Mysteriet Obilst

Mysteriet om min 3x tipoldefar: Carl Frederik Obilst (1785–1851)

Hvem var Carl Frederik Obilst egentlig? Han står som en af de store gåder i min slægtsforskning. Fra hans ukendte fødsel i København til hans sidste tid som almisselem i Ringsted Fattighus, er hans liv fortællingen om en mand, der vandrede gennem historien med et navn, der skiftede form i kirkebøgerne.

I sangen følger vi hans spor:

• Gåden om hans ophav: Var han en uægte søn af den adelige Obelitz-slægt?
• Livet på de sjællandske gårde: Tjenestetiden i Allindemagle og de hårde år som enkemand.
• De svære valg: Historien om børnene født uden for ægteskab og tabet af den lille Johan Fredrich.

Sangen stiller spørgsmålet, vi alle kender fra slægtsforskningen: Hvem er du, og hvor kom du fra? Selvom han døde fattig i 1851, lever hans historie videre her – ikke længere glemt, men gemt i musik og minder.

Omkvæd
Sig mig – hvem var du
Et navn uden spor, men vi følger dine trin
Fra by til gård, fra liv til minde
Du forsvandt, men du blev i os

Obilst… hvordan staves dit navn
Obilst… et navn der aldrig faldt til ro

Vers 1
Hvem var du, manden uden år
Født i skygger, et navn uden spor
Byens mursten eller adelig gren
Ingen ved hvor din historie begyndte hen

Arkiverne tier, protokoller er tomme
Vi leder og bladrer, men intet vil komme
Et liv begynder i tåge og tvivl
En gåde i slægten, et ufærdigt hvil

Vers 2
To børn før bryllup, et liv uden ro
Maren ved din side, håb i hendes tro
I kirken blev løfterne endelig bundet
På herregårdens jord blev jeres skæbner fundet

Og året efter kom Juliane til
Den gren af dit liv der stadig står stille
Hun bar dit gådefulde spor gennem tiden
Mens du selv gled dybere ind i gådens siden

Pre‑Omkvæd
Tjenestekarl på gårde i det grønne land
Du fulgte arbejdet, du fulgte din stand
Fra mark til stue, fra dag til nat
Vi følger dine spor, men aldrig dit skat

Omkvæd
Sig mig – hvem var du
Et navn uden spor, men vi følger dine trin
Fra by til gård, fra liv til minde
Du forsvandt, men du blev i os

Obilst… hvordan staves dit navn
Obilst… et navn der aldrig faldt til ro

Vers 3
Maren gik bort, og du stod alene
Livet blev hårdt, og vinteren strenge
Rygter på gården, i herrens tid
Du passede kvæget i dagligt slid

Regina kom nær, en gnist i det grå
Men lille Johan fik aldrig lov at nå
Et liv så kort, et navn så spinkelt
Et ekko af dig, der aldrig blev sagt

Bro
Årene gled, og skyggerne faldt
Din alder blev skrevet, men aldrig helt kaldt
Fattighuset vented’, en seng i et hjørne
Et liv uden svar, en sidste søvnløs nat

I dine sene halvtreds… dine tidlige tres… måske halvfjerds år
Kun graven i jorden kender dit svar

Omkvæd
Sig mig – hvem var du
Et navn uden spor, men vi følger dine trin
Fra by til gård, fra liv til minde
Du forsvandt, men du blev i os

Obilst… hvordan staves dit navn
Obilst… et navn der aldrig faldt til ro

[OUTRO]
La‑la‑la‑la…
…Skygger i tiden…
La‑la‑la‑la…
…Et navn i vinden…
La‑la‑la‑la…
…Mysteriet lever…
La‑la‑la‑la…
…Vi finder dig en dag…