Nørre Hospital, oprindeligt kendt som Almindelig Hospital, blev oprettet i 1769 som en del af det københavnske fattigvæsens forsorg. Det fungerede primært som en stiftelse for byens fattige med plads til omkring 600 personer og som sæde for fattigvæsenets administration. Derudover blev der oprettet en mindre sygeafdeling, som med årene blev betydeligt udvidet.
Hospitalet blev indviet den 9. april 1769 i Amaliegade og husede også Fattigvæsenets Centraladministration. Det blev flyttet til Nørre Allé i 1892 og i 1919 til Ryesgade. Fra 1941 skiftede hospitalet navn til Nørre Hospital og Københavns Plejehjem.
I 1933 blev hospitalet omdannet til en plejestiftelse for kronisk syge. Fra 1940’erne blev hospitalet i stigende grad brugt til plejepatienter eller subsistensløse. I 1978 blev Nørre Hospital nedlagt.
Almindelig Hospital
1769-1892 Amaliegade.
1892-1919 Nørre Allé.
1919-1941 Ryesgade.
Nørre Hospital
1941-1978 Ryesgade.
Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker