Frederiksborg Slotssogn er et sogn i Hillerød Provsti (Helsingør Stift).
Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt.
I 1800-tallet var Frederiksborg Slotssogn et selvstændigt pastorat. Det hørte til Lynge-Frederiksborg Herred i Frederiksborg Amt. I sognet ligger Frederiksborg Slotskirke. Den havde også været sognekirke for Hillerød Sogn i Hillerød Købstad siden 1631, hvor en storm ødelagde den gamle trækirke i Hillerød. Den nuværende Hillerød Kirke er opført i 1874.
I 1966 blev Frederiksborg Slotssogn sognekommune indlemmet i Hillerød Købstad. Ved kommunalreformen i 1970 blev købstaden og slotssognet kernen i Hillerød Kommune.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet hed Hillerød også Frederiksborg, hvorefter navnet Hillerød vandt som byens navn. Man kunne altid se om man var i købstaden eller i slotssognet, for i Hillerød var der fliser på fortovene og i Slotssognet var der asfalt på fortovene. Således var eksempelvis venstre side af Jespervej asfalteret, og højre side var med fliser – kommunegrænsen gik midt i vejen.
Frederiksborg Slotskirke
Frederiksborg Slotskirke – Google Maps
Frederiksborg Slotskirke er en kirke beliggende i vestfløjen af Frederiksborg Slot i Hillerød.
Efter enevældens indførelse i 1660 blev Frederiksborg Slotskirke salvingskirke for de danske konge. Den sidste salving foregik i 1840 (Christian 8.). Slotskirken er desuden ordenskapel for de danske ridderordener: Elefantordenen og Dannebrogordenen.
Christian 4. blev født på Frederiksborg Slot i 1577, som hans far, Frederik 2., havde købt i 1560, og her omtales allerede i 1562 en kirke, hvorfra der stadig er bevaret en døbefont.
Det nuværende slot, og kirken, er derimod en del yngre da Christian 4. lod store dele af det gamle slot nedrive for at genopføre et langt større og prægtigere kongeslot i hollandsk renæssancestil i starten af 1600-tallet.
Kirken var opført og tiltænkt som en kirke kun for kongehuset, men da en storm i 1631 ødelagde den gamle trækirke i Hillerød, fik byens borgere lov at benytte Slotskirken, indtil sognekirken blev genopbygget. Dette skete dog aldrig og eftersom Christian 4.s efterfølgere fravalgte Frederiksborg som residens har kirken siden fungeret som en normal sognekirke.
I 1859 ødelagde en brand store dele af slottet, men kirken gik dog næsten fri og hele slottet blev genopført med økonomisk støtte fra brygger J.C. Jacobsen.
Stednavne i Frederiksborg Slotssogn:
Amtmandsvang (bebyggelse)
Favrholm (landbrugsejendom)
Hestehave (bebyggelse)
Hillerødsholm (bebyggelse)
Keldsvang (bebyggelse)
Kikhusbakken (bebyggelse)
Kildevænget (bebyggelse)
Lille Dyrehavevang (bebyggelse)
Nyhuse (bebyggelse)
Rønnevang (bebyggelse)
Salpetermosen (bebyggelse)
Slotspavillonen (station)
Tolvkarlevang (bebyggelse)
Torsvang (bebyggelse)
Torsvangmose (bebyggelse)
Trollesbro (bebyggelse)
Trollesminde (bebyggelse)
Trollesvang (bebyggelse)
Frederik 2. erhvervede, ved mageskifte, Frederiksborg Slot (dengang Hillerødsholm Slot) fra Herluf Trolle i 1560. Kongen gik hurtigt i gang med en om- og nybygning på de tre holme der udgjorde slotsområdet. Således kan man dokumentere en byggeaktivitet allerede i 1561, men hvad der er ombygning af Trolles bygninger og hvad der er helt nybyggeri er der dog tvivl om. Kirken Frederik 2. byggede står ikke mere, men man har dog fundet dens præcise placering da man har kunne fremdrage dens fundament. Første gang kirken omtales er 13. december 1562, da kongen anmoder domkapitlet i Roskilde om at udlevere messe- og alterklæder til kirken på Frederiksborg.
Den midlertidige Hillerød Kirke
Under Christian 4.s ombygning af slottet og kirken var slottets menighed (slottets besætning, ikke hoffet) hensat til at benytte Hillerød Kirke, som var en faldefærdig træbygning i selve Hillerød by. Denne kirke var af så dårlig stand at den blæste omkuld i storm indtil flere gange. Bygningens tilstand blev så dårlig at man til sidst var tvunget til at benytte en stald som midlertidig kirkebygning. Blandt andet den senere så kendte digter Anders Arrebo måtte døje med disse forhold da han var slotspræst til Frederiksborg 1613 til 1616.[1] Biskoppen Henrik Gerner skrev et halvthundrede år efter et utrykt digt kaldet Beskrivelse af det vidt berømte Frederiksborg hvori han skildrer kirkeforholdene i perioden således:
Som Slottet lod i Værk, han (Kongen) lod en Kirke sætte I Hillerød, at Folk ej skulde Gud forgjætte; men den om tre Aars Tid omblæste meget brat, da Stormen Skade stor forvoldt’ St. Karens Nat. Da lod Kong Christian paany en Grundvold lægge; men endnu intet blev fuldkommen ud af begge: Den første blæstes om, den anden blev ej bygt, saa bliver meget godt ved onde Hænder stygt. Vel er der ofte gjort Undsætning til en Kirke, og Penge samled ind, det kan dog intet virke; thi saa her mindes kan, som det vel Kirken men’, derfor er Bygningen saa langsom, tung og sen. Nu Kirken borte var og Slottet ikke færdig, da fandtes intet Hus til Herrens Dyrkning værdig; man maatte i en Stald behjælpe sig i Nød, til Slottet færdigt blev, og Kongen andet bød.
Hvordan denne midlertidige kirke så ud er umuligt at sige i dag. Den har ikke afgivet arkæologiske spor, og de samtidige beskrivelser er meget vage. I et brev fra Christian 4. skriver han
(En Tømmermand)skal hidstilles, at han beser Kirken i Hillerød, paa det man den i Sommer kunde faa færdig; dog vil haves i Agt, at Fagene (“faaggen”) paa forbemeldte Kirke ere ringere end paa andre gemene Huse.
Kilder: wikipedia