Noter : Guldsmed og Løjtnant i Rønne. Med ham fik Bornholm atter en mere permanent virkende guldsmed med faget som hovederhverv. Han tog borgerskab i 1735. 31. okt. 1752 stod han i tingretten anklaget for at have nægtet at opkræve skatterne i Østre Kvarter, et borgerligt ombud, han som underofficer mente at kunne undslå sig for. Det oplyses her, at han solgte øl og brændevin og undertiden holdt spille- og dansehus, ligesom han om sommeren havde keglebane i sin have, hvor han "holdt keglespil for alle og enhver". Ved dommen fradømtes han sine borgerlige rettigheder, hvad der dog ikke forhindrede ham i fortsat at udøve sit fag og avancere inden for borgervæbningen. |