise disse sm\u00e5 m\u00e6rker til vores for\u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n

I frikvartererne skulle vi forlade klasselokalet. Vi m\u00e5tte heller ikke h\u00e6nge i gangen men skulle ud i skoleg\u00e5rden. Klasselokalet var opvarmet med kakkelovn og som regel var det koks man fyrede med. Lokum og pissoir var p\u00e5 den anden side af g\u00e5rden i enden af et udhus og br\u00e6ndeskur. Jeg husker dette som et ildelugtende sorttj\u00e6ret pissoir. De fleste elever i B\u00f8sserup skole var b\u00f8rn fra forholdsvis \u00f8konomisk d\u00e5rligt stillede hjem. B\u00f8rn fra store g\u00e5rde tog som regel til Nyk\u00f8bing, hvor de kunne g\u00e5 i privat skole og for\u00e6ldrene betalte s\u00e5 selv for undervisningen. T\u00e6nk p\u00e5 at vi var elever fra 10 \u00e5r til 14 \u00e5r i samme klasse. Det var ikke altid s\u00e5 sp\u00e6ndende, n\u00e5r vi m\u00f8dtes i frikvartererne. Da jeg var 12 \u00e5r blev skolen lavet om (skolereformen i 1956), s\u00e5 jeg skulle i skole hver dag, og nu m\u00e5tte jeg tage cyklen til Egebjerg.<\/p>\n\n\n\n

Det bet\u00f8d nye klassekammerater, nye l\u00e6rere og nu skulle vi l\u00e6re matematik, engelsk og tysk.<\/p>\n\n\n\n

T\u00f8mrermester Thomsen Egebjerg l\u00e6rte jeg at kende via sl\u00f8jdundervisningen om aftenen.  HH Han tilb\u00f8d mig l\u00e6replads, hvis jeg ikke kunne komme til Vig. Vi skulle nemlig g\u00f8re os fortjent til evt. at forts\u00e6tte vores skolegang i pr\u00e6limin\u00e6rklasse en 3\u00e5rig pr\u00e6limin\u00e6rkursus med afsluttende pr\u00e6limin\u00e6reksamen i Vig skole. Det blev senere \u00e6ndret til realeksamen.<\/p>\n\n\n\n

Sl\u00f8jdundervisning begyndte at vinde indpas som tilbud fra aftenskolen. Det var som n\u00e6vnt en lokal t\u00f8mrer Thomsen Egebjerg, der stod for undervisningen der foregik i Egebjerg. Turen p\u00e5 de 4-5 km til Egebjerg k\u00f8rte jeg alene og p\u00e5 cykel. I reglen var det jo om vinteren, vi gik i aftenskole og turen i m\u00f8rke var derfor lidt uhyggelig men skulle k\u00f8res. Det havde i s\u00e5danne situationer v\u00e6ret rart med en kammerat, man kunne f\u00f8lges med. Husk at vores for\u00e6ldre havde ikke biler, s\u00e5 der var ingen til at k\u00f8re de fork\u00e6lede b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde heller ikke fjernsyn, og jeg tror, jeg var 8 \u00e5r f\u00f8r mine for\u00e6ldre k\u00f8bte en rigtig radio. Aftenen gik i almindelighed med at min far sov efter aftensmaden til kl. 20.30 derefter aftenkaffe. Det var her jeg blev smidt i seng.<\/p>\n\n\n\n

Min mor havde en ide om at jeg skulle l\u00e6re at danse. Gymnastik ville jeg ikke og dans heller ikke men det skulle jeg. En gang om ugen cyklede jeg op til Inger Maries danseskole i Egebjerg forsamlingshus. Jeg gik ikke ind men ventede uden for til de var f\u00e6rdige med at danse. Derefter k\u00f8rte jeg s\u00e5 hjem igen. Det blev selvf\u00f8lgelig opdaget og jeg blev efter nogen ballade fritaget og fik lov at g\u00e5 til sl\u00f8jd i stedet. Det var heller ikke s\u00e5 sjovt at f\u00e5 laksko og plusfore bukser p\u00e5. Derforuden blev jeg friseret efter godt med brillantine i h\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Far arbejdede deltid p\u00e5 \u201dRyeg\u00e5rd\u201d og k\u00f8rte varer for brugsforeningen i Unnerud. N\u00e5r det var tid til roehakning arbejdede han med alle de steder han kunne f\u00e5 lov. Hans arbejdsdage var i reglen fra kl. 7 til kl. 19 om aftenen.  Det var n\u00f8dvendigt at tjene ekstra penge for hans projekt med opfedning af kyllinger gav ikke overskud.<\/p>\n\n\n\n

I h\u00f8sttiden havde man et t\u00e6rskeselskab der k\u00f8rte rundt fra sted til sted og t\u00e6rskede. Det var en stor begivenhed n\u00e5r t\u00e6rskev\u00e6rket ankom. T\u00e6rskev\u00e6rket var f\u00e6lles ejendom og man hjalp hinanden med t\u00e6rskningen denne dag. Selskabet ansatte dog 2 mand t\u00e6rskes\u00e6sonen. En traktorf\u00f8rer og en il\u00e6gger. Il\u00e6ggeren skulle snitte b\u00e5ndet fra negene og derefter fodre t\u00e6rskev\u00e6rket. Far var i en s\u00e6son ansat som traktorf\u00f8rer. Traktoren var en gammel Fordson med jernhjul. Den trak t\u00e6rskev\u00e6rket og en halmpresser, avner og kornbl\u00e6ser med store flade remme. De steder hvor man ikke havde lofter til korn \u2013 kornmagasiner \u2013 blev kornet fyldt i s\u00e6kke fra t\u00e6rskev\u00e6rket og det kr\u00e6vede s\u00e5 flere m\u00e6nd til at b\u00e6re s\u00e6kke. En s\u00e6k vejede ca. 100kg. Jeg l\u00e6rte at b\u00e6re en korns\u00e6k, da jeg fyldte 18 \u00e5r. Vi b\u00f8rn kunne tjenelidt lommepenge ved at b\u00e6re halmneg over til dem der lavede en halmstak.<\/p>\n\n\n\n

Det var meget almindeligt at husm\u00f8drene fors\u00f8gte at overg\u00e5 hinanden med mad til alle disse t\u00e6rskefolk. \u00d8l og snaps skulle der helst v\u00e6re i rigelige m\u00e6ngder.  N\u00e5r h\u00f8sten var overst\u00e5et havde selskabet t\u00e6t p\u00e5 mit barndomshjem et hus hvor det hele blev efterladt til det igen skulle frem. Huset havde en gammel port ind til traktoren s\u00e5 den bes\u00f8gte vi tit p\u00e5 trods af at det var blevet os forbudt. En vinter havde man glemt at tappe vandet af motoren p\u00e5 traktoren. Resultatet var at vandet fr\u00f8s og motorblokken revnede p\u00e5 den gamle Fordson traktor. Derefter var det vi drenge der fik skylden for ulykken. Jeg mener at man \u00e5ret efter lejede en traktor og derefter tror jeg selskabet blev opl\u00f8st idet flere og flere selv fik t\u00e6rskev\u00e6rk i takt med at man fik elektricitet.  P\u00e5 markerne var det i denne periode h\u00f8stet med selvbinder og heste der jo naturligt blev afl\u00f8st af traktor og endnu senere mejet\u00e6rsker.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Dengang havde man ikke k\u00f8leskabe og frysere. Derfor byggede man p\u00e5 andelsbasis nogle frysehuse hvor man s\u00e5 kunne leje en \u00bc, \u00bd eller en hel fryseboks. Det bet\u00f8d at hvis man ville kunne man stikke en h\u00e5nd i den tilst\u00f8dende boks og stj\u00e6le frostvarer fra den. En fisker i Strandhusene fik stj\u00e5let snaps og havde mistanke til at det var en g\u00e5rdejer, der var synderen. Han fyldte s\u00e5 en flaske snaps med kogesprit. Denne kogesprit blev senere serveret for t\u00e6rskeselskabet, den dag hvor alt helst skulle v\u00e6re perfekt. Det var det s\u00e5 ikke og g\u00e5rdejeren fik et kedeligt rygte. Historien om il\u00e6ggeren der kom til at putte t\u00e6rskeselskabets tegnebog med penge ned i t\u00e6rskev\u00e6rket fik ogs\u00e5 en lidt for il\u00e6ggeren d\u00e5rligt udfald. Politiet der blev tilkaldt fandt pungen i halmen men uden spor af penge. Jeg kender navnene p\u00e5 begge de uheldige.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Frysehus med frostbokse<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\u00d8konomien p\u00e5 mine for\u00e6ldres husmandssted var d\u00e5rlig og blev en hel katastrofe da et hold kyllinger blev syge og m\u00e5tte aflives. Derefter skulle bygningerne renses og st\u00e5 tomme et helt \u00e5r og det kunne far og mor ikke vente p\u00e5. De skulle jo bruge penge til mad m.m.  Jeg kan endnu huske hvordan mor og far sk\u00e6ndtes om pengene de manglede. De skyldte i brugsen og far m\u00e5tte tit undv\u00e6re en del af den l\u00f8n han skulle bruge til foder og terminer for at afdrage husholdningsg\u00e6ld.<\/p>\n\n\n\n

Disse sk\u00e6nderier kunne afstedkomme at min mormor kom et par dage p\u00e5 ferie. Hun kunne s\u00e5 tr\u00f8ste min mor og til tider kunne hun \u201dl\u00e5ne\u201d mor lidt penge til mad. Det var en forandring i min hverdag. F\u00f8rst var det en oplevelse at moster kom med hende. Moster Metha<\/a> havde jo bil. En Volvo. Derefter kunne jeg g\u00e5 ture eller spille kort med mormor. N\u00e6tterne kunne v\u00e6re lidt seje. Mormor havde jod\u00e5rligt hjerte og klagede sig ofte hele natten. Hun fik smertestillende morfin og nitroglycerin som dr\u00e5ber. Jeg husker hun sad i sengen og vuggede fraside til side alt imens hun klagede \u00e5ee, \u00e5ee o.s.v.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg var barn gik m\u00f8dre op i om deres b\u00f8rn havde polypper og mandler. Mandlerne sad i halsen og kunne hvis de var forst\u00f8rrede medf\u00f8re halsbet\u00e6ndelse. Jeg husker jeg fik dem fjernet p\u00e5 Roskilde Sygehus da jeg var ca. 7 \u00e5r og var i den anledning indlagt 1 d\u00f8gn. Det var, kan jeg huske en frygtelig oplevelse. Bed\u00f8velsen var den rene tortur. 2 m\u00e6nd fra sygehuset og min egen mor holdt mig alt imens en fjerde person holdt en klud op for min mund og n\u00e6se. Den lugtede frygteligt og jeg kunne smage noget d\u00e5rligt. Efter operationen bl\u00f8dte jeg voldsomt og m\u00e5tte kun spise is i det f\u00f8rste d\u00f8gn. Det var s\u00e5 en god ting. En anden god ting var at moster havde k\u00f8bt en Tekno brandbil i blik. Mor syntes ogs\u00e5 at jeg skulle have fjernet mine polypper. De vokser ud igen og denne oplevelse gentog sig derfor 2 gange. Lige s\u00e5 frygteligt som mandlerne, men med is det f\u00f8rste d\u00f8gn efter operationen. Eneste gode var isen og ogs\u00e5 at operationen udl\u00f8ste en flot r\u00f8d redningsvogn fra Tekno, P\u00e5 denne m\u00e5de havde jeg erhvervet Brandbil, kran og ambulance. Disse biler m\u00e5tte jeg ikke tage med ud. De var kun til at lege med n\u00e5r jeg var alene og kun i stuen. Senere da jeg var voksen ville jeg gerne have bilerne, men desv\u00e6rre havde mor givet dem til naboens s\u00f8n og min cykel der blev k\u00f8bt for de penge jeg fik i konfirmationsgave, gik samme vej. P\u00e5 dette tidspunkt var det ikke ualmindeligt at drenge fik et ingeni\u00f8rs\u00e6t. Ogs\u00e5 jeg fik et og det skulle v\u00e6re fra Tekno idet alle dele havde 2 r\u00e6kker huller til skruerne. Det var derfor et s\u00e6t man virkelig kunne bygge med. Til samme fik jeg ogs\u00e5 en lille elmotor. Det var rigtigt mange timer, jeg kunne bruge med dette s\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/<\/a>
Ingeni\u00f8rs\u00e6t<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Tekno elmotor<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Dagene efter skole gik med at hj\u00e6lpe med forskelligt og derefter lege med det leget\u00f8j som jeg som regel selv havde fremstillet. Et k\u00e6rt stykke leget\u00f8j var mit hjemmelavede jagtgev\u00e6r. En tr\u00e6kolbe af et gammelt stykke t\u00f8mmer og l\u00f8bet var et gammelt elektrikerr\u00f8r, der dengang var i sort metal. Ogs\u00e5 et hjemmelavet t\u00e6rskev\u00e6rk var i langtid det foretrukne leget\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde have, og der kunne jeg hj\u00e6lpe med gr\u00e6ssl\u00e5ning og luge ukrudt i urtehaven.Gr\u00e6ssl\u00e5maskinen varen cylinderklipper uden motor, s\u00e5 det gav som s\u00e5 meget andet god motion. Da jeg blev \u00e6ldre hjalp jeg i h\u00f8sten og n\u00e5r der skulle tages roer op.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

I skolernes sommerferie kom der en ferie dreng p\u00e5 bes\u00f8g hos Christian og Sofie. De havde et husmandssted lige ved siden af Birgits far og mor og var lidt underlige-i \u00f8vrigt var de s\u00f8skende.  Bent hed feriedrengen og han var s\u00f8n af Sofies datter. Vi legede cowboys og Indianere. N\u00e5r det var vinter l\u00f8b vi p\u00e5 sk\u00f8jter og k\u00e6lkede, ofte til det var m\u00f8rkt. Det kunne vores for\u00e6ldre ikke lide. Da man jo ikke havde mobiltelefoner, skete det vi blev hentet. Det med f\u00f8rte som regel en skideballe.  Vores sk\u00f8jter var ikke s\u00e5dan fine som i dag. De blev skruet p\u00e5 vores gummist\u00f8vler og faldt derfor ofte af. Engang jeg smadrede Bents briller, fordi han skulle have \u00f8ret\u00e6ver. Det blev der lidt uro omkring. Efter den episode h\u00f8rte mor mig bede ham om at tage brillerne af, hvis vi skulle sl\u00e5s.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/
Sk\u00f8jter dengang<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Omkring 1950 fik mine for\u00e6ldre telefon. Det var ikke almindeligt, og da det var meget dyrt, startede vi med en \u201dpartstelefon\u201d. Det bet\u00f8d at vi delte ledningen med andre. Vi fik derfor et bogstav sammen med vores telefonnr. Vi fik nr. 59 Y. N\u00e5r vi skulle ringe, l\u00f8ftede vi f\u00f8rst telefonr\u00f8ret og spurgte:tales der? Hvis ikke vi kunne h\u00f8re stemmer drejede vi p\u00e5 h\u00e5ndsvinget, og der faldt en klap ned p\u00e5 centralen. Centraldamen sagde i vores tilf\u00e6lde \u201dEgebjerg-de \u00f8nsker\u201d og vi sagde s\u00e5 det nr. vi ville ringe til og hun sagde s\u00e5 et \u201d\u00f8jeblik\u201d. Hvis nummeret svarede var samtalen i gang. N\u00e5r samtalen var slut skulle man huske at \u201dringe af\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Vores f\u00f8rste telefon <\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Senere, meget senere, denne med drejeskive (strowgenv\u00e6lger)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n


Christian og Sofie havde en hund, Buster, der ogs\u00e5 kunne optage os drenge.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a>
Bent, Buster og lille mig. Det er mig til h\u00f8jre.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"\/<\/a>
Birgit og hendes hund<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Birgits barndomshjem<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Nyt\u00e5ret b\u00f8d jo p\u00e5 forskellige ulykker med kanonslag og de r\u00f8de lynkinesere. Jeg kom til skade med min h\u00f8jre h\u00e5nd. Det var meget l\u00e6rerigt, s\u00e5 jeg l\u00e6rte at passe p\u00e5 \u2013p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de!<\/p>\n\n\n\n

Birgit kunne i perioder ogs\u00e5 v\u00e6re \u00e9n, man legede med. Men hun var jo pige. Birgit s\u00e5 jeg meget til, idet hun fulgte med, n\u00e5r vores for\u00e6ldre spillede kort. Ligeledes havde det andet \u00e6gtepar Kaj og Gunhild en datter, der hed Ruth. Birgit var et \u00e5r yngre, og Ruth 2 \u00e5r yngre end jeg. Vi s\u00e5 ikke hinanden s\u00e5 meget om dagen p\u00e5 trods af, at der ikke var nogen andre b\u00f8rn i n\u00e6rheden. Fra skolen husker jeg kun et par der kom og legede. De hed begge Bjarne. Bjarne Nielsen ogs\u00e5 kaldet \u201dtykke\u201d, druknede p\u00e5 fjorden i en alder af 18 \u00e5r. Bjarne Jensen hed den anden og kom fra Strandhusene. <\/p>\n\n\n\n

I Strandhusene var der mange drenge og de havde det med at rotte sig sammen og t\u00e6ve os andre. Vi kunne finde p\u00e5 at skyde med hjemmelavede slangeb\u00f8sser. Andre drenge fremstillede bue og pile. Det er vel n\u00e6sten det eneste som jeg ikke m\u00e5tte bruge. Min far havde som dreng oplevet en ulykke hvor en kammerat mistede et \u00f8je. Han forklarede, som rigtigt er, at en sk\u00e6v br\u00e6nden\u00e6lde som pil gik sine egne veje. Han kn\u00e6kkede vores buer over et kn\u00e6 hvis han s\u00e5 vi legede med dem. Derimod fik jeg lov til som 10 \u00e5rig at k\u00f8be et luftgev\u00e6r en Otterup forlader. Han brugte meget tid p\u00e5 at l\u00e6re mig at omg\u00e5s et skydev\u00e5ben. Inden jeg fyldte 12 \u00e5r fik jeg uventet en riffel kaliber 22 af min f\u00e6tter Hans. \u00c5rsagen var at hans lillebror Ole var en rod og ved et uheld kom han til at skyde Hans meget t\u00e6t p\u00e5 hjertet. Mor var af den mening at de havde stj\u00e5let den og den derfor bare skulle langt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Fra min barndom i B\u00f8sserup husker jeg vi ogs\u00e5 legede ved stranden og selvf\u00f8lgelig badede vi ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Vi s\u00e5 frem til hvis Birgits morfar, Mads Nielsen, tog os med ud til sine fiskegarn, n\u00e5r de skulle t\u00f8mmes. Han havde en gammel fiskejolle som han i \u00f8vrigt selv havde lavet. Den var spids i begge ender og kunne sejle med sejl. Han havde sejl og mast, men jeg kan ikke erindre han nogen sinde brugte det. Mads var en hyggelig gammel mand altid smilende, hvis alts\u00e5 vi kunne holde fingrene fra hans v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Fra venstre Mads, Henry (Birgits far) og min far (Villy Nielsen<\/a>)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

B\u00e5de Birgits for\u00e6ldre og mine brugte Mads som h\u00e5ndv\u00e6rker. Da far k\u00f8bte ejendommen i B\u00f8sserup var der str\u00e5tag p\u00e5 stalden. Det fik far Mads til at hj\u00e6lpe med. Birgits far hjalp ogs\u00e5. Man hjalp hinanden. Ved stranden l\u00e5 der et enkelt sommerhus Scheel\u00b4s et r\u00f8dstenshus, der lignede mere et hel\u00e5rshus end et sommerhus. Som f\u00f8r omtalt havde man ikke ret mange penge og ca. 1955 kom Birgits far og spurgte min far om r\u00e5d i forbindelse med at nogle var begyndt at s\u00e6lge jord til sommerhusbebyggelse. Skal jeg udstykke og s\u00e6lge jord?? Det var lidt nyt at man kunne finde p\u00e5 at s\u00e6lge lidt jord. Snakken gik og Henry inds\u00e5 at jorden ved stranden ikke kunne bruges til dyrkning og var derfor kun til gr\u00e6s til heste og k\u00f8er. Han udstykkede alle jordstykker langs med stranden. Da der jo selvf\u00f8lgelig skulle laves en vej til disse nye huse blev slutresultatet at ogs\u00e5 jorden p\u00e5 den anden side af vejen blev udstykket. Enden blev mange \u00e5r senere at al ejendommens jord blev udstykket og hele ejendommen er i dag ogs\u00e5 solgt til fritidsbolig. Pengene for salget af grunde blev brugt til at f\u00e5 indlagt elektricitet, k\u00f8b af en bil en Opel Olympia, nye kakkelovne, Kv\u00e6rn til at male korn med, el-motor der kunne flyttes mellem det lille t\u00e6rskev\u00e6rk og kv\u00e6rnen. Mange k\u00f8bte selv et t\u00e6rskev\u00e6rk og slap s\u00e5 for at vente p\u00e5 det f\u00e6lles t\u00e6rskev\u00e6rk. Mange af investeringerne kunne have v\u00e6ret undg\u00e5et set fra i dag. Det var jo ikke l\u00f8nsomt at drive s\u00e5 sm\u00e5 landbrug og slet ikke n\u00e5r man solgte al jorden til sommerhusgrunde. Denne udvikling eller man kan sige afvikling som Henry var med i forplantede sig til alle de ejendomme hvor det var muligt at skaffe sig adgang til stranden.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig med denne udvikling i landbruget i det omr\u00e5de hvor jeg var barn havde min fars dr\u00f8mme om at opdr\u00e6tte slagtekyllinger lidt nederlag. Han arbejdede h\u00e5rdt for Unnerud brugsforening. Da han flere gange m\u00e5tte forhandle l\u00f8n med foreningens uddeler Peter \u00c5ge Larsen der senere startede den nu store brugsforening i Asn\u00e6s, endte det med at brugsen solgte lastbilen til far og han var nu sin egen herre. Brugsforeningen kunne ikke f\u00e5 overskud med lastbilen der med dem som ejere holdt stille megen tid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/a>
Brugsforeningen Unnerud. Fra venstre ses Louis Hansen, min far (Villy Nielsen<\/a>), Flemming, Kaj Madsen (bror til Jytte Damborg) <\/em>
og uddeler Peter. Aage. Larsen Asn\u00e6s Brugs<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

Det var s\u00e5 min fars f\u00f8rste lastbil- alts\u00e5 en mage til den p\u00e5 billedet<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/<\/a><\/figure>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Ret hurtigt skete der store forandringer i vores tilv\u00e6relse. Mine for\u00e6ldre kunne ikke betale terminerne p\u00e5 ejendommen i B\u00f8sserup og lastbilen skulle udskiftes til en nyere og st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Som jeg husker det flyttede vi til Unnerud i et lejet hus, som far k\u00f8bte efter at have boet til leje i et par \u00e5r. Husets ejer William Olsen Glostrup ved Egebjerg solgte senere huset til mine for\u00e6ldre for Kr. 21.000,00. Jeg har nok v\u00e6ret ca. 11 \u00e5r da vi flyttede til Unnerud. Jeg kunne nu ikke g\u00e5 i B\u00f8sserup Skole hver anden dag, men skulle g\u00e5 hver dag i Egebjerg Skole. De sidste skole\u00e5r 5.,6. og 7. klasse skulle forberede os til pr\u00e6limin\u00e6rkursus i Vig Skole. Det var jeg ikke glad for. I skole hver dag og s\u00e5 i Egebjerg. Jeg var jo vant til at kunne g\u00e5 i skole p\u00e5 5 min. Nu skulle jeg cykle ca. 3,5 km. Jeg fik nye kammerater idet de fleste af mine gamle skolekammerater skulle til Asmindrup Skole. Da jeg var 12 \u00e5r blev skolen lavet om (skolereformen i 1956). Det bet\u00f8d nye klassekammerater, nye l\u00e6rere og nu skulle vi l\u00e6re matematik, engelsk og tysk. Vi skulle s\u00e5 g\u00f8re os fortjent til evt. at forts\u00e6tte vores skolegang i pr\u00e6limin\u00e6rklasse en 3\u00e5rig skole med afsluttende pr\u00e6limin\u00e6reksamen-det der senere blev \u00e6ndret til realeksamen. Da jeg blev konfirmeretbegyndte skolen i Vig. Jeg havde s\u00e5 10 km til skole. Vi var 3 drenge og 2 piger der cyklede sammen. Om vinteren var der flere for\u00e6ldre der lejede en taxi til skolek\u00f8rsel men det var ikke alle for\u00e6ldre der havde r\u00e5d til denne luksus. Min fars holdning var, hvis der var nogen der m\u00e5tte cykle, skulle jeg ogs\u00e5. Vi blev s\u00e5 3 drenge der cyklede b\u00e5de sommer og vinter. I snestorm var 10 km lang vej. N\u00e5r vi s\u00e5 n\u00e5ede op til skolen, blev vi somme tider m\u00f8dt af en skole der var lukket p\u00e5 grund af snestorm. N\u00e5, – vi k\u00f8rte bare hjem igen. Det kunne dengang have v\u00e6ret nyttigt med en mobiltelefon.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Her er jeg s\u00e5 p\u00e5 min Falke cykel med 3 gear. Den havde jeg k\u00f8bt for de penge jeg fik i konfirmationsgave. Min onkel Vognmand Poul Madsen Vig optog en 8mm film ( ikke videro) p\u00e5 selve dagen.Det havde jeg glemt. Min gamle legekammerat, dengang Henry\u00b4s datter Birgit Larsen, nu Birgit Plambech bosiddende i Slagelse  spurgte p\u00e5 Facebook om min kusine Celle havde  de film. Det havde hun. Fremviseren havde ikke k\u00f8rt i 50\u00e5r og var lidt sv\u00e6r at f\u00e5 i gang. Drivremmene var blevet lidt stive og t\u00f8rre. Mikkel og jeg fik startet den med et par almindelige elastikker og vi optog filmen p\u00e5 Mikkels telefon og derefter overf\u00f8rte vi filmen til en DVD. Det var en lidt speciel og sp\u00e6ndende oplevelse at se sigselv som 14 \u00e5rig. Ogs\u00e5 alle de kendte ansigter mine for\u00e6ldre og alle de andre g\u00e6ster var det dejligt at gense. Alle er jo d\u00f8de. Fra festen lever kun Birgit, Celle og jeg. Den nye cykel var jo meget velkommen. Hver s\u00f8ndag k\u00f8rte jeg med aviser og senere skulle jeg cykle til Vig, 10 km hver dag.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
jeg p\u00e5 min Falke cykel med 3 gear<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n

Udveksling af danske og f\u00e6r\u00f8ske ferieb\u00f8rn bet\u00f8d at vi fik en f\u00e6r\u00f8sk dreng til at bo 3 uger hos os og senere kom jeg til f\u00e6r\u00f8rerne hos ham. Han havde aldrig k\u00f8rt med tog og jeg havde aldrig set grindedrab. Jeg tror vi begge oplevede lige meget.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
f\u00e6r\u00f8sk feriedreng, Birgir
og min mor (Ester Marie<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Sl\u00f8jdundervisning begyndte at vinde indpas som tilbud fra aftenskolen. Mine for\u00e6ldre m\u00e5tte betale for undervisningen. Det var en lokal t\u00f8mrer Thomsen, der stod for undervisningen der foregik i Egebjerg. Turen p\u00e5 de ca. 3 km til Egebjerg var jeg alene og p\u00e5 cykel. I reglen var det jo om vinteren vi gik i aftenskole og turen var derfor lidt uhyggelig men skulle k\u00f8res. Det havde i s\u00e5danne situationer v\u00e6ret rart med en kammerat man kunne f\u00f8lges med. Husk at vores for\u00e6ldre havde ikke biler s\u00e5 der var ingen til at k\u00f8re de fork\u00e6lede b\u00f8rn. Undervisningen i Sl\u00f8jd foregik i det gamle fattighus i Egebjerg. Det er nu revet ned. Opvarmningen var med kakkelovn s\u00e5 der var rigtigt koldt n\u00e5r vi ankom. Vi havde jo naturligt en masse tr\u00e6affald vi kunne fyre med. Masser af h\u00f8vlsp\u00e5ner til opt\u00e6nding. En aften fik Eskild Rasmussen-senere chauff\u00f8r for Simon Spies, n\u00e6sten br\u00e6ndt hele huset ned med disse sp\u00e5ner der havde fristet over evne. Vi fik ilden slukket og drengen blev bortvist og kom ikke mere trods for\u00e6ldrenes protester. Unnerud bestod af 4 \u201dstore\u201d g\u00e5rde og 5 huse og Unnerud brugsforening som min far nu k\u00f8rte varer for. Jeg hjalp ham tit efter skoletid. Men William Schou, den ene g\u00e5rdejer, ansatte mig ogs\u00e5 efter skoletid som fodermestermedhj\u00e6lper i stalden. Jeg mener jeg i 1956 fik ca. 1,00 kr. pr time. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Mit arbejde var at k\u00f8re lort p\u00e5 m\u00f8ddingen og fodre k\u00f8rerne, s\u00e6lge m\u00e6lk til private og give kalvene m\u00e6lk fra spanden. I efter\u00e5rsferien hjalp jeg med roeh\u00f8st. Toppede af og trak roerne op af jorden. <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Roejern og aftopper<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hver h\u00f8st hjalp jeg hos Wiberg i B\u00f8sserup. Der var et sted jeg var meget glad for at arbejde. Indehaveren Arnval Wiberg var \u201dk\u00f8benhavner\u201d og meget mere frisk end de lokale b\u00f8nder. Vi havde det altid sjovt hos ham. En af mine skolekammerater der var g\u00e5et ud af 7. klasse var ansat som bondekarl. Dengang hed det ikke landbrugselev og der var ingen landbrugsskole. Det vi l\u00e6rte var praktisk erfaring. Den traktor Wiberg havde k\u00f8bt var en 3cylindret diesel fra BuchFabrikken i Kalundborg. Den havde en sjov lyd grundet de kun 3 cylindre. Vi brugte den i h\u00f8sttiden til at tr\u00e6kke selvbinderen. Jeg k\u00f8rte traktoren og min gamle skolekammerat Bjarne Nielsen sad bag p\u00e5 selvbinderen. Han skulle h\u00e6ve og s\u00e6nke kniven under k\u00f8rsel s\u00e5ledes at vi ikke fik \u00f8delagt maskinen hvis der l\u00e5 store sten. N\u00e5r vi kom til et hj\u00f8rne skulle traktoren drejes s\u00e5 skarpt at vingerne skulle h\u00e6ves for at vingerne kunne v\u00e6re der. Hvis han glemte det og det har jeg oplevet k\u00f8rte traktorens baghjul ind i vingerne der var af tr\u00e6. Det var ikke noget der var velset idet det kostede penge og tabt arbejdstid at f\u00e5 repareret.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Min far k\u00f8bte en 5 tons Austin lastbil og det blev starten p\u00e5 en god vognmandsforretning. Han startede kl. ca. 6.00 om morgenen med afhentning af m\u00e6lk fra g\u00e5rdene. Vi havde jungerne i 2 lag og mange beundrede os at vi kunne l\u00e6sse dem.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"\/<\/a>
Dette var den f\u00f8rste lastbil Austin fra 1952<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Vi skal ogs\u00e5 huske at lastbiler p\u00e5 denne tid ikke havde kraner til at l\u00e6sse med. N\u00e5r vi k\u00f8rte grus, jord eller affald blev der l\u00e6sset med h\u00e5nd og ogs\u00e5 l\u00e6sset af med h\u00e5ndkraft. Tippeladet kom meget senere.<\/p>\n\n\n\n

Min fars regnestykke var simpelt. N\u00e5r kl. var 10 om formiddagen n\u00e5r vi var f\u00e6rdige med m\u00e6lkejunger var lastbilen betalt og det der s\u00e5 blev k\u00f8rt ind resten af dagen var hans l\u00f8n. Idet man som selvst\u00e6ndig erhvervsdrivende skulle have et regnskab havde mine for\u00e6ldre en fhv. k\u00f8bmand som revisor og bogholder. De skulle f\u00f8re en hovedbog der var godkendt og forsynet med et laksegl og nummererede sider. Min mor stod for det daglige f\u00f8ring af kassebog og k\u00f8bmand S\u00f8rensen kom s\u00e5 en gang om m\u00e5neden og f\u00f8rte det ind i hovedbogen. P\u00e5 et tidspunkt anskaffede han sig en regnemaskine til samment\u00e6lling. Ikke en elektrisk men en mekanisk der kun kunne addere og subtrahere. Det var morsomt var at han efter brug af maskinen, talte efter, om den nu havde gjort det rigtigt. Det omvendte ville nok v\u00e6re mere naturligt i dag. K\u00f8bmanden r\u00f8g store cigarer og mor r\u00f8g cerutter eller pibe. Min far r\u00f8g cigaretter og pibe. Dengang var der ikke nogen der t\u00e6nkte p\u00e5 om det var helbredsskadeligt.<\/p>\n\n\n\n

Efter vi havde k\u00f8bt huset i Unnerud blev der bygget en garage til 2 lastbiler. Det var ogs\u00e5 her Birgits morfar, s\u00f8manden der b\u00e5de kunne mure og udf\u00f8re t\u00f8mmerarbejde. Men ogs\u00e5 kommiserne i brugsen hjalp til. Bl. a. Hans N\u00f8rgaard Jensen. Han blev senere borgmester i Nr. Jernl\u00f8se kommune.<\/p>\n\n\n\n

Garagen m\u00e5tte de senere bygge om idet taget bl\u00e6ste af og Mads Nielsens Mure v\u00e6ltede.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Husets varmekilde var en stor kamin som far skiftede til en \u201dt\u00e6nkende kakkelovn fra Mors\u00f8. \u00c5rsagen var at den kunne forbr\u00e6nde koks og var udstyret med termostat. Far k\u00f8rte mange koks ofte fra Kors\u00f8r men ogs\u00e5 Holb\u00e6k havn kunne v\u00e6re m\u00e5let. Her kunne vi s\u00e5 somme tider tage foder b\u00e5de til h\u00f8ns, grise og kreaturer. Br\u00e6ndselss\u00e6kkene havde vi selv med. Vi fik s\u00e5 fyldt dem fra en silo Havnearbejderen fyldte en t\u00f8nde der kunne rumme en hektoliter og derfra ned i s\u00e6kken. Der blev ikke bundet for s\u00e6kkene s\u00e5 de var klar til t\u00f8mning n\u00e5r vi havde dem p\u00e5 ryggen.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
T\u00e6nkende kakkelovn (termostat)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Toilettet, gammeldags lokum var i udhuset og papiret var ofte avisen fra i g\u00e5r eller det s\u00e5kaldte 00 ruller.<\/p>\n\n\n\n

Senere fik vi centralvarme og et moderne toilet et s\u00e5kaldt \u201dmaskinlokum\u201d. Ogs\u00e5 vand fik min moder indlagt.Hun fik vandhane i k\u00f8kkenet. Vi havde eget vandv\u00e6rk (elektrisk pumpe der sad i br\u00f8nden, der ogs\u00e5 h\u00f8rte huset til).<\/p>\n\n\n\n

Af andre investeringer kunne v\u00e6re m\u00f8bler. Nye k\u00f8bte mine for\u00e6ldre i Asmindrup hvor der dengang var en m\u00f8belforretning. Skrivebordet blev fremstillet af en lokal snedker.  Ogs\u00e5 lofterne blev s\u00e6nket af denne lokale tr\u00e6mand. Det var meget af hensyn til varme.<\/p>\n\n\n\n

Min moder passede huset og forretningens telefon. Jeg tror hun ofte f\u00f8lte sig ensom. Derfor anskaffedevi  en hund en sort kongepuddel \u201dPilo.Detendte med at hunden k\u00f8rte med i lastbilen, n\u00e5r far var hjemme og f\u00e5 sin formiddagskaffe. Den skulle ikke med n\u00e5r far startede om morgenen kl. 06.00, det var alt for tidligt for Pilo. Vi fik ogs\u00e5 lavet et lille v\u00e6rksted, hvor jeg tilbragte mange timer med reparation af cykler og senere knallerter og motorcykler.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Jeg fik ogs\u00e5 mit eget v\u00e6relse p\u00e5 husets loft. Her kunne jeg, udover at sove, reparere gl. radioer og ordne min lektier.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan s\u00e5 v\u00e6relset ud. l\u00e6g m\u00e6rke til mine v\u00e5ben<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/<\/a><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt m\u00e5tte mine for\u00e6ldre l\u00e6gge nyt tag p\u00e5 huset. Det blev til asbest i stedet for cement tegl. Husets gavle var skr\u00e5 men blev rettet op s\u00e5 de lignede alm husgavle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/a>
l\u00e6g m\u00e6rke til gavlene. [Under\u00f8d, S\u00f8lvagervej 3, Nyk\u00f8bing Sj\u00e6lland]<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n