Overkanonér Greiersen
Denne sang fortæller historien om Jørgen Frederik Greiersen, overkanoner om bord på korvetten Heimdal og deltager i det dramatiske søslag ved Helgoland den 9. maj 1864. Sangen bygger på historiske kilder, originale malerier og familiens egne beretninger, og giver et levende indblik i livet som sømand, Nyboder‑beboer og kunstner i midten af 1800‑tallet.
Sangen er en hyldest til de danske søfolk, der kæmpede ved Helgoland, og til Greiersens unikke rolle som både kriger og kunstner.
Lyrics
Omkvæd
Hey‑ho, Helgoland, bølgerne slog hårdt mod træ,
krudtrøg dansed’ tykt omkring, så ingen kunne se.
Men Greiersen stod fast, mens kanonerne sang,
for Danmark, for Heimdal, for æren den gang.
VERS 1
I Kongens gule gader, hvor søfolk går i takt,
boed’ Greiersen med unger, pligt og hverdag pakket stramt.
Han drømte om det åbne hav, når byen blev for trang,
og maled’ alt det stormfulde, han bar i hjertet mange år lang.
Omkvæd
Hey‑ho, Helgoland, bøljerne slog hårdt mod træ,
krudtrøg dansed’ tykt omkring, så ingen kunne se.
Men Greiersen stod fast, mens kanonerne sang,
for Danmark, for Heimdal, for “æren” den gang.
VERS 2
På Heimdal stod han klar igen, med krudt i hår og skæg,
og råbte: “Hold nu tempo, drenge – vi skyder for Danmarks ære!”
En “Overkanonér” kender frygt, men lader aldrig stå til,
han holder rytmen i kanonen, når havet brøler vildt og vildt.
Omkvæd
Hey‑ho, Helgoland, bølgerne slog hårdt mod træ,
krudtrøg dansed’ tykt omkring, så ingen kunne se.
Men Greiersen stod fast, mens kanonerne sang,
for Danmark, for Heimdal, for æren den gang.
BRO
“Ja, drenge, havet tager mange, men giver historier igen.
Og Greiersen, han maled’ slaget, som kun en sømand kan se det, min ven.
Når røg og brag er stilnet, og stilheden står som et skrig,
så er det kunsten, der husker os – og gør en sømand evig.”
VERS 3
Da Schwarzenberg stod i flammer, og fjenden trak sig væk,
gled Heimdal frem som lillebror, men stædig, stærk og kæk.
Og Greiersen gav fjenden svar, med mod og rytme i sin hånd,
en sømand, kriger, kunstner – alt i ét på Danmarks våde front.
Omkvæd – 2
Hey‑ho, Helgoland, bølgerne slog hårdt mod træ,
Greiersen stod urokkelig, som kun en sømand kan te’.
For Danmark, for Heimdal, for æren den gang,
en “Overkanonér” med hjerte – og en historie der sang.
OUTRO
Så løft nu glasset, venner, for manden med krudt og kunst,
der skød for kongens rige – og maled’, når han fik lyst.
Greiersen sejler videre, hvor havet synger stort,
en sømand skrevet ind i tidens egen maritime port.
Omkvæd
Hey‑ho, Helgoland, bøljerne slog hårdt mod træ,
krudtrøg dansed’ tykt omkring, så ingen kunne se.
Men Greiersen stod fast, mens kanonerne sang,
for Danmark, for Heimdal, for “æren” den gang.