Stokkemarke Sogn er et sogn i Maribo Domprovsti (Lolland-Falsters Stift). I 1800-tallet var Stokkemarke et selvstændigt pastorat. Det hørte til Lollands Sønder Herred i Maribo Amt. Stokkemarke sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Maribo Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Lolland Kommune.
Stokkemarke Kirke er opført i ca. 1250. Den består af senromansk kor og skib, unggotisk apsis, gotisk sakristi og mod nord våbenhus, og mod vest tårn samt moderne våbenhus ved tårnets fod. Kirken er opført i røde munkesten.

Stokkemarke Sogn, Lollands sønder herred, Maribo amt.
Stokkemarke Kirke – Google Maps
Tjennemarkevej 4, 4952 Stokkemarke.
Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker
