Nykøbing Sjælland er en by på Nordvestsjælland i det nordlige Odsherred ved Isefjorden. Den er købstad, men har ikke længere nogen betydelig handelshavn. Byen har 5.002 indbyggere (2022) og ligger i Odsherred Kommune, Region Sjælland. I sommerhalvåret bærer byens liv i høj grad præg af de mange turister, der gæster områdets feriehuse og badestrande. Den er handelsby for et stort sommerhusområde.
Historie
Oprindelse: Nykøbing nævnes tidligt blandt Sjællands købstæder. Byen har vistnok fra først af ligget nordligere i den del, som senere kaldtes Nørrefjerding, og som var beliggende omkring kirken. Senere udvidede den sig ned mod bugten, og den østlige del omkring Strandstræde, der vistnok i sin tid har ført ned til udskibningsstedet, har været den egentlige by.
Holtets Plads 4, 4500 Nykøbing Sjælland
Nykøbing Sjælland Købstad
Oddsherred
Holbæk amt
Nykøbing Kirke
Frandsen, Ege Lau; Mikkelsen, Jørgen; Kjær, Ulla: Nykøbing Sjælland i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 4. marts 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Nykøbing_Sjælland
Nykøbing Kirke er en munkestensbygning fra ca. 1225, hvis kor til dels er bygget over et ældre på stedet. Det brede skib er ved overhvælvingen i 1300-t. gjort toskibet. Et stort senmiddelalderligt kapel har kalkmalerier fra ca. 1520. Kirken har haft skiftende alterprydelser, fx et maleri fra 1838 af Lucie Ingemann og siden 1957 et krucifiks fra ca. 1375-1400.
Kilder: wikipedia - Nationalmuseet/danmarkskirker - Trap Danmark - Danmarke-kirker
