Mathias Rasmussen 1790 – 1848

Karolines 3 x tip Oldefar – 58 år
^{Farmors mors mors fars far}
Gårdmand i Taars

Mathias Rasmussen er født 1790 Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Her er ingen kirkebøger, da de muligvis er brændt eller gået tabt på anden vis. Men folketællingerne viser at han er søn af bonde Rasmus Hansen og hans kone Anne Hansdatter fra Snøde by på Langeland.

Han bliver gift den 8. november 1817. Snøde kirke, Svenborg amt. Med Maren Kristensdatter. De får seks børn, deres sidste er Karolines 2 x tip oldefar, Niels Peter Rasmussen.

Mathias Rasmussen	Far: Rasmus Hansen
	Mor: Anne Hansdatter
Viet: Maren Kristensdatter	Børn: Kristen Mathiasen, Rasmus Mathiasen, Ane Katrine Mathiasdatter, Mads Mathiasen, Inger Magrete Rasmusen og Niels Peter Rasmusen

Fakta

• Født 1790 Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. [kirkebøger er desværre brændt].
• FT 1801. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt.
• Viet den 8. november 1817. Snøde kirke, Svenborg amt. Med Maren Kristensdatter.
• Barn¹ født den 6. januar 1818. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Kristen Mathiasen.
• Barn² født den 8. december 1820. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Rasmus Mathiasen.
• Barn³ født den 27. februar 1824. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Ane Katrine Mathiasdatter.
• Barn⁴ født den 29. januar 1826. Snøde sogn, Svenborg amt. Mads Mathiasen.
• Barn⁵ født den 26. maj 1830. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Inger Magrete Rasmusen.
• FT 1834. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Gaardmand og hans kone.
• Barn⁶ født den 21. juni 1835. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Niels Peter Rasmusen.
• FT 1840. Langeland, Snøde sogn, Svenborg amt. Gaardmand og hans kone.
• FT 1845. Taars, Sandby sogn, Maribo amt. Gaardmand og hans kone.
• Død den 12. november 1848. Sandby sogn, Maribo amt. Gårdmand i Taars. Unavngivet dødsårsag.
• Begravet den 17. november 1848. Sandby sogn, Maribo amt.

Navnelov

Den 30. maj 1828 kom en dåbsforordning, der kan ses som den første navnelov for Kongeriget Danmark. Ligesom i hertugdømmerne medførte loven krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.

Loven af 1828 var særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Mange forsøgte at omgå loven, f.eks. ved brug af dobbelte patronymer. Poul Pedersens søn blev døbt med navnet Peder Poulsen Pedersen. Den 4. marts 1857 kom derfor en lov om forandring af dåbsforordningen fra 1828. Denne lov præciserede og strammede yderligere reglerne for brug af faste slægtsnavne.

Se mere…