Julie Sofies dagbog 1929 – 1930


Godt fem måneder af Julie Sofie Greiersens liv

August 1929 – Januar 1930
Aug12345678910111213141516171819202122232425262728293031
Sep123456789101112131415161718192021222324252627282930
Okt12345678910111213141516171819202122232425262728293031
Nov123456789101112131415161718192021222324252627282930
Dec12345678910111213141516171819202122232425262728293031
Jan12345678910111213141516171819202122232425262728293031

Søndag. 18 august. [18. august 1929]

Harald [Harald Andersen] og mig var ved Damperen, Harald [Harald Andersen] og Hans Peter [Hans Peter Schou] var sammen og så kom Karl og så mig. Jeg tog H. P. [Hans Peter Schou] lommetørklæde og så stak jeg til Damperen, de var også dernede men de så mig ikke, jeg gik hjem af Krystalgade, de stod alle tre på Handelsbankens trappe [Store Torv 12, Rønne]. Jeg skyndte mig hjemad og så stillede jeg mig i en låge og noget efter hørte jeg H. P. [Hans Peter Schou] stemme og så hørte jeg Harald [Harald Andersen] sige farvel jeg vilde skynde mig at lukke lågen men den faldt om med et mægtigt rabalder så løb jeg ind i gården til H. [Hans Peter Schou] var kommet forbi. Lois kom ud for at se hvad det var og jeg stak ham en undskyldning, og så satte jeg fart på op ad gaden, på hjørnet løb jeg lige i favnen på Peter Schou [Hans Peter Schou] og Karl, Vi gik ud og købte chokolade og så blev Karl fornærmet på mig, fordi jeg slog en bananskræl i ansigtet på ham.

Søndag den 25 august [25. august 1929]

Jeg skulle møde Harald [Harald Andersen] kl 9. Jeg var ud før 8 men det viste Harald [Harald Andersen] ikke, Jeg var ude ved Ellen men hun var i seng. Jeg blev antastet af en ung mand fra Neksø, som vilde have mig med både her og der og alle vegne, til sidst blev jeg dog af med herren. Harald [Harald Andersen] og mig fik en tur og så gik vi til Damperen, jeg gik tidligt ind men jeg gik ud igen. Peter [måske Hans Peter Schou] var ved Damperen og han sad i vinduet ve automobilforretningen [Automobilforretningen “Bornholm” Havnegade, Rønne] da jeg gik hjem. Da Harald [Harald Andersen] gik fra mig traf han sammen med Schou [Hans Peter Schou] og de gik indad. Senere traf jeg ham i Torvegade og vi stod og talte sammen længe.

Mandag. 26 [26. august 1929]

Jeg var til Hokki for sidste gang i år og så var jeg rundt og sælge billeder, jeg var ved Damperen.

Tirsdag. 27. [27. august 1929]

Harald [Harald Andersen] og mig var ude at gå tur for sidste gang, vi sad ude på Kirkegårdsbænken og talte længe sammen, Kl. var over 1 før jeg kom i seng, der var tale om at Harald [Harald Andersen] skulde rejse hjem, men det blev der alligevel ikke noget af. Det er Tantes [Andrine Jensine Lintrup] fødselsdag 79 år og mig og nogle andre bekendte var der.

Harald Andersen er morbror til Julie Sofie, men kun fire år ældre. Harald Andersen bor hos hans formor Andrine Jensine Lintrup, som igen er søster til Julie Sofies morfar.
Harald Andersen kommer fra Svendborg, hvor hans forældre bor.

Onsdag. 28. [28. august 1929]

Om onsdagen var ugen gået og jeg skulle give Harald [Harald Andersen] et svar, men det ordnede vi i morges før vi skiltes.

Torsdag. 29. [29. august 1929]

Jeg var i K.(kirke) jeg solgte nogle billeder og så fik jeg billederne af Frk Dik. jeg var ved Damperen.

Fredag. 30 [30. august 1929]

Jeg var sammen med Ragnhild.

Lørdag 31. [31. august 1929]

Jeg var ude at gå og så mødte jeg Schou [Hans Peter Schou], vi var ud hos Wing og trække chokolade da vi så var kommet hjem og skulde sige farvel, ville jeg dele noget chokolade med ham, men han ville ikke have noget, så sagde jeg at vis jeg skulle spise det alt alene så fik jeg undt i tænderne og så kan jeg ikke komme ud i morgen, så sagde H. P. [Hans Peter Schou] det gør vel heller ikke noget.

Søndag 1 September. [1. september 1929]

Hedvig og mig var oppe hos Anna og spiste Kirsebær i Mængde. Der var også to andre Aksel og Gerda fra Rønne [Muligvis Aksel Edmund og Gerda Elvira Molander, Sct. Mortensgade 44]. Jeg var oppe i 3 høje træer et Moreltre der var meget høj og slanke uden forgreninger, det var kun nogle forholdsvis spinkle grene. Jeg fik en kurv kirsebær med hjem. Hedvig og mig skulde følges med de andre tilbage og det blev sent før vi kom afsted, vi var ude hos Anna inden hun malkede. Da vi kom ind blev grammofonen sat i gang og vi dansede inde i den anden stue. Kl var over 10 da vi tog derfra, så måtte vi gå gennem Knudsker Plantage og Kl var lige ½ 12 (23:30) da jeg nåede hjem, så gik jeg ud og tog imod toger der kom lidt før 12. Jeg så ikke hverken Harald [Harald Andersen] eller Peder de havde været ved Damperen og derefter var Hans Peter [Hans Peter Schou] gået i Lunden og der havde han truffet Karl.

Går man hjem gennem Knudsker Plantage til Møllegade, Rønne. Så kommer man et sted nord fra, mellem Sorthat og Nyker, ved en gå tid på under halvanden time.

Mandag. 2. September. [2. september 1929]

I dag var jeg også oppe hos Anna jeg havde fotografitapperatet med og jeg blev fotograferet på selvbinderen. Jeg var hjemme igen ved 9 tiden. Jeg havde to græskar og en kurv kirsebær med hjem. Jeg traf Peder. [Måske Hans Peter Schou].

Tirsdag og Onsdag [3. – 4. september 1929]

Tirsdag og Onsdag skulle vi sy og så fik vi Ferie. Onsdag var jeg til Offerfest i K. (kirken) der var festligt pyntet med kulørte lamper og mere, vi havde en prædikant fra Sønderjylland til at lede Mødet. Det sluttede ved ½ 11 (22:30) tiden og derefter gik Else og mig til Damperen, vi mødte Harald [Harald Andersen], han kom fra Damperen, Peter stod ved Jernbane stationen da jeg kom tilbage, så gik jeg hen til ham og så fulgtes vi at neden om.

Torsdag den 5te. [5. september 1929]

Der var Høstmarked i “Emaus” [indre mission, Nørregade, Rønne] jeg var derhenne sammen med Andersens [Muligvis Lars og Johanne Andersen, Møllegade 25, Rønne, her var Julie logerende]. Jeg købte et stykke lagkage og jeg fik sodavand af Else. Jeg var ved Damperen, Pastor Kildeby, Højstrup, rejste, mens jeg stod ved Damperen kom Harald [Harald Andersen] hen til mig og vi fulgtes ad hjem.

Fredage, den 6te. [6. september 1929]

I dag er Dagmars [Julies kusine, Dagmar Julie Margrethe Dahl Jensen f. 1909] 20 årig Fødselsdag, Harald [Harald Andersen] og mig skal der op, jeg har fået invitationen. Det stormer en del i dag og solen går bag sky. Der var ikke andre gæster ind Bedste [Julie Margrethe Andersen født Jensen] og Harald [Harald Andersen] og mig. Vi var hjemme igen da Kl var 10, så gik vi hjem igen hen i “Emaus” [indre mission, Nørregade, Rønne] og så på Bartlodsingen [? lodtrækning]. Fru Andersen [Muligvis Johanne Andersen, Møllegade 25, Rønne] vant en malet lysedug. Harald [Harald Andersen] og mig havde bestemt af jeg skulle føre ham sammen med Ellen Vesterdal [Måske hende her fra Sandvig 1911] og vi skulde have en udflugt sammen en Søndag.

Lørdag. 7 [7. september 1929]

Jeg var ude og gå ernær og da jeg så skulle gå ud igen traf jeg Karl hernede på hjørnet. Jeg kørte så med ham og Folkman hen til Torvet der stod vi af og Peter kom så hen til os, han havde haft undt i tænderne de sidste dage og han var dårligt tilpas endnu. Karl havde haft båden og den havde han trukket i land et sted nede ved stranden og nu var Schou [Hans Peter Schou] bange for at høj vandet skulde tage den. Peder og mig gik en tur og så gik vi hjem.

Søndag. 8. [8. september 1929]

I dag har K. J. K. udflugt, vi startede fra K. (kirken) Kl lidt før 9. Turen gik på Cikkel [Cykel] til Klemensker Kirke hvor vi var til gudstjeneste ved Pastor Roed, derfra kørte vi til Kleven vor vi nød vores middag og en halv times hvil. Vi fik gæster med toget. Hr og Fru West. Vi lavede bål, to stykker, vi skulde se hvem der var dygtigst til at samle brænde. Vi fik så kogt vand og lavet kaffe, det smagte herligt. Så gik vi på opdagelse i klipperne og der blev taget nogle Plader. Der blev læst højt, sunget og så blev præmierne for flid og hjælpsomhed uddelt, det var chokolade. Hr West fik et stykke med en hane på, som kun fløjte når man blæste i den. Jeg fik et stk. med en forget [farvet] gris på.
Vi nåede hjem ved 8 tiden, der var ikke mange der havde lygte på, så de måtte gå gennem byen. Ved 10 tiden holdt vi op. Frk. Kofoed fortalte om sin rejse til Norge, hvori også Frk. Pihl og Ottomine West havde deltaget. Kl. 10 over 10 kørte jeg over P. stod på hjørnet. Da jeg var blevet omklædt gik jeg til Damperen, der traf jeg Ellen og Grete sammen med Harald [Harald Andersen], de havde truffet H i Biografen, Peder havde også været der. Da jeg så havde hilst gik Harald [Harald Andersen] og Schou [Hans Peter Schou] kom hen og stillede sig bag Grete og Ellen, så gik de to sidste og jeg var sammen med Schou [Hans Peter Schou]. Harald [Harald Andersen] fulgte Damerne hjem, Kl var over 12 da han kom hjem. Schou [Hans Peter Schou] og jeg var ude ved Wing og trak chokolade og så gik vi ud til bænken ved Rundskuevillaen og satte os, Kl blev meget før vi nåede hjem.

9. september. [9. september 1929]

Jeg har været ude hos Ellen, vi sad oppe på hendes værelse og talte sammen til Kl var 10, så gik vi ned og så kørte jeg hjemad på Torvet traf jeg Peder.

10 September. [10. september 1929]

Frk Andersen og mig var i Sletenge [Sletteengen spredt bebyggelse nord for Aakirkeby, omkring Ekkodalen] og besøge hendes Broder, vi kørte derud Kl 5 og kom hjem igen præcis 9. Så fik jeg mine Penge og så kørte jeg hjem og gik i seng.

Onsdag den 11te. [11. september 1929]

Jeg kom gående på Torvet sammen med en anden pige og så traf vi Harald [Harald Andersen], senere stod han i porten ved kaffeboden og så talte jeg med ham angående turen på søndag. Så vilde han at vi skulde gå op over, Schou [Hans Peter Schou] stod på hjørnet og så blev vi stående der og sammen, der var en ung mand som heder Tohr, han fange en lille kat og den morede jeg mig så med, da jeg var blevet af med katten, kom hinde fra Klemensker og så fulgte jeg efter op over. Så købte jeg en is og den nød jeg på bænken ved lille torv, så gik jeg oven om Torvet og hjem med min Familie journal [jeg har ikke kunne finde det rigtige, men her er lidt Nostalgi fra 1929] og så gik jeg ud igen, de stod på Torvet endnu, men før jeg nåede derhen var de stukket i rand op over Torvet. Jeg mødte dem senere oppe ved Damgade men så kom Harald [Harald Andersen] og jeg forsvandt og havnede omsider nede ved Banegården så gik jeg bagom for at nå uset til Damperen men jeg rente lige i favnen på Schou [Hans Peter Schou], som havde set mig.

Torsdag den 12te. [12. september 1929]

Jeg har været oppe hos Anna. jeg er blevet fotograferet til hest. Jeg var oppe i kirsebærtræet der er kirsebær endnu. Jeg var på Stænget hos de små katte og jeg var ude at hække med kørerne. Jeg skulde været på K. men jeg kunde ikke nå det. Så var jeg ude at spassere med Schou [Hans Peter Schou] i stedet for, vi gik syd over. Da vi stod henne på hjørnet sagde Peder [Hans Peter Schou] at han vilde trykke min næse flad og så sagde han, at vis han havde ville, kunne han have kysset mig mange gange, men han ville ikke, for vis jeg nu blev gal på ham og ikke ville tale med ham mere. Så sagde jeg, det var jo ikke sikkert at jeg blev gal og inden han gik havde han stjålet 2 kys fra mig. Luise har været i byen.

Fredag. 13. [13. september 1929]

Jeg skulle træffe Kitty, men hun havde glemt pengene. Jeg har talt med Grete og hun fortalte mig en hel del som Harald [Harald Andersen] havde sagt om mig. Han havde sagt at Peter [Hans Peter Schou] gjorde nar af mig bag min ryg og at Peder [Hans Peter Schou] fortalte ham alt. I eftermiddags da jeg var oppe efter filmen, traf jeg Karl og jeg fortalte ham en hel bunke hvad Harald [Harald Andersen] sagde og hvad jeg mente og så spurgte jeg ham om han troede Peder [Hans Peter Schou] brød sig om mig eller ej.
Om aftenen stod Peder [Hans Peter Schou] på hjørnet og så hilste jeg på ham og da der ikke var flere veninder at gå med gik jeg ud ved Urmageren [På hjørnet af St. Torvegade] og stillede mig, jeg har stået der et par minutter så kom Peters Broder og hans kæreste, i forbifarten så Schou De behøver ikke at vente, for han kommer alligevel ikke. Jeg svarede, Jeg venter heller ikke på nogen og han sagde så “la bare være”. så gik jeg hjem og da jeg kom ud igen stod Schou [Hans Peter Schou] og Tohr nede ved bilforretningen [Automobilforretningen “Bornholm” Havnegade, Rønne], de kaldte på mig og jeg gik derhen, da vi var blevet ene rykkede jeg ud med min visdom og Peter [Hans Peter Schou] sagde at han talte aldrig om min til Harald [Harald Andersen]. Den aften blev Kl mange og Peter [Hans Peter Schou] stjal 11 K. og jeg gav ham 3. [K. = Kys].

Lørdag den 14. [14. september 1929]

Jeg kom hjemmefra og skulde gå på apoteket og så kom Peder [Hans Peter Schou] ud og vi mødtes ved Tage Dams, så fulgtes vi ad til apoteket og bag efter hjem og tage pulveret, og så fik vi i biografen og så en smart tyr med Syd Schajling i hovedrollen [Jeg kan ikke finde ud af hvad det er for en film]. så gik vi neden om og ud til vores bænk og lidt og lidt ad gangen fik jeg vide at Karl havde fortalt Peder [Hans Peter Schou] hele vores samtale. Best som vi sad kyssede han mig og jeg glemte at gøre modstand, så det blev mange i løbet af aftenen, da vi nåede hjem på trappen sagde Peder [Hans Peter Schou] at jeg havde spurgt Karl om han troede at Peder [Hans Peter Schou] brød sig om mig og så sagde han at det kunde jeg spørge ham selv om, så sagde jeg at det var jo rart at vi fra hvad vej vinden blæste. Så sagde Peder [Hans Peter Schou] at han holdt af mig og han omfavnede mig og sagde jeg glemmer aldrig min Julie. Og nu vidste jeg hvad jeg vilde vide. Kl var ¼ i 3 [02:45] da jeg gik i seng.

19/1 30. Nej Peter glemte heller aldrig sin Julie, vi var venner til Døden skilte os og jeg var hos ham i hans dødsstund, men han var uden bevidsthed.

Julie Sofie Greiersen

Søndag den 16. [15. september 1929]

[15. september 1929 – jeg går ud fra hun ved en fejl har skrevet forkert dato, ellers kan jeg ikke få det til at passe].

Harald [Harald Andersen], Ellen og mig startede ved ½ 2 [13:30] tiden på cikkel (Cykel) til Johns Kapel, der var vi hele eftermiddagen og vi nåede hjem ¼ 7 [18:45]. Jeg var ud og spassere med Rigmor og da hun gik fra mig gik jeg op i Maks og købte nogle sur (Bolsier) Bolcher [Bolsjer]. Da jeg gik ned over igen traf jeg Peder [Hans Peter Schou] og Torn de spiste is, så fik jeg hans is, Da Torn gik, gik vi neden om og ud til Ving og så hjem, blandt meget andet fortalte Peder [Hans Peter Schou] mig, at han havde holdt af mig siden den første gang han så mig. Han havde tit tænkt på at han ville kysse mig men han turde ikke spørge. Kl ½ 2 [01:30]. N.B. Ellen havde de samme strømper på som hun rev itu i granskoven da Harald [Harald Andersen] var med.

Mandag den 17de. [16. september 1929]

[13. september 1929 – jeg går ud fra hun ved en fejl, igen har skrevet forkert dato, ellers kan jeg ikke få det til at passe].

I dag har Jens Larsen og Svend været herude og jeg har været ude hos Molla og givet den brød, de kørte hjem ved 2 tiden. I morges havde jeg en mærkelig drøm.
Jeg så mig selv ude i Søndergade og midt på gade et stykke henne lige ud for den gamle sygehusvej var der en hel masse unge der stod rundt om noget som jeg ikke kunde se hvad var, Pludselig kom Harald hen imod og jeg sagde hvordan er det du ser ud på dit bedste tøj. og han sagde nu er det overstå og jeg spørger hvem vant. Og hvad er der sket. Jeg går så hen mod steder og dem der står går til siden og på gaden foran mig ligger den mand der er foretrukken af mig og tanken arbejder stadig i mit hoved, hvad er der sket, er han kommet noget til, han lå på siden så man kun så det halve ansigt, tilsyneladende som han var langt væk. Jeg rækker så min hånd ned imod ham og han tager den og rejser sig op og jeg tager ham under armen og vi går.
Så vågnede jeg og så på klokken den var ¼ 7 [06:45] og far var ikke oppe endnu. Om aftenen var jeg på Torvet og så mødte jeg Peder [Hans Peter Schou] vi gik en tur og vi var hjemme Kl 12. Jeg har lavet Billeder i dag. Stille vejr og Måneskin.

Tirsdag. [17. september 1929]

Jeg var ude at køre på cikkel (Cykel) jeg var ude ved Fredensborg og så på havet, det var et smukt syn, Så var jeg nede ved toger, der var en Feriekoloni på 60 Københavner drenge som havde boet på Egilsholm i to måneder, det er i Pedersker. Så kørte jeg op på Torvet der stod Peder [Hans Peter Schou] og Karl, jeg talte et øjeblik med den, så kom der tre gale tøser derhen og så kørte jeg, da jeg kom tilbage løb K. efter, han ville side på bagagebærer. Så kaldte han på P. [Hans Peter Schou] og da han så endelig kom fulgte de mig ud til hjørnet, da Kl var ½ 11 [22:30] gik jeg ind, fordi Peder [Hans Peter Schou] var hverken til at hugge eller stikke i, så gik de til Damperen og P. [Hans Peter Schou] havde sagt at hun kom nok, men det troede Karl ikke. Harald [Harald Andersen] havde været ved Damperen og set at de havde været sammen med to tøser, Peder [Hans Peter Schou] havde gå men Thor.

Onsdag 18. [18. september 1929]

I dag er Cirkus kommen, der er to med fra i fjord. Jeg har set Jenku og talt med K. Jeg har fotograferet i dag, Grete, mig og Hemming var oppe ved Cirkus og så på hestene og at se satte teltet op. Aksel, Nils, Sjekkosloaken og et par musikere, er de samme som sidste år. I aften er der mange mennesker omtrent 1500 og en masse tilskuere udenfor, jeg var på cikkel (Cykel) derop, jeg kørte forbi Peter [Hans Peter Schou], men lod som jeg ikke så ham, da han havde været der lidt gik jeg hen til ham og da Cirkus sluttede begyndte gik vi hjem med ciklen (Cyklen), vi mødte Karl på vejen og så talte vi lidt med ham, bag efter gik vi en tur, vi var hjemme godt et. [vi var hjemme lidt over et].

Torsdag 19. [19. september 1929]

Jeg har været henne og se til Buster. Jeg spiste til aften der og senere var jeg oppe ved Cirkus og Musikken, Kl otte var jeg i K. (kirke) der var moder og datter sammenkomst. Peder [Hans Peter Schou] var også oppe og hørte på Musikken ved Cirkus. Da jeg kom fra K. (kirke) ventede han på mig, så gik vi op og så når folk gik fra Cirkus.
Der var mange tiltros for at det havde regnet. P [Hans Peter Schou] og mig gik en tur og så var vi hjemme Kl tolv. Jeg har lavet gele i dag af æblerne.

  • Moder og datter sammenkomst i kirken, nok ikke det sjoveste, når man har mistet sin mor.

1928

Fredag. 20. September. [20. september 1929]

1929

I dag for et år siden var jeg var jeg i Neksø og besøgte Anna, vi var ved Balka badestrand, jeg var i vandet der, man kunde gå langt ud før det nåede til hagen. Vi havde chokolade med som vi nød ved stranden, “Hammershus” er kommet til Rønne havn. Da var det stille og solskin, i dag er det regn og lidt blæst. Jeg har lagt min sorte kåbe op i dag og renset min lyse hat. Det har regnet hele dagen, ved ½ 9 (20:30) tiden holdt det op men noget senere begyndte det igen med fornyet kraft og så tog det til at blæse.

Lørdag. 21ende. [21. september 1929]

I dag for et år siden var Anna og mig ude at se os om, vi kørte lang havet til Sandvig og der var vi inde i Parken, der nød vi formiddags kaffen og så kørte vi videre gennem Listed, så gjorde vi holdt og satte os på en sten i skovkanten og tømte kaffeflasken, Anna tog et billede af Svend og mig med koppen i den ene hånd og et stykke kage i den anden hånd, omigen kørte vi forbi Ibs kirke og hjem til Neksø og om Eftermiddagen var vi igen ved Balka og da var jeg i vandet for sidste gang det år. Så om aftenen kørte jeg hjem, da jeg nåede Aakirkeby skulde jeg have lygten tændt og den ville ikke tænde og jeg kørte galt og måtte om igen et par gange, til sidst nåede jeg alligevel hjem og Pedersen [? hendes hund] ventede mig vist med længsel. Det tordnede og lynede lidt på det sidste stykke vej jeg havde at køre.
Hammershus” ligger i havnen og når jeg så var ude at gå og vi så Kaj ene eller med en anden var jeg altid åndsfraværende så tænkte jeg mere, ind jeg sagde, jeg husker en gang Pedersen
[? hendes hund] og mig var ude at gå, vi kom dernede ved Kanondalen og gik op ad stien et sted hvor der var meget sort, så mødte vi K. sammen med en mørkklædt ung pige, vi kunde ikke se hvem det var, men jeg kunde kende Kajs stemme, han sagde i det vi passere, Vi lå det i 14 dage. Det satte sit præg på hele resten af dagen. Dette er sket efter at “Hammershus” fik ny mast, da lå skibet her i 14 dage og det var den gang Astrid var ombord og der var Drikkegilde ombord og K ville kaste sig over bord, men Astrid holdt ham tilbage og kammeraterne bar ham ned i køjen.
I dag blæser det, jeg har været på Torvet der er megen frugt, vi får nok regn i løbet af dagen mener far, vis blæsten lægger sig. Vi gik også regn men ikke før om aftenen. Jeg mødte Peter [Hans Peter Schou] om aftenen ved 7½ (19:30) tiden så gik vi op og så ved cirkus og hørte lidt på Musikken. Da vi havde stået der lidt blev vi enige om at gå ind og se på herligheden. Det begyndte et kvarter over otte, men nogle heste, der var mange pudsige Klovne stykker, blandt andet så gik en af klovne hen og lånte en stiv hat af en herre, så var der en der rente efter ham og han faldt og slog armen igennem hatten og herren fik den hele hat igen, så løb han ud og bifaldet brød ud, der var også en jyde ved navn August Pedersen, han var fuld og han havde været på jagt sammen med Karl Beker. Han blev skudt og så skulde holde begravelse, han sad i en kasse som der ingen bund var i og da de bar den væk sad han og drak af en flaske. Der var en dame i trapez, hun var udmærket og så var der et nummer med cirklekørsel meget fint lavet, der var også en Gig [?] og hunde med lys på ryggen, nogle unge artister og to dammer der lavede kunster på et elastisk net og slog saltemotaler i luften, samt skoleridt [Dressur på hest].
Det pjaskregnede under forestillingen men da vi kom ud var det tørvejr, da vi var nået hjem begyndte det at regne igen, ven godt 1 tiden klarede det op og så gik Peter [Hans Peter Schou] hjem, men lidt efter begyndte det igen med fornyet kraft.

Søndag. [22. september 1929]

Jeg var ude hos Lindstrøm og fotografere, jeg fik kaffe der, vi brugte en film. Ellen, Grethe og Henning og Harald [Harald Andersen] havde været ved Cirkus i gå og i dag har de også været ude, han [Harald Andersen] og Ellen, Peder [Hans Peter Schou] og mig var ude og gå aftentur, vi var helt ude ve skovfogeden og så var vi lidt ved bænken ude ved Horne.

Mandag. [23. september 1929]

Niobi [måske Niobe] er kommet men skal sejle i aften. H [Harald Andersen] og mig var det nede, vi traf Ellen, H [Harald Andersen] er færdig med hinde. H [Harald Andersen] og Marie har været i Cirkus i aften, Ellen så dem og hun røg i hovedet på mig da jeg kom derop. Jeg var ude og spassere med Peter [Hans Peter Schou], vi gik sydom og så op ved Cirkus og så når forestillingen var forbi.

Tirsdag den 24ende. [24. september 1929]

Jeg var oppe ved Cirkus og ude med H. P. [Hans Peter Schou] bag efter.

Onsdag. den 25ende. [25. september 1929]

I dag er det sidste aften Cirkus spiller her i byen, der var forestilling Kl 5 (17:00) og 8¼ (20:15), jeg var der oppe om aftenen der var mange som fik fribillet, Karl, Janke og Peder [Hans Peter Schou] m. flere var der også, Jeg traf en masse unge piger som jeg kendte og vi stod og talte længe så gik jeg sammen med Ellen Funch og hendes søster vi stod lidt og talte på hjørnet af Volgade og så så jeg de tre komme gående og lidt efter kom H. P. S. [Hans Peter Schou] gående ellene, de andre stod og talte med nogen som de traf. Vi gik os en tur, vi lagde vejen om af Nørregade og da vi kom ud til Torvegade løb vi lige på P. [Hans Peter Schou] broder og Frk E. Kofoed. Vi gik så en tur neden om strandstien og så hjem.

Torsdag. den 26. September. [26. september 1929]

I aften har jeg været i K. (kirke) og så var jeg ved Damperen, de fra Cirkus rejste, jeg fulgtes med Ova Funch [Ova Linda Funch (f. 6/4 1913 Rønne)]. Peter [Hans Peter Schou] var gået i seng Kl ½ 8 (19:30).

Fredag. den 27ende. [27. september 1929]

Der har været Frelsenshærhøstfest i afholdhotellet i gå og i dag og der skal være i morgen også. Jeg var der oppe. Emil og Ellen var også, Peter [Hans Peter Schou] og Hr. Vibe kom senere samt Busk, Leo og Tohr. Vi var inde og spise Kage, Lagkage, Æblekage og Citronfromage, Hr. Vibe betalte alt som jeg nød, Han betalte også for tre piger, Skov [Hans Peter Schou], Emil og Ellen. Det var en morsom aften, Jeg trak to gange og vant Kineser tråd og Strømper. Vi gik en tur bag efter.

Lørdag. den 28ende. [28. september 1929]

Peder [Hans Peter Schou] og jeg, har også været der i aften [Frelsenshærhøstfest i afholdhotellet], men det var nærmest en fiasko, vi var sammen med dem fra den foregående aften. Jeg vant en barnehue og Frk E. vant et par benklæder, vi gik en tur bag efter men vi sagde ikke ret meget fordi jeg var støt. I eftermiddags var jeg på Jørgens Minde [ved Præstegårdsvejen 13, 3700 Rønne] med billeder, jeg fik en kurv med blommer og pærer. Fader [Alber Frederik Greiersen] var også til høstmarked. Ranghild vant en stor dukke, hun var der sammen med John. Brobergs rejste til Skagen i Aften.

Søndag. 29. September. [29. september 1929]

Det er konfirmations søndag og Asta [Jeg kan ikke finde nogle Asta under konfirmation] skal konfirmeres i Hebron [muligvis indre mission], jeg har været oppe med telegram. Hele resten af dagen er gået med at lave billeder. Jeg har været ude hos Lindstrøm [Måske dem her. Der også en søn der heder Henning og en datter der heder Asta] med billeder. Henning fulgte mig til Silleheved og så gik han hjem. H. P. S. [Hans Peter Schou] og Vibe gik forbi os og ud af Torvegade, jeg fik jeg fik talt med dem ude ved Byledssgade, så skynde jeg hjem til mine billeder og så gik jeg, da jeg havde gjort det gik jeg ud igen og så mødte jeg Peter [Hans Peter Schou] ved “Basar du Nord” [Bazar du Nord, Store Torvegade 41-43] vi gik neden om og hjem [Nok ikke som vi bruger udtrykket i dag 😉], da jeg kom i seng var Kl 1. P. [Hans Peter Schou] siger at han holder så meget af mig så han kunde godt spise mig og han siger du er en dejlig tøs og så strykker han mig i favn. [? gir hende et kram],

Mandag. 30. September. [30. september 1929]

Jeg var ude at gå tur og så gik op over Torvet, der stod Peter [Hans Peter Schou] og Leo. Oppe på Lille Torv stod jeg lidt og talte med Ellen, bag efter traf jeg Grete og så talte jeg også lidt med hende, så gik jeg oven om Torvet og hen i Kiosken og så på billeder, så gik jeg hen ved den gamle Biograf og så tilbage over Torvet og da jeg når hjørnet kommer Leo og Peter [Hans Peter Schou] går et stykke nede ad gaden, jeg følger så efter, jeg går ganske almindeligt, jeg fløjter et par gange men han vil ikke høre så går jeg ned af Storegade og Vestergade og så ned til Toget, der traf jeg Ellen Kofoed og hun spurgte om jeg så efter Peter [Hans Peter Schou] og så gik jeg neden om og hjem. Jeg var først oppe på Torvet efter frimærker så gik jeg hjem, jeg ville bruge tiden til at skrive til K. men jeg kunde ikke få skuffen på det var brevpapiret der havde sat sig fast, men efter nogle anstrengelser lykkedes det alligevel og så begyndte jeg at skrive, da jeg havde skrevet lidt slog det mig at det var Tantes fødselsdag i morgen [Jeg tror det er hendes fars storesøster i København, Laura Emilie Grandt f. Greiersen (1852-1937) hun har fødselsdag den 1/10]. Jeg fik så også skrevet et brev og et kort til hende og det kørte jeg så til Damperen med. Harald [Harald Andersen] var ved Damperen. P. [Hans Peter Schou] så mig så Nørrekaas, men han var fornærmet fordi jeg ikke talte til ham oppe på Torvet.

Tirsdag den 1ste Oktober. [1. oktober 1929]

Nu er der gået den tid der var omtalt i spådommen med Bordet og der er gået mest to måneder og jeg er ikke forlovet endnu. I dag er der kommet brev fra K. Det har regnet i formiddags og nu er det fornyet blæst, Far [Albert Frederik Greiersen] tror det bliver storm i nat.
s/s Falkirk har lidt havari under sin rejse til Frankrig, men nåede alligevel i havn.
Da jeg kom på torvet traf jeg Busk og han sagde at Peter [Hans Peter Schou] stod og ventede på mig ved biografen, men det passede ikke, det var igen et nummer han ville lave, så gik vi en tur og vi mødte E, Schou [Muligvis Emil August Schou bror til Hans Peter Schou] og hans kæreste. Vi skiltes Kl 12 præcis som gode venner. Jeg gad vide hvor mange numre han har tænkt at lave endnu.

Onsdag. [2. oktober 1929]

Vi var ude at gå tur vi var hjemme om Midnat.

Torsdag. [3. oktober 1929]

Vi var til Møde hos fru Nielsen Sygehusvej, Vi sluttede Kl. 10 og så gik Ellen og mig hjem, P. [Hans Peter Schou] var gået i seng Kl. 9.

Jeg går ud fra at Julie Sofie har været med sin far, Albert Frederik Greiersen, til undersøgelse/kontrol på sygehuset. I følge Albert Frederik Greiersens dødsattest har han her kun lige under et år tilbage før han dør og der står han har været syg i ca. 2 år.

Fredag. [4. oktober 1929]

Jeg var en tur over Torvet og så traf jeg Rigmor på hjemvejen, hun bad mig om at følge sig hjem og så kom P. [Hans Peter Schou] og jeg bad ham og at følge med os. Hugo Anker er død på Sanatoriet.

Jeg kan ikke finde nogen Hugo Anker, men Hugo kan være et kælenavn og der er en Hans Hegaard Ancher (1901-1929) død på Blykobbesanatoriet i Knudsker.

Lørdag den 5te Oktober. [5. oktober 1929]

Jeg har været ude at gå ærinder og bag efter var Peter [Hans Peter Schou] og mig i biografen, det var et ganske udmærket stykke “Det store kys”, det henlede om gentlemans tyve. Hoved personen en smuk ung pige, var taget ud for at redde sin kæreste og formanden for banden, som var kommet til at elske hende, hjalp hende men det kom til at koste hans liv og 5 af banden.
Bag efter gik vi en tur og så gik vi hjem.

Søndag. den 6te. [6. oktober 1929]

I dag er Henning [nr. 89] blevet konfirmeret og jeg har været derude og drukket Cho. [Kakao] og fotograferet. Villy Jensen [nr. 86] er også konfirmeret i dag og jeg har sent telegram. I går regnede det men i dag er vejret mere egnet til at spassere i, Peter [Hans Peter Schou] og jeg var ude og gå og vi mødte Karl ude ved Wing. Efter en hel uges forløb viste jeg mig igen hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup], jeg var nede og læse bladet og ordne foto. Jeg har fået den nyhed at Karl er blevet fader, han har fået en søn sammen med Ellen Ranghild Marker Nielsen fra Boerne som for tiden opholder sig i København. Karl benægter rigtigheden deraf og truer med kræve os til ansvar for beskyldningen.

Mandag. [7. oktober 1929]

I dag var der mødt 48 til gymnastik. Jeg var en tur sammen med Peter [Hans Peter Schou] bagefter.

Taarsdag den 10. [torsdag den 10. oktober 1929]

Konfirmandfest i K. (kirken) Jeg var der men jeg kom for sent, der var Festligt pyntet og vi fik Chokolade. Grete og mig fulgtes ad derfra, P. [Hans Peter Schou] stod på Torvet og han fulgte efter udad og så gik vi en tur.

Lørdag den 12. [12. oktober 1929]

P. [Hans Peter Schou] stod på Torvet sammen med nogle kammerater men jeg fik ikke talt med ham, så gik jeg hjem og senere gik jeg til Damperen. Svendsen skulle rejse og P. [Hans Peter Schou] var der sammen med sin søster, da jeg var ude ved Byledsgade traf jeg P. [Hans Peter Schou] og vi gik så ud til støberiet og hjem.

Søndag den 13. [13. oktober 1929]

I dag har jeg været på Nyker kirkegård og se til moders grav [Emma Margrethe Jacobine Greiersen f. Andersen]. På hjemvejen var jeg inde om hos Jespers [Hendes mosters mand heder Jesper, måske der], vi havde det rigtigt hyggeligt sammen, jeg spiste til aften der og så var jeg hjemme igen Kl 8. På Torvet traf jeg Peter [Hans Peter Schou] og vi gik også en tur. Kl 12 var her stort slagsmål i gaden.

Mandag den 14. [14. oktober 1929]

Vores gymnastik lære er bortrejst og vi holder så fest i stedet for. Vi skal vælge nye bestyrelses medlemmer. Der var smukt pyntet, vi fik sang og musik og kaffe. Vi sluttede mellem ½ 10 (9:30) – 10. Peder [Hans Peter Schou] ventede ikke på mig han var gået i seng, jeg var ved Damperen med brev til K.A.K.

Tirsdag den 15. [15. oktober 1929]

I dag afsluttede jeg med sommerfrakken og i morgen får jeg den sorte hat og så begynder jeg med vinter sæsonen. Peter [Hans Peter Schou] og mig var ude og spassere og så drøftede vi slagsmålet i søndags, der var Johannes Nielsen og hustru der havde Radio gilde og gæsterne havde fået rigeligt at drikke og der var slagsmål hele aftenen oppe i lejligheden videre ned af trappen og ud på gaden. Slagsmålet var først uden for Schous hvor det blev slået en rude ind og så gik de derfra og uden for hvor vi bor begyndte de igen og de var lige ved at slå en rude ind hos Andersens, men så gik de længere ud på gaden og lidt efter var de henne ved Unas vindue, så gik de tilbage og længere nede, ud for Tværstræde begyndte de igen at slås. Jenki, Karl og Halgren stod også og så på det. Da de var ude af syne skiltes vi, men før jeg var faldet i søvn hørte jeg den komme igen og klokken hen af tre var to mænd kommet slæbende med Nielsen. Møller Kærs søn havde været på landmanden efter flere drikkevarer, ved 11 tiden. Det var forhenværende købmand Karlsen der fik kløene. Dagmar Jøenson [muligvis Dagmar Johanne Rix Jønsson] var også der sammen med sin kavaler.

Onsdag. [16. oktober 1929]

Jeg har været henne hos Jensens og set på en Hubrk dug som Kaj har sent hjem, jeg fik kaffe og så gik jeg igen, jeg var på biblioteket og så traf jeg Ellen Vesterdal [Måske hende her fra Sandvig 1911], hun var ude at søge plads. Mary er kommet hjem fra København. Kl ½9 [halv 9] traf jeg Peter [Hans Peter Schou] han sagde jeg kom sent. Jeg indvier min sorte hat og vintertøjet i aften.

Torsdag. [17. oktober 1929]

Jeg var til Husflidsaften i K. (kirken) sammen med Ellen Jensen. P [Hans Peter Schou] gik i seng Kl. 9.

Fredag den 18. [18. oktober 1929]

Jeg var værdig til at gå Kl 108 [10 min. i 8] da jeg nåede ned i Torvegade traf jeg H [? Harald Andersen] og vi gik os en tur vi traf Karl han trakterede os med [serverede] æbler og pærer.

Lørdag den 19. [19. oktober 1929]

Jeg har fået brev fra J. og han har sent en pakke til mig og sender mig en hilsen fra Kristian. Jeg skal i Sparekassen efter 30 kroner. [30 kroner fra år 1929 svarer til 1.080 kroner i 2020].
Jeg var hos Jensens med en hilsen, der var en ung mand i besøg som lignede K. på trækkende.
Om aftenen gik H. [? Harald Andersen] og mig en tur.

Søndag. den 20. [20. oktober 1929]

Jeg har været hos bedstemoder [Julie Margrethe Andersen født Jensen] sammen med Grete, vi drak kaffe og havde det rigtigt rart.
Om aftenen var jeg sammen med H. [? Harald Andersen] jeg fortalte ham noget som han blev stødt over. Han ville gå uden at få sagt ordentligt farvel, men jeg fik ham alligevel formidlet og vant alligevel men Kl. blev ½ 2 [halv 2] før jeg nåede målet, men da han var ud af syne brast det for mig og tårerne randt ud af øjnede jeg blev stående op ad døren et øjeblik og tog jeg mig sammen tørrede øjnene og gik ind, jeg satte mig i sofaen og resenerede og vaskede af og til en frembrydende tåre væk så gik jeg i seng og efter en tid var jeg langt borte i drømmeland.

Mandag. [21. oktober 1929]

Jeg har været til gymnastik, på vejen derfra traf jeg H.P.S. [Hans Peter Schou] han fulgte mig hjem og så gik vi en tur, han havde så vidt jeg kunde skønne fået sovet forargelsen ud. Vi skiltes som gode venner.

Tirsdag og Onsdag. [22. og 23. oktober 1929]

Intet nyt. “J. P. Holm” er gået under nu i den sidste storm. Jeg har været sammen med H.P. [Hans Peter Schou]. Onsdag var jeg nede hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup] og spille 66. Jeg har købt brevpapir 2.50.

Skibsnavn, J.P. HOLM. Allinge. Forlist 11/10 1929 på rejse fra Kalmar Sverige til Allinge.

Torsdag den 24ende. [24. oktober 1929]

Jeg har været ud og spassere sammen med H. P. [Hans Peter Schou] vi traf hans søster [Muligvis Olga Marie Schou] og Svendsen og jeg fik lejlighed til at hilse på dem for første gang.

Fredag. [25. oktober 1929]

Lilly har slet ikke været på systuen i dag. Jeg har ikke i sinde at gå ud i aften, vis ikke P. [Hans Peter Schou] kommer og henter mig.
Peder [Hans Peter Schou] kom men blev hjemme, vi stod i gangen og sludrede.

Lørdag. [26. oktober 1929]

Jeg har talt med Fru Jensen i dag, der er ingen Pakke kommet, hun var i følge med Anna Nielsen og hun sagde at hun skulde nok fortælle H.P. [Hans Peter Schou] det, så tænkte jeg at det var klogest at jeg selv sagde det. så måtte jeg love at lade være med at skrive mere med Kaj og jeg måtte heller ikke modtage pakken.
Det har regnet hele dagen og aften med.

Søndag den 3die November. [3. november 1929]

I en hel uge har jeg ikke fået skrevet så jeg ved ikke hvor meget jeg kan nå at få optegnet, for det er vel gået i glemmebogen.
Søndag. [27. oktober 1929] var jeg ude hos Lindstrøms, Valter og mig var oppe og ta tag, min kjole gik itu [i stykker] under begge ærmer. Om aftenen var jeg sammen med min ven. [nok Hans Peter Schou]
Mandag. [28. oktober 1929] I dag er der gymnastik efter gymnastikken gik vi en tur.
Tirsdag. [29. oktober 1929] var jeg på systuen, jeg har fået lavet min kjole. Det har pjask regnet hele dagen.
Onsdag. [30. oktober 1929] Jeg var sammen med min ven [nok Hans Peter Schou], han kom herop og da vejret var dårligt stod vi og talte i gangen.
Torsdag. [31. oktober 1929] Ellen kom og hentede mig og så gik vi i K. (kirke) vi stak ud Kl 9. og så gik vi tur, jeg skrev et brevkort til K.A.K.
Min ven [nok Hans Peter Schou] var på Torvet med jeg fik ikke talt med ham.
Fredag. [1. november 1929] Jeg var lige et svip om hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup]. Marie [Datter til Andrine Lindtrup og kusine til Harald Andersen] fortalte mig at H. [Harald Andersen] havde haft mange søvnløse nætter for min skyld. Om aften gik jeg på strøget, der var mange Bønder herude, da det var den 1ste. Lidt før ni traf jeg Grete og vi blev så enige om at gå i bio. (Biografen). Jeg skulde passe på Henning jakke og så gik Grete og jeg op i Rådhus Teateret og så Cirkus-prinsessen. Stykket var fra Rusland, St Petersborg. Der var fult af spænding og fine folk under Militær Tjeneste. En Hotel søn og en Cirkus dame, en Prinsesse og en “Cirkus artist” Dragon officer Fejda, alt de spredte mine tanker på mine egne sorger. Da vi kom ud 15/11 [kvart i elve]. styrtede vi til Damperen, men uden resultat.
Da vi kom op på Torvet traf vi en masse mennesker der var en ung mand P.S. som var ved at komme i kløerne på Politiet, der blev knust en rude, til sidst lykkedes det tre betjente at få ham ind på stationen og det brød et bifald løs fra publikum.
Vejret var fint, nærmest frost. Grete og mig skiltes på Torvet og så skyndte jeg mig hjem, men O. T. [?]
Peter [Hans Peter Schou] har været syg. Han besvimede og måtte gå i seng.
Lørdag den 2. [2. november 1929]
Jeg har været på Mulebygård og så har jeg været henne og sy hele aftenen, bag efter var jeg ved Damperen.
Han var syg. [nok Hans Peter Schou]
Søndag den 3die. [3. november 1929]
I eftermiddag har jeg været ude hos Grete, Valther var på Landet, vi gik så ud til Bedstefars [Janus Jacob Andersen]. Da vi havde været der lidt kom Harald [Harald Andersen] og så fik vi kaffe. Vi gik på en gang, men hver sin vej. Senere mødtes vi og Harald [Harald Andersen] fulgte mig hjem. Om aftenen skrev jeg til tante [sikkert Laura Emilie Grandt f. Greiersen] og til Bolgtog. Jeg gik til Damperen med brevene og på tilbagevejen kom H. [Harald Andersen] han skulde samme vej og så fulgtes vi ad til hjørnet. Peter [Hans Peter Schou] har ikke været på gaden siden Torsdag og jeg er ulykkelig.

Mandag. [4. november 1929]

I dag har de nye elever begyndt, det har været en Thyge Brahes dag [Tycho brahes dag betyder ulykkesdag eller ‘særlig uheldig dag’] og vi har ikke kunnet gøre noget godt nok. Vi har arbejdet til ½ 9 [halv 9] og ½ 11 [halv 11]. Og så var Lilly hjemme hos mig, vi så på billeder. Jeg har ikke set P. [Hans Peter Schou] i dag, jeg kunde lide at vide hvorfor.

Tirsdag. [5. november 1929]

Begynder selvfølgelig med nye ærgrelser. Der er bryllup [Her nr. 5]Mulebygård. Jeg var sammen med Lilly deroppe og så kørte jeg hen til kusinerne, jeg var i Rønne igen ¼ 8 [19:45]. Så gik jeg en tur på strøget, jeg traf ingen og så gik jeg ned til Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup] og spillede 66 og drak kaffe og så gik Harald [Harald Andersen] og jeg til Damperen. H. [Harald Andersen] påstod at have set H. P. [Hans Peter Schou og det passede og han havde været herude.

Onsdag. [6. november 1929]

Jeg traf ham [Hans Peter Schou] i aften ved Schauch og så gik vi en tur og han fortalte mig at han havde været syg. Freja havde spurgt ham, om hvad han troede jeg ville sige fordi han ikke kom ud mere.

Torsdag. 7/11. [7. november 1929]

Bortsalg i Emaus [indre mission, Nørregade, Rønne]. Jeg var lige dernede i to minutter. Jeg var sammen med min ven [Hans Peter Schou] bag efter.

Fredag. [8. november 1929]

———- Jeg var derhenne [Emaus], jeg købte et stk. lagkage og så gik jeg igen. Da jeg kom tilbage stod han [Hans Peter Schou] og ventede på mig ved Schauch.

Lørdag den 9 dennes. [9. november 1929]

Jeg har været på systuen, jeg syede til ½ 9 [halv 9]. Jeg fulgte Rut hjem, på denne tid for at år siden var Kaptajnen hjemme. og Pedersen og jeg Korresponderede sammen.

Søndag den 10. November. [10. november 1929]

Jeg har været hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup] i Eftermiddag, vi har spillet 66 hele Eftermiddagen. Om aftenen da jeg gik ud stod han [Hans Peter Schou] og ventede på mig.
Harald [Harald Andersen] banker rust på “Heimdal“.

Mandag. [11. november 1929]

Vi har været på gymnastik, Birthe og Petra og jeg. H. [Harald Andersen] og mig gik en tur bagefter.

Tirsdag. den 12. [12. november 1929]

I dag har vi begyndt på min kjole. Det blæser Storm og har gjort det de sidste dage og så regner det tilligemed.

Onsdag den 13de. [13. november 1929]

Jeg har været ude at gå. Torsdag [14. november 1929] var jeg ikke Kreds det regner og vi er fornærmede på den nye ordning. Vi var ude og spassere. [Hans Peter Schou og Julie Sofie Greiersen].

15.dennes 15/11 [15. november 1929]

Jeg var nede hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup], det er et værre Pjat med deres Spådomme, jeg blev inviteret med til Stiftelses fest men sagde nej. Lørdag [16. november 1929] syede jeg til Kl 12 og så gik jeg hjem og ferniserede. [ferniserede er mest brugt som betydning at lakere gulve. en anden betydning er ferniserede kartofler, som er brune kartofler. hvad der menes her ved jeg ikke helt].

Det laker mod enden, sagde han da han tabte fernis ned af nakken.

Lørdag den 17. [17. november 1929]

Jeg har været ude hos Lindstrøms og så var Grethe og jeg ude at gå, vi gik neden om Havnen, “Hammershus” afsejlede i morges. Så gik vi forbi Nørrekaas, vi så P. S. [Hans Peter Schou], vi mødte hans to brødre [Emil og Frederik Schou] i Torvegade. og jeg så Fredrik for første gang på nært hold. Om aftenen gik vi en tur. Jeg var hjemme ved midnat. [Hans Peter Schou og Julie Sofie Greiersen].

Mandag den 18 de. [18. november 1929]

I dag har jeg været til gymnastik og bag efter gik vi en tur.
[tilbageblik].
16/17 1928. Skrev jeg mit afskedsbrev til K. P. 15/11 for et år siden var jeg, hvad man kalder i den syvende himmel. Men jeg dalede snart med i virkeligheden igen, jeg så noget som sved og jeg fik yderligere bevis oppe i afholdhotellet til Slumsøstrenes Basar sidst i November måned.

Tirsdag den 19dende. [19. november 1929]

Jeg gik en tur og så da jeg gik hjem kom min Ven [Hans Peter Schou], vi gik så ud til Skovfogeden [Skovfoged boligen på Haslevej] og om igen af Strandstien.

Onsdag den 20 ende. [20. november 1929]

I dag har vi gjort min kjole færdig, vi har sat grot i. Gretes kjole er prøvefærdig. Frk Bech har været hos os med kager og Anna har også været derhenne. Birthe var syg i formiddags, hun kom først efter middag. Grete og Asta var her ude og talte med mig ved syv tiden i aften.

Torsdag. [21. november 1929]

Jeg syede længe så jeg nåede kun at komme for sent i K. (kirke). Der var Konfirmand og Kammerataften med kaffe og så blev der læst en fortælling op om nogle bønder der skulde på udstilling i hovedstaden, de var fra Køge. Det var morsomt at høre og munterheden var gennemsnitlig over hele forsamlingen, størst var den vist ved det midterste bord, hvor vi morede os med at få kristtorns blade til at snurre rundt mellem fingrene når vi filæste til dem. Lige efter mødet skyndte vi os hjem og nåde at vare i seng Kl ½ 11 [22:30] og så ligge og vende og dreje sig i omtrent en time før man kunde falde i søvn.

Fredag. den 22. November [22. november 1929]

Nu har vi ikke mere end en måneds tid til jul. Mon vi skulde få snevejr. Bladet har lovet Isvinter igen og Kulhandlerne begynder at forsyne sig for at vare i sikkerhed. Jeg talte med Niels Peters søster i K. (kirken). i aftes og hun fortalte mig at hendes broder var på sin sidste rejse nu og han kom hjem til Jul og så var det meningen at han skulde blive hjemme til hun var blevet konfirmeret, til foråret.
Kaj kommer muligvis også hjem så det er ikke godt at vide hvordan det vil spænde af, men jeg har lovet min ven [Hans Peter Schou] at jeg ville ikke svigte ham for Kajs skyld og det skal jeg gøre mit bedste for at holde.

Lørdag den 23. [23. november 1929]

Jeg skal på arbejde i aften og jeg blev færdig Kl ½ 11 [22:30]. Og så gik jeg til Damperen.
RKO Schou rejste.

Søndag den 24. [24. november 1929]

Svend har været her ud i dag og betalt rente, vi var sammen hos Bestefaders [Janus Jacob Andersen] og spiste til aften, Vi havde først drukket Kaffe hos Marie, vi fil æblekage til. Jeg fulgte Svend til toget.
Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup] skulde ind til Vallentins, for at mindes hans fødselsdag. Andersens har været i Nexø. De kom hjem Kl 10. P [Hans Peter Schou] og jeg stod i gangen og så inviterede de os ind på kaffe. Vi sad og sludrede til Kl var mest ½ 12 [23:30].

Mandag den 25. [25. november 1929]

Jeg har været til gymnastik. Og så var vi en tur bag efter. [Hans Peter Schou og Julie Sofie Greiersen].

Tirsdag den 26. [26. november 1929]

Vi har været ude at spassere. [Hans Peter Schou og Julie Sofie Greiersen].

Onsdag den 27. [27. november 1929]

I dag har jeg set på strygebræt og bestilt et til 6 kr. [6 kroner fra 1929 svarer til 216 kroner i 2020]. Kl. ½ 8 [19:30] var jeg i biografen og så et stykke fra den franske revolution som heder “Den røde Pimpernel“, det var et godt og spændene stykke. Så gik jeg lige hjem. Aksel og jeg sad ved siden af hinanden, Peder Holm var det også og da jeg gik ud igen traf jeg P. [Hans Peter Schou] og så gik vi en tur og han spurgte om jeg havde været i biografen og så ville han skylde mig for at jeg var for stor på det, til af gå med ham. Vi gik neden om og hjem, vi sagde ikke et ord til hinanden, på hele turen og da vi kom hjem sagde P. [Hans Peter Schou] farvel omtrent med det samme, han skulde hjem og i seng og jeg bad ham om et kys, [kys er et gæt, der er streget helt ud] men nej. Så sagde han godnat og gik ud på gaden og der blev han stående længe uden at sige noget, men til sidst kom han hen til trappen, så rakte jeg hånden ud og sagde godnat sovbel [?]. Han sagde jeg kommer på Søndag. Nu er jeg vred og vi får se. Jeg gik i seng Kl ½ 11. [22:30].

Torsdag, den 28 November. [28. november 1929]

Vi har været til hus flid i K. (kirken), vi havde det meget rart, vi fik læst et par historier, en der hed Lillemor og var om en Pige og et Murmeldyr som drev med strømmen og blev reddet i sidste øjeblik og så om Bjørne jagt, meget morsom, det handler om en Dani Missir gammis [volapyk i mine øjne] der havde en farm og så var der en Bjørn der stjal fra hende, Birthe, Ellen og jeg var sammen. Ellen og jeg fulgtes at hjem da vi kom ned på Torvet opdagede jeg til stor forbavselse at P. [Hans Peter Schou] stod henne ved Petrea og ventede på mig, jeg begyndte at tro han havde fået samvittighed nog nvi drejede så kursen og gled op og tog ham på slæb, da vi havde fulgt Ellen hjem sagde P. [Hans Peter Schou] at der var noget han gerne ville tale med mig om.. Jeg begyndte at blive løjerlig til måde og kunde ikke rigtigt forstå hvad der nu var i vejen Og så kom det, du var i Tværstræde i aftes et at jeg havde fulgt dig hjem og jeg så dig gå over Torvegade. Så trøstede jeg ham med at jeg havde ikke været uden for en dør i aftes da han var gået, han ville ikke tro mig og han mente vi gjorde klogest i at gå hver til sit, så behøvede vi i gøre hinanden regnskab for noget, men da det var gået et par timer sagde han at dersom han havde gjort mig uret ville han gerne give mig en undskyldning. Og så skulde vi glemme det og ikke tænke mere på det, men det er lettere sagt end gjort. Fru Andersen hørte da jeg kom hjem i går, så hun kan altså bekræfte at jeg havde ret og der er en til som ved det og ham vil jeg bede om at hjælpe mig, så at jeg ikke skal komme til at lide, Uskyldig.

Fredag den 29. [29. november 1929]

Andersens og jeg har været til bortsalg i Hebron [muligvis indre mission] sammen med Fru Andersen.

Lørdag tredevte. [30. november 1929]

Talte jeg med Karl og P. [Hans Peter Schou] og så gik P. [Hans Peter Schou] og jeg en tur.

Søndag. den 1ste December. [1. december 1929]

Jeg har været ude hos Lindstrøms i eftermiddag og i aften har jeg været en tur med min Ven [Hans Peter Schou].

Mandag. [2. december 1929]

Jeg har været oppe at se på gymnastik og så gik P [Hans Peter Schou] og jeg en tur bag efter.

Tirsdag. [3. december 1929]

Jeg var ude hos Grete med kjolen. Erik og Jenny skal have Bryllup [nr. 12] i Klemensker kirke Gæftm. Kl 3 ¼ [15:15].

Onsdag. [4. december 1929]

Vi har været en tur på landet alle fire, først i Klemensker så i Hasle go så tilbage til Klemensker og så til Rønne. Vi købte kage i Hasle og vi mød dem på en bænk ve anlægget. Frk Andersen var ude at kolportere i Klemensker By, mens vi andre kørte rundt. Om aftenen kørte vi tilbage og senere var jeg ude og gå med min Ven [Hans Peter Schou].

Torsdag [5. december 1929]

Ellen og jeg var til møde i K. (kirken). Det er koldt og der ligger en usund fugtig tåge over byen hver aften og gaden er fugtig hele dagen.

Fredag. den 6te [6. december 1929]

I dag er det Frk Andersens fødselsdag, hun fulder 44 år. I eftermiddag har vi været henne og drikke chokolade hos hinde, vi gik derfra Kl 7. Om aftenen var jeg til Slumsøstrenes Basar i Afholdshotellet, jeg vant fem ting da jeg gik derfra traf jeg P. [Hans Peter Schou] i gangen og så fulgtes vi ad hjem.

Frk Andersen må være hende her. Anna Debora Kirstine Andersen født den 6. december 1885. Sankt Nicolai sogn, Vejle, Vejle amt. Bor Larsegade 2 a og b 1 sal i 1940. Hun er syerske i Rønne, sikkert samme sted som Julie Sofie.

Lørdag. [7. december 1929]

Jeg var en tur deroppe i aften også [Slumsøstrenes Basar i Afholdshotellet], men jeg blev hurtig ked deraf, da jeg gik, traf jeg P. [Hans Peter Schou] og så gik vi en tur i stedet for, Det er stjerneklart og koldt.

Søndag den 8tende [8. december 1929]

Jeg har været henne og er blevet fotograferet hos Kaare Rasmussen, han tog tre Plader, jeg skal hen og se resultatet i morgen aften. Der har været storm i nat og der er rejst Stormvarsel for hele landet. Nu i Eftermiddag har det begyndt at regne og stormen er begyndt at stille lidt af.

Mandag den 9 ende. [9. december 1929]

I aften har jeg talt med Rigmor hun skulle hen og klippes hos I. Larsen. Jeg var oppe og se på gymnastik, det var sidste gang i år, P. [Hans Peter Schou] og jeg gik en tur bag efter.

Tirsdag. [10. december 1929]

I dag er det øsende regnvejr og det stormer meget. Jeg har været sammen med Peter [Hans Peter Schou] i Aften. I eftermiddag har der været Kviefægtning på Store Torv. Den var løbet fra slagtehuset lige gennem byen og i på Torv hvor den blev fanget af en betjent og bragt ind i Fremtidens gård, hvor den blev aflivet.
Bladet i dag skriver. Den voldsomste Storm som England har oplevet. Den britiske Damper “Arlanza” på rejse fra Brasilien, har i den biscayiske havbugt reddet besætningen, 25 mand, fra den Italienske Damper “Casmona”. mens den tyske Damper “Hansa” har reddet, “Casmona”s kaptain. “Casmona” blev forladt i synkende tilstand. Damperen “Homerich” ankom til Southampton fra New York i går med 20 timers forsinkelse. Vinduerne på Promenade Dækker, 60 fod over vandlinjen, blev knust af de vældige bølger. Det sidste offer for stormen er den britiske Damper “Volumnia”, som besætningen har forladt i synkende tilstand i det nordlige Atlanterhav. Besætningen var 45 mand som blev reddet om bord i en anden britisk Damper. “Volumnia” var på 5000 tons.
Fra den spanske skib “Maroto” modtager i går eftermiddags trådløse Nødsignaler. Skibet var med Maskinskade i drift mod klipperne syd for Hastings.
Den italienske Damper “Chiri” er gået under i Garognebugten. Af besætningen der fhvar på 41 mand, blev kun Kaptajnen og 5 mand reddet, af en Fransk fiskerbåd.
Vindstyrken er 100. Den Danske Damper “Helene” er gået under. Mogens Koch er løbet på grund ved England.

En stor omgang skibshistorie.

Mandag 16. [16. december 1929]

Siden sidst er der jo sket meget forskelligt.
Torsdag [12. december 1929] aften løb Sk. “Svanen” på “Kongen”.
Fredag [13. december 1929] var jeg sammen med min Ven [Hans Peter Schou].
Lørdag [14. december 1929] syede vi alle til Kl 11 og jeg syede til Kl var 1. Det har regnet i aften, men da jeg gik hjem var det fint vejr. Lørdag. I Nat er “Kongen” blevet påsejlet af Matorgleose “Marie” af “Hillrik” som kom fra København med Soyaskrå til O. P. Rasch. Sk “Lilli” af Rønne er forlist ved Orehoved. Besætningen er gået med ned. Kaptajnen Jens Olsen fra Neksø var 31 år og gift. Desuden var der to jyder, der var ude på deres førets rejse. Kokken den 20 årig Kaj Villy Jensen og hans Kristian fra Ålborg der efterlader sin gamle moder.
Sk. “Lilli” har for et par år siden været ude for noget lignede men da blev Besætningen redet.
Søndag [15. december 1929] Jeg har været henne hos Bedstefars [Janus Jacob Andersen] og så senere var min Ven [Hans Peter Schou] og jeg ude at gå Måneskinds tur. Vi var inde hos Andersens og fik kaffe.
Mandag [16. december 1929] Nu er Dagmars kjole næsten færdig og Emilie skal have en bluse syet. [Julie Sofies kusiner, Dagmar Julie Margrethe Dahl Jensen f. 1909 og Emilie Hansine Dahl Jensen f. 1911].
Der har været en ung herre i besøg i går, de har vist ikke rent mel i posen.

Torsdag. 19 [19. december 1929]

Syede vi til Kl var ½ 2 [halv 2].

Lørdag. 21 [21. december 1929]

I aften syr vi til Kl 12. jeg har sent to et julekort. Jeg har fået Pakke fra J K.

Søndag den 22. [22. december 1929]

Jeg har været i Nyker sammen med Frk Andersen og så var jeg i Knudsker med kjolen. [sikkert til Julie Sofies kusine, Dagmar Julie Margrethe Dahl Jensen f. 1909] Jeg var hos Hans Jensen med et billede og aftenen gik vi [Hans Peter Schou og Julie Sofie Greiersen] en tur. Ove er kommet hjem.

Mandag. [23. december 1929]

Vi har syet til 10 og så til Kl ½ 5 – 5 [16:30 – 17:00]. Jeg har syet Brivekjolen [? Brudekjolen] færdig på maskine.

Tirsdag den 24. [24. december 1929]

I dag mangler jeg kun håndsyningen, Vi var færdig lidt over middag og så var jeg rundt med pakker. Jeg var hos Bedste [Julie Margrethe Andersen født Jensen] og skulle spise. Jeg har fået 17 kr i Julegave. En æske med 3 lommetørklæder, Et testamente, et par ankel(manchetter) I Kort og ikke mere, endnu da. Vi sang Salmer og jeg gik tidligt hjem og så var jeg inde hos Andersens og drak kaffe bag efter. Vi gik i seng Kl. ½ 10 [21:30].

Juledag. 25. [25. december 1929]

Jeg var oppe godt 8 tiden, da jeg var færdig gik jeg hen til Bedste [Julie Margrethe Andersen født Jensen] og så kørte jeg op med et kors til Moders grav, [Nyker kirkegård]. Jeg spiste Risengrød og Steg til middag hos Bedste [Julie Margrethe Andersen født Jensen]. Vi har fået kort fra Svend og Marie. [Dette må være Sven Andreas Andersen og kone fra Allinge (her i FT 1940), Svend Andreas er storebror til Harald Andersen, som Julie render lidt rundt med og der er fætter til Julies Sofies mor]. I Eftermiddag begyndte det at sne, men det varede ikke længe før det blev til regn og nu bare regner og blæser det. Peter [Hans Peter Schou] kom ved 8 tiden og så gik jeg ud, han gav mig en æske chokolade som han havde haft i lommen siden i går, da havde været ude og se efter mig. Vi var også ude at gå om aftenen.

2 Juledag. [26. december 1929]

Jeg har været i Knudsker i eftermiddag, jeg kørte Kl 2. Jeg skulde have stegt en steg først og så gik tiden jo, Jeg fik en Chemise af Milta og en kageske af Dagmar. [hendes kusiner, Emilie Hansine Dahl Jensen f. 1911 og Dagmar Julie Margrethe Dahl Jensen f. 1909]. Vi dansede om Juletræet og vi havde det tunt og så sang vi salmer og passiarede, vi havde det rigtigt rart, jeg var hjemme ved ½ 9 [halv 9] tiden og så gik jeg en tur, Peter [Hans Peter Schou] kom Kl. 10.

3 Juledag. [27. december 1929]

Jeg har været hos Birthe, hun var ikke hjemme, men jeg traf hende på tilbagevejen, så kørte vi hen og fik Billetter til Juletræet og så fulgtes vi ad til Vennerslyst. Vi havde det hyggeligt, vi fik steg til aften og senere kaffe. Først så vi på billeder og til sidst spillede vi kort. Sorte Per. Det var morsomt, vi morede os storartet Kl 12 passerede jeg Store Torv. Birthes Bror tror at jeg er først i tyverne.

4. Juledag. [28. december 1929]

Jeg har haft travlt med at gøre rent og med at sy. Jakobsens Datter Lilly og Madsen Stations forstand.

5. Juledag. 29. [29. december 1929]

Jeg har været til Juletræ i Emaus [indre mission, Nørregade, Rønne], vi fik kaffe og så dansede vi om juletræet, vi gik Kl ½ 11 [halv 11] og så gik jeg til Damperen og det traf jeg Peter [Hans Peter Schou]. Ove rejste. [muligvis sønnen til Andersens Julie Sofie og Albert Frederik bor hos, Ove Henry Andersen (26/11 1908)].

30. Mandag. [30. december 1929]

Jeg har været hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup], vi har spillet Kasino og Uha. Harald [Harald Andersen] har fået Nikotin forgiftning. Jeg var der til spisning og så gik jeg hjem. Peter [Hans Peter Schou] havde ventet på mig. Det begyndte at regne Kl 9, Det har regnet omtrent hver dag.

Nytårs Aften. [31. december 1929]

Jeg har været ude og se på Løjer sammen med Peter [Hans Peter Schou]. Der var mange raketter, stjernekastere og skryptadser [undskyld der kan jeg ikke læse]. Vi var også ved Damperen. Præsten holdt en tale og det blev spillet I det Damperen gik ud brændte den 4 Blålys og 3 Raketter og så tuede den 3 gange. Kl 12 begyndte Kirkeklokkerne at ringe og tyske damperen at tude. Det varede en halv time. Der var en del skyderi her omkring og på Torvet det skete en del små uheld. Der var en som blev skut i benet og en der blev ramt i ansigtet, men det var ufarligt. Så var der nogle Tyske Søfolk som skød en rude i stykker og da Politiet skulde ned og tale med dem var Damperen sejlet. Jeg kom i seng Kl ½ 2. [01:30].
“Fra Søen.” [jeg har ingen anelse om hvorfor der står det].

1ste Januar. om Morgenen [1. januar 1930]

[Lidt Skibs Historie]

Om Morgenen Strandede den danske Damper “Sønderborg“, ført af Kaptajn P. Tøgersen, på Østkysten af Hebriderne på rejse fra Ardressan til Norge. [Trondhjem]. hele besætningen er landsat.
Sk “Martin Jensen” Thurø savnes, den er afgået fra Findand med træ i forrige måned.
Dampskibs selskabet Danias Damper, “Birgit” af Esbjerg, der føres af Kaptain Egenfeldt-Nielsen og var rejse fra Dansig til Frederikshavn med en ladning kul, strandede Onsdag aften ved 9 tiden på søndre Hoved ved Middelgrunden. Damperen stod meget hårdt, men i går lykkedes det “Svitzer” at bring Damperen Flot. [? fri].
Som meddelt (savnedes) observeredes forleden ved Shetlandsøerne et drivende Skib med bunden i vejret. Man frygter for at det er Svendborg Skonnerten “Olga“, der afsejlede fra Sundsvall i Sverige til Kirkvall 1. November med trælast og ikke er blevet rapporteret siden den 6 December, passerende Helsingør. “Olga“, der er 4 master, havde 8 mands besætning.
Lørdag den 4 januar.
“Ella Eft” grundstødte den 4 januar 1929 [gamle nyheder ? måske 1930] på rejse fra Paramaribo med en ladning Kul. På rejsen tog man fejl bestik og sejlede ind i en Flod, der var meget lavvandet og fyldt med dyndbanker. De første 3 dage efter grund stødningen skete der intet opsigtsvækkende. Skibet var tæt og det var unødvendigt at ty til pumperne. Den 4. dag efter grundstødningen, – den 8. januar – indtraf katastrofen. Ved 9 tiden om morgenen konstaterede man vandstand i lasten, 11-12 tommer, [omkring 30 cm], hvad der ikke var foruroligende, men henad Kl 12 begyndte vandet pludselig at fosse ind i skibet og da det måler ca. 45 tommer [114,3 cm] måtte man gå i bådene. Jungmand Wulf Jørgensen og en anden ung mand rømte fra skibet i New York før den sidste rejse, fordi skibet var ved at synke ved Madura. Der blev sat en prop i hullet og så fortsatte de rejsen uden at reparere. Politiet undersøger sagen.
“Nixe” forlist i Nordsøen under dramatiske omstændigheder. Bugserbåden “Saatsman” fra Hutle bugserede Damperen “Nixe” da stormen brid ud. Den måtte bakke og støtte mod Damperen og Kaptajnen råbte: Spring for eders Liv Drenge. Få minutter efter at de tre mand lykkeligt havde fuldført springet til Bugserdamperens Dok, krængede “Nikse” over og sank.
Vraget af Motorgalease “J. P. Holm” er solgt ved Aktion i Leda hvorved vraget indbragte “Ella Eft” redderen mistænkes for at have del i Strandingen og Forlis ved Sydamerika
Kaptain Madsen føres “Helga” af Marstal på rejse Dauglas på Man med træ.
Panserkrydser “Edgaard Ouinut” strandet ved Algier. Mandskabet rømmet. Frankrig.

[Skibs Historie slut]

Onsd. 1. Januar, 1930. [1. januar 1930]

I dag har jeg tænkt at blive hjemme. Jeg gik mig en tur sammen med Ellen, vi traf Svend og talte lidt med ham. Senere traf jeg P [Hans Peter Schou] og så gik vi en tur. Bedstefars [Janus Jacob Andersen] er ikke hjemme, de er i Landet. Om aftenen var vi igen ude at gå.

Torsd. 2. Januar. [2. januar 1930]

Jeg var i Knudsker, vi lavede Lilfer og sang om Juletræet. Vi spadserede også, I går var det pænt vejr men i dag er det sjask, jeg kom tidligt hjem og så var vi en tur.

Fred. 3. Januar. [3. januar 1930]

I dag gik turen til Jørgens minde, Jeg havde et Billede med til Anna, hun og Svend var glade ved at jeg kom. Svend modtog mig ved Porten. “Kommer du med Soen er gal” og så skulle jeg jo bestemt se havs So, den havde 4. grise og den var opkaldt efter den Husbestyrerinde som havde været der mens Mikkelsen havde Huset.
Det var pænt vejr da jeg kørte derop men da jeg skulde køre hjem, både blæste og regnede det og så var det meget mørkt. Jeg blev der så om Natten men jeg betænkte mig alligevel længe, før jeg tænkte på P [Hans Peter Schou] ville blive gal.

Lørdag 4. Januar [4. januar 1930]

I dag har jeg gjort rent som sædvanligt, senere om Aftenen traf jeg P [Hans Peter Schou] han var vred, han havde været gal som en Tysker, men han blev hurtigt formildet.

Søndag. [5. januar 1930]

Jeg gik en tur ud til Lindstrøms og der traf jeg Grete og hindes forældre. Grete og jeg gik så en tur ud til Jernbanen og neden om Strandstien. Så gik vi op på Torvet og der traf vi Svend, vi gik så videre udad og der stod P [Hans Peter Schou] og talte med Karl og nogle andre, senere opdagede vi at Svend var bag efter os, vi prøvede at komme af med dem, men det gik ikke. Så kom P [Hans Peter Schou] og så det og så blev han gal på mig, da jeg havde fulgt Grete til Krystalg. gik jeg tilbage og så traf jeg dem igen de kom udefra men mente at jeg kunde vel nok selv gå hjem. Jeg var til Fest senere Kl ½ 8 [19:30] der var pænt pyntet og vi fik Horn med Flødeskum. Der blev holdt Taler af forskellige, spillet og sunget, Klaveret er betalt.
Da vi gik over Pladsen så vi ikke noget til P [Hans Peter Schou] og Karl, men da Ellen var gået og jeg var på vej hjem kom P [Hans Peter Schou] i Nørregade og så gik vi en tur, det kom til en lille Ordstrid men blev alligevel venner før vi skiltes. Det har været, Tørt vejr og Stjerneklart.

Mandag. [6. januar 1930]

I dag har det været solskin og jeg har fået Pladerne fulde og sent til Fremkaldelse. I dag har de begyndt på systuen men i eftermiddag har de vist alligevel taget fri.
Systuen har været fri hele dagen.
Jeg har været sammen med Peter [Hans Peter Schou] og vi var lige ved at mindste Humøret, men fandt det igen, Jeg havde sagt til Peter [Hans Peter Schou] jeg har ingen Forlovede, fordi han drillede mig med Svend, han sagde nemlig at han havde mødt min Forlovede. Så sagde Peter [Hans Peter Schou], jeg kunde vel nok forstå at han blev ked af det når jeg sagde sådan, når jeg holder så meget af dig, Julie. Så spurgte han om jeg ville være hans forlovede og jeg sagde ja og så kyssede han mig. – [KHKHK] – .

Tirsdag den 7ende. [7. januar 1930]

Jeg har været en tur på systuen. Jeg har hentet Filmen, de plader af mig var rigtig gode, men nu for vi se senere, Birthe og jeg var inde og spiste kager hos Pedersen og Sonne.
Standet. Ålesund.
Det Hollandske Dampskib “Hopflein” er i Lørdags grundstødt, med det resultat at skibet knækkede midt over, 34 mand af mandskabet blev reddet, medens 5 mand befrygtes omkomne, deriblandt 3. styrmand.

Onsdag. [8. januar 1930]

I går gik vi en tur ved 9 tiden. [Julie og Hans Peter Schou].
Vi har været en tur i dag også. [Julie og Hans Peter Schou].
Ove og 5 andre var hjemme og drikke kaffe efter mødet i går. [muligvis sønnen til Andersens Julie Sofie og Albert Frederik bor hos, Ove Henry Andersen (26/11 1908)].

Torsdag. [9. januar 1930]

Birthe og jeg har været til Tungetaler møde i aften. Jeg var ude hos Nielsens med Billeder. Birthe har fået et Fotografi. Karl var også til Tungetaler møde, [Tungetaler – Ord som kan komme til udtryk ved tungetale – altså, hvor uforståelige ord strømmer ud af en person].
Hagestrøm ville have fat i mig men jeg gik bare. Peter [Hans Peter Schou] var på Torvet og så tog veg ham med udad, så gik vi med B. hjem efter Ciklen (Cyklen) og så gik vi ud til Fagerlunds og om igen. Jeg kom i seng Kl 11. Det var knivere (kniber med) at jeg kunde falde i søvn og jeg fik heller ikke fred længe.

Fredag den 10ende. [10. januar 1930]

Jeg fik lov at ligge og vende og dreje mig omtrent hele Natten. Kl ½ 5 [04:30] måtte jeg ned at tage Kamferdråber men det hjalp ikke, jeg havde så undt i min hoved som om det skulde sprænges og jeg ønskede bare at Kl var så mange at jeg kunde komme op.
Jeg fik jaget Far [Albert Frederik Greiersen] op ved 7 tiden da den fløjtede bildte jeg ham ind at Kl var ½ 8 [07:30].
Jeg tænkte på at stå op og gå til Damperen, men det blev der ikke noget af. Jeg stod op Kl 8 og var mest et par timer on at blive klædt på. Jeg måtte ud et par gange og det hjalp lidt og så fik jeg Hamborg The og senere Hovedpinepulver. Jeg måtte også til at kaste op i morges og senere lagde jeg mig til at sove 2 ½ time. Middagsmaden smagte ikke af noget, nu har jeg ikke så undt i hovedet længere og nu håber jeg, at jeg snar er al rigt. [det forstår jeg ikke, jeg havde nok håbet på snart at blive rask! måske er hun ved at blive international “snart er alright”].

Lørdag. 11. [11. januar 1930]

I Nat har jeg heller ikke været rigtig rask, men jeg kunde dog gøre rent alligevel. Om Eftermiddagen var jeg nede hos Lindtrups [hendes morfars søster og mand, Andrine og Kastus Lindtrup], vi spillede 66. Om aftenen var jeg ude med Peter [Hans Peter Schou], vi var tidligt hjemme.

Søndag. 12. Januar. [12. januar 1930]

Som de andre Dage har jeg sovet noget uroligt men alligevel bedre end de to foregående Nætter. Jeg har heller ikke særligt meget ond i hovedet, men noget tungt er det alligevel. Der har været hvide Frost på gaden et par gange, men i dag har det regnet og så blæser der væmmeligt koldt.

Søndag
[hmm to søndage på en uge, det næste er nok skrevet efter hun er blevet mere rask]

I Nat har jeg sovet godt og så har jeg drømt en gel del sluder, Jeg drømte jeg var nede hos P. og jeg var ude på Vennerslyst hos Birthe og der havde vi det vældigt rart, jeg kom hjem Kl ½2 [13:30] og så drømte jeg at her var indbrud.
Jeg kom op ved 10 tiden om Eftermiddagen var jeg henne hos Hans Jensens, jeg skulde jo se deres nye lejlighed. Bedstefars [Janus Jacob Andersen] var der også, Kl ½6 [17:30] gik vi og så gik jeg en tur på Strøget og der traf jeg Peter [Hans Peter Schou] og så gik vi lidt udad og så gik jeg hjem og spiste. Jeg kik ud igen ved 8 tiden og så kik vi os en tur og så senere gik vi hjem, nu har vi jo fået lov at sidde i Stuen, så vi behøver ikke gå og fryse.

Mandag. [13. januar 1930]

I dag begynder gymnastikken, Men jeg er så forkølet så jeg kunne ikke Jeg har været henne hos Bedste [Julie Margrethe Andersen født Jensen] i eftermiddag. Jeg spiste til aften der Om aftenen var jeg sammen med Peter [Hans Peter Schou] vi fik kun ud til Stormgade og så hjem og der sad vi til ved 11 tiden.

Tirsdag. [14. januar 1930]

Birthe og jeg var i Kirken og hørte på Minde Gudstjeneste, det var rigtig højtideligt, der blev talt om nogle af de unge Mennesker der satte livet til derude, der var pyntet med Tulipaner oppe ved alteret og med grønt oppe ved langs Midtergangen. På begge sider alteret var der sat to tarer over kors og med et rednings bælte i midten og en bådshage, neden for dette, lå et Anker. Kaptain Andersen var fra Hammeren og så var der en ung mand som var udlært Sadelmager og som på grund af arbejdsløshed havde gået med “København” som Kok, så var der tre andre herfra som også var med Skibet, Knud Lund og to af Industriens Sønner. Den sidste salme som blev sunget var Nærmere Gud til dig.
Birthes broder var også i Kirken, jeg opdagede ham først, helt nede ved kirkedøren. Peter søster Fru Bos, Fru Andersen, Grethe, Fru Møller, J. Larsen, Ælla og hendes moder. Hoouschilt med Frue og datter. Andersen Fajanse med Frue. Fru Tolandet. Der var en masse mennesker som måtte stå for der var ikke siddepladser til så mange, der var den der tørrede øjerne da de gik. Kirkeskibet var fat foran Alteret på et Dannebrogsflag og der var sat Æredsvagt. Bornholmerkoret Lang og Sognepræsten holdt en pæn tale om alle de døde Søfolk. Han sagde at der var en af de unge mænds forældre der den 14 Januar 1929 om Natten havde vågnet op af sin søvn og han havde hørt en stemme råbe om hjælp et par gange.
Peter [Hans Peter Schou] var ikke ude.
Frimurerne havde Møde i aften og der var en af chaufførerne, der tilbød mig en spadseretur, Helfred N. søn kunde heller ikke lade mig gå i fred han antastede mig to gange. Peder [Hans Peter Schou] havde været ude men var gået hjem igen, han havde ondt i øret.

15 Onsdag. [15. januar 1930]

Jeg har været en tur henne på systuen, Frk Andersen skal på landet med Toget hun skal sælge Bøger. Det er pænt vejr og solskin. Peter [Hans Peter Schou] kom ud Kl 9, han havde meget ondt i sit hoved, så gik vi hjem og sad lidt i Stuen men til sidst blev vi enige om at han skulde gå hjem og i seng. Så sagde han, jeg skal nok lade Freja sig til dig om jeg kommer i morgen eller ej, så sagde jeg at det gjorde ikke noget for jeg skulde på K. (kirke) så sagde P [Hans Peter Schou] at vis han var rask skulde han nok komme ud, så gav jeg ham et Kys på Kinden og så sagde jeg farvel og så skiltes vi, da han kom hen til hjørnet vente han sig og så vinkede jeg. så gik jeg ind og tænkte på om han var kommet godt hjem.

16 Januar Taarsdag [16. januar 1930]

Hvad jeg hørte i dag, fredag, Peter [Hans Peter Schou] har kastet op hele natten og været dårlig, hen på dagen begyndte han at tale i vildelse, så sendte de bud efter Lægen Kl ½2 [halv to]. Det blev være og han kunde igen kende Kl ½7 [halv syv] blev han kørt på Sygehuset og han blev straks Opereret i hovedet for Hjernehindebetændelse, han har ikke været ved bevidsthed på hele tiden før og siden Operationen.

17 Januar Fredag. [17. januar 1930]

I Eftermiddag, 3-4 tiden kom Fru Schou og Olga ud til mig og fortalte det og hun sagde at der var ikke meget Håb. Da hun var gået græd jeg, ved 4 tiden kørte vi derfra, jeg fulgte Birthe på vej. Nogle minutter over fire kørte jeg ud på Sygehuset, jeg traf en Sygeplejerske som sagde mig at hun havde ringet efter Schou, hun sagde også at Peder [Hans Peter Schou] ikke kunde leve en time endnu. Da jeg kom ind i Sygeværelset kom der nogle uhyggelige hule lyde fra Patienten, som lå med åben mund og lukkede øjne, han var rød i ansigtet og blå over øjenlågene, sygeplejersken sagde at det var fordi at han ikke havde langt igen at der kom sådanne lyde når han trak vejret. Så gik hun og så begyndte de at blive svagere, jeg nævnte hans Navn og kyssede ham på panden, så kom sygeplejersken og lidt efter blev han bleg, ganske hvid over munden og så over hele ansigtet, så sagde hun nu er han død og så følte hun pulsen. Så hev han et par gange efter vejret og så var alt forbi. Noget efter kom sygeplejersken ugen og endelig kom Schou og hans to sønner, så gik de to sidste og så kom Olga ind, hun græd og det gjorde jeg også. Peter [Hans Peter Schou] var næsten ikke til at kende, han havde hele hovedet indbundet i vat og gagebind. Jeg havde Håb til det sidste, jeg kunde ikke gaa forstå at han ikke var mere, at jeg aldrig skulde få talt med ham, han døde uden at være kommet til bevidsthed.
Jeg fulgtes med Schou på vej derfra, vi skiltes ved Kastanievej og så gik jeg hjem. Jeg blev inviteret men hjem men jeg kunde ikke gå da jeg ikke havde noget rent og tørt lommetørklæde. Da jeg kom hjem ville Ove trøste mig, men det hjalp så lidt, det gjorde snarer ondt værre. Nu sidder jeg ene tilbage med sorgen og jeg vil bede gud hjælpe og trøste mig.
Peders moder kunde ikke gå med ind i Sygeværelset. Peder [Hans Peter Schou] lå i Værelse No 12. På samme afdeling som børnene ligger.
[Hans Peter Schou, død den 17. januar 1930, Bornholms amtssygehus Rønne].

Lørdag den 18de. [18. januar 1930]

Alt er jo så sort i disse dage, men man kommer jo nok over det engang. I Formiddag har Fru Schou været hjemme hos mig, hunskulde fortælle mig at Peder [Hans Peter Schou] skulde køres på ligkapellet i aften, vi skulde gå ved ½ 6 [17:30] tiden. Jeg hunde komme derned og følges med dem. Jeg gik derned ved godt 5 tiden [omkring klokken 17], Olga og Svendsen var ene hjemme de ventede på Emil og hans forlovede, men hun kom ikke, så gik Emil med os. Schous var derude da vi kom. Lige før ligvognen kom blev låget på kisten lettet og så mange der vilde se Peter [Hans Peter Schou] kunde på lov. Jeg syntes ikke han lignede sig så meget som i går, der var nogle der tog hans hånd og jeg var den sidste, den var kold og klam, så blev låget lagt på og vi sang “Alt står i guds faders hånd”, så blev kisten kørt til lighuset og vi fulgte efter. Kisten var hvid med et kors over hovedet, over var en krans lagt på kisten, så holdt Lindberg en Mindetale over våres Kære Hans Peter. [Hans Peter Schou]. Til slut Sang vi “Klokken slår” og så gik vi hjem til Schous, Ellen kom lidt efter at vi var kommet. Jeg var der til aftenspilning og senere fik vi kaffe så gik vi og Olga og Poul fulgte mig hjem. Mens jeg var dernede så jeg nogle billeder af Peter [Hans Peter Schou], de har lovet at sørge for at jeg også får et og så kom Emil hen til mig og sagde “ham får du aldrig at se mere”. Det er så tungt sådan at mindste dem man holder af, men det er jo ikke mig alene der sørger. Der er mange der vil mindes ham med en Kærlig tanke.

Søndag. 19. [19. januar 1930]

I morges drømte jeg en hel del om sne, Sljklekørsel og om Peter [Hans Peter Schou].
Hver Morgen når jeg vågner står det så tydeligt får mig, dette frygtelige at min Peter [Hans Peter Schou] ikke lever mere og jeg aldrig skal se og tale med ham mere. Nu ønsker jeg at jeg havde gået hjem med ham mens han levede. Jeg har været nede hos Schous i dag fra Kl ½ 3 [14:30] til 10 aften, vi var ude og gå en tur, Fredrik, Olga, Poul og jeg og så ville de at jeg skulde gå med hjem og spise. Poul besvimede i gangen, han havde fulgt Freja ind til Naboen og så været det så længe før han kom tilbage så gik Fru Schou for at se efter ham og så fandt hun ham besvimet i gangen, han blev båret ind og lagt i sofaen og lidt efter kom han til sig selv igen. Han faldt i søvn og så begyndte han at tale i søvne, men han var al rigt (allright) da jeg gik. Emil og Ellen fulgte mig hjem. Poul skrev Dødsannoncen og den kommer i bladet i Morgen og sangene bliver også trykt i Morgen. Lilly ligger fer i Nat.

19/1 30. [19. januar 1930] – [Forest i dagbogen, på hoved]

Nej Peter glemte heller aldrig sin Julie, vi var venner til Døden skilte os og jeg var hos ham i hans dødsstund, men han var uden bevidsthed.

Som svar på egen historie Lørdag den 14. [14. september 1929]

20. Januar. Mandag. [20. januar 1930]

I aften skal vi gå fra gymnastik hen i Kirken. Jeg fulgtes med Birthe vi sad ovenpå. Da vi gik derfra traf vi sammen med Fru Jensen og Birthes broder Poul. Senere kom Petra. Vi fulgtes ad til skolen. Vi mødte Olga, hun havde fulgt sin forlovede på vej.

21 Januar. Tirsdag. [21. januar 1930]

I dag har jeg været på Systuen, Jeg har sendt Kort til Tante Marie. Det er koldt og tykt i vejret.

22 Januar. Onsdag. [22. januar 1930]

Dagmar er herude, hun skulde hen hos Onkel Hans og ønske til lykke. Bedstefars var det også og et par andre. Jeg gik derhen og fik mig en tår med. Så var jeg henne og fik præstet min Kjole bag efter. Jeg har bestilt Krans ude hos Nielsens. Den er rigtig pæn med rid Bøgeblade, Tulipaner, Juleroser og andre hvide blomster. Jeg hentede den Onsdag Morgen og kørte ud med den på Ligkapellet med det samme, så var jeg henne og hente min Kjole. Jeg gik hjemmefra ½ 1 [12;30], Schous var gå og kørt, så jeg måtte gå alene.
Resten kommer foran i Bogen. [flyttet herunder af webmaster].

Torsdag den 23 januar 1930. [23. januar 1930]

Blev min Hans Peter [Hans Peter Schou] begravet. Jeg kom en ½ snes minutter [10 min] før tide. Jeg sad ved siden af P. Svendsen. Præsten holdt en pæn tale om hans liv hjemmet. Han ønskede for os at, nu når Døren var lukket mellem vares kære og vi kun havde minderne tilbage, så at vi ikke skulde falde over den, men bære vares sorg med tålmodighed. Prædikenen har været sat i Tidendet [Se i scrapbog] og det har jeg fået fat i. Der var kommet en masse kranse, vi regner med en 70 stk. Der var 60 med kort 8 med bånd. Der var krans fra Karl og Einer, de var også i kapellet så jeg. Jeg så ellers ikke meget til hvem der var. Damerne kørte i Bil hjem og jeg fulgte med. Bag efter var der en masse hjemme og drikke kaffe. Senere når kransene var lagt på gik vi derud igen og så på graven [Hans Peter Schou grav]. Jeg var med og spise om aften. Schous broder, kone og søn, samt Lindberg og Frue var der også. Vi gik tidligt hjem, Ellen og Emil fulgte mig til døren.

Fredag. den 24ende. [24. januar 1930]

I eftermiddag gik vi ud og så til graven [Hans Peter Schou grav] og så var vi hjemme og drikke kaffe, der kom nogle fiskerkoner også. Jeg kørte hjem til aften.

Diverse

Udover den skrevet dagbog, er der nedskrevet:

  • Regnskab for indtægter og udgifter.
  • Mine Bøger. [Julies Bøger]
  • Regnskab på film og de billeder hun har solgt.
Denne side er set 52 gange, 1 besøg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *