Vinderød Sogn var et sogn i Frederiksværk Provsti (Helsingør Stift). Sognet blev 1. juli 2014 lagt sammen med Frederiksværk Sogn under navnet Frederiksværk-Vinderød Sogn.
I 1800-tallet var Vinderød Sogn anneks til Kregme Sogn. Begge sogne hørte til Strø Herred i Frederiksborg Amt. Kregme-Vinderød sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Frederiksværk Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Halsnæs Kommune.
I Vinderød Sogn ligger Vinderød Kirke. Den var også sognekirke for Frederiksværk, der blev handelsplads i 1850 og købstad i 1907. Byen fik først egen kirke i 1911.
Vinderød Kirke
Vinderød Kirke ligger i Vinderød nordøst for Frederiksværk i Halsnæs Kommune med udsigt over Arresø. Kirken er bygget i 1883 efter tegning af Ove Petersen. Der har på stedet ligget både en middelalderkirke og den classenske gravkirke 1795-1883, hvoraf Johan Frederik Classens gravkapel er bevaret fra kirken opført i 1795.

Vinderød Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt.
Vinderød Kirke – Google Maps
Kirkevej 13, 3300 Frederiksværk
Frederiksværk-Vinderød Sogn
Frederiksværk-Vinderød Pastorat
Frederiksværk Provsti
Helsingør Stift
Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker
