Oppe Sundby Sogn
Oppe Sundby Sogn er et sogn i Frederikssund Provsti (Helsingør Stift).
I 1800-tallet var Oppe Sundby Sogn i Lynge-Frederiksborg Herred anneks til Frederikssund Sogn i Frederikssund Købstad, som geografisk hørte til samme herred. Oppe Sundby dannede senere sognekommune med Snostrup Sogn i Ølstykke Herred. Begge herreder hørte til Frederiksborg Amt. Ved kommunalreformen i 1970 blev Oppe Sundby-Snostrup sognekommune indlemmet i Frederikssund Kommune.
I Oppe Sundby Sogn ligger Oppe Sundby Kirke.
Oppe Sundby sogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt.
Oppe Sundby – Google Maps
Roskildevej 183, 3600 Frederikssund.
Oppe Sundby Sogn har siden 1981 sammen med Snostrup Sogn udgjort ét pastorat, Oppe Sundby-Snostrup Pastorat.
Oppe Sundby Kirke
Oppe Sundby Kirke ligger på Roskildevej i Frederikssund.
Kernen i kirken er det romanske skib og kor fra 1100-tallet, bygget af rå kamp med tilhugne kampestenskvadre i hjørnerne. I gotisk tid, måske omkring år 1400, blev bjælkeloftet erstattet af hvælvinger, to fag i skibet og ét i koret. Senere er skibet blevet forlænget mod vest med munkesten. Syddøren blev forsynet med et våbenhus, og norddøren blev tilmuret, men der kan stadig ses spor efter den. Senere kom sakristiet til, på korets nordside. Dets kamtakkede blændingsgavl anses for kirkens smukkeste del. Sidste tilbygning er tårnet, som antagelig kom til omkring 1550. Kirkens nuværende udseende, i upudset sten, går tilbage til en renovering i 1870.
“Kongshøjhus” var et Husmandssted udenfor Sundbylille, Frederikssund, med to tønderland.
Jørgen Erik Hansen og Conni Juhl Jensen overtager ejendommen i 1966, da der er faldet er stort træ ned i huset får de det billigt, huset bliver mere eller mindre revet ned og opbygget igen.
“Kongshøjhus” ligger på Sundbylillevej 1.
Vejen får nyt navn i 1970erne, vejnavnet bliver ændret til Gl. Slangerupvej og adressen bliver nu Gl. Slangerupvej 2.
I dag er huset revet ned for at give plads til kommunernes håbløse “Vinge” projekt.
Kilder: wikipedia