Østerlarsker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift).
I 1800-tallet var Gudhjem Sogn anneks til Østerlarsker Sogn. Begge sogne hørte til Øster Herred i Bornholms Amt. Østerlarsker-Gudhjem sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Allinge-Gudhjem Kommune, der 2003 indgik i Bornholms Regionskommune.
Østerlarsker Sogn (Østerlars Sogn), Øster Herred, Bornholms Amt.
Østerlars Kirke
Østerlars Kirke er sognekirke i Østerlarsker Sogn i Bornholms Regionskommune. Kirken er den største af Bornholms i alt fire rundkirker. De øvrige ligger i sognene Olsker, Nylarsker og Nyker. Kirken ligger på en bakketop ved Vietsvej ca. 500 m nord for selve byen.
Historie
Den menes at være opført omkring 1150, og hullerne under tagskægget menes at have båret en vægtergang. Taget af træspån er lagt omkring 1744.
Kirkens indre er udsmykket med middelalderlige kalkmalerier på bl.a. midterpillen. De forestiller Jesu fødsel og liv samt Dommedag. Lige ud for den blændede kvindedør vises en række døde af alle stænder, der bliver trukket mod helvedes gruopvækkende port.
I 1955 gennemgik kirken en restaurering under ledelse af arkitekt Rolf Graae. Alterbilledet er nyt, malet af Poul Høm til altertavlen fra renæssancen. Læs mere..
Østerlars kirke
Nationalmuseet
Læs mere …
Vietsvej 25, Østerlars, 3760 Gudhjem
Østerlarsker Sogn
Østerlarsker-Gudhjem Pastorat
Bornholms Provsti
Københavns Stift
Bornholms Regionskommune
Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker