ladegården Frederiksberg

Ladegården ved Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø i København var oprindeligt en avlsgård opført i 1548 for Københavns Slot, beliggende på landsbyen Solbjergs jorder mellom de tre nuværende gader Åboulevarden, Rosenørns Allé og Julius Thomsens gade. Gården anvendtes 1733‑67 til Krigshospital for Landmilitæretaten, men blev senere sindssygehus og tvangsarbejdsanstalt for Københavns Kommune.

Ladegården 1892

Fattiggård

Ladegården blev brugt af fattigvæsenet som arbejdsanstalt for syge, fattige, husvilde og personer med kønssygdomme. Der blev oprettet afdelinger til f.eks. tiggere, vagabonder og “løsagtige” kvinder. Her var efterhånden plads til 500 patienter.

I 1839 adskilte man mænd og kvinder i anstalten med et plankeværk, men det var beboerne så utilfredse med, at de satte ild på både plankeværk og bygninger.

Ved siden af Ladegården opførtes i 1850’erne en egentlig fattiggård, som fra omkring 1870 blev anstaltens kvindeafdeling.

Fra 1883 fik Ladegården desuden funktion som tvangsarbejdsanstalt for f.eks. vagabonder og kriminelle. Den rummede nu langt over 1.000 beboere og man måtte finde aflastning. Det lykkedes dog først i 1907, da en helt ny institution åbnede på Amager under navnet Sundholm.
Kilde: http://www.hovedstadshistorie.dk/

Ladegårdens fattiglemmer på vej til dagens opgaver.
Sovesal på Ladegården omkring år 1900

Den 27. juni 1733 ansøgte direktøren for Krigshospitalskassen om tilladelse til at oprette et hørspinderi, samt et væveri på Ladegården. Arkivaren Simon Schmidt blev foreslået som ansvarlig for fabrikkens drift. Kort efter fulgte planen om at samle alle fattiglemmer på Ladegården. Schmidt skulle som inspektør tilse Ladegårdens mange bygninger og deres inventar, fabrikkens maskiner, både modtagne og forarbejdede varer, samt regnskaberne. Arbejdsstuerne skulle opvarmes fra mortensdag og frem til påske ved hjælp af seks favne bøgetræ. Som belysning brugte man tranlamper, men på sovesalene fik man bare bruge en fast lygte. To kvinder fik dagligt pålagt renholdet af spinde- og sovesalene. Dette omfattede fejning og gulvvask, samt rygning med enebær, når det behøvedes. Schmidt fik 500 rigsdaler i løn som inspektør. Se mere…

Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker
Denne side er set 1034 gange, 11 besøg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *