Kapitel 1 – Grøn Skærm, Sort Hul

Jesper og den Sidste Forbindelse
Kapitel 1: Grøn Skærm, Sort Hul

Skrevet af Jens Greiersen

Jesper vidste præcis, hvornår stilheden blev for tung. Det skete altid ved sekstiden, når duften af stegt kylling fra Mormor Jyttes køkken ikke længere kunne overdøve det hul, forældrene havde efterladt. Et sort hul, som slugte alle farver i værelset.

Hans værelse var en mærkelig hybridzone. På den ene side stod hans skrivebord med hans bærbare computer og en moderne skærm, omgivet af led-lys og trådløse dimser – et forsøg på at skabe et digitalt skjold mod verden. På den anden side dominerede Jyttes arvestykke: en massiv reol i mørkt egetræ, fyldt med stakke af slidte VHS-bånd og klassiske vinylplader. Den lignede en port til 1980’erne, en tid, han knap forstod, men alligevel fandt fascinerende.

For et år siden var hele hans liv væltet. Hans mor Helga og hans far Gert var forsvundet fra jordens overflade uden noget som helst form for spor. Efter deres forsvinden var Jesper flyttet ind hos sin mormor Jytte. Politiet havde efter kort tid lukket sagen, men Jesper havde fundet sit eget værktøj: den bærbare computer, Gert altid kaldte “Køleskabet”.

“Køleskabet” var i virkeligheden en Tandy 200 fra 1985. En tung, beige kasse, som Gert havde modificeret voldsomt – men som oprindeligt havde tilhørt Jytte, i hendes tid som efterforsker. Den vejede et ondt år og kørte et custom-made styresystem, som de kaldte OS-Omnis. Jesper kaldte den bare for Omnis-computeren, eller Omnis for kort. Han skubbede sin moderne laptop til side og trak den frem – maskinen, der ikke bare gemte data, men spor efter en sandhed, ingen ville tale om.

Jesper havde de sidste tre måneder lært at tale det grønne sprog, men det talte sjældent tilbage.

Jesper trykkede på den gule knap. Skærmen lyste op i en intens, giftig grøn farve, der skar gennem skumringen. Han indsatte en stak gamle disketter mærket med kryptiske datoer. Han indtastede den komplekse kommando:

OMNIS INSIGHT /DEEP SCAN 1987.dat

Systemet begyndte at arbejde med et højlydt, mekanisk klik-knirk, der mindede om en tidsmaskine, der startede.

Døren til værelset blev revet op, uden at der blev banket på. I døråbningen stod mormor Jytte. Hun behøvede ikke sige noget. Hendes ansigt var et netværk af dybe linjer, og hendes øjne bar stadig spor af den autoritet, hun havde haft i 80’erne som efterforsker ved politiet. Hun så med det samme, at Jesper havde rodet med maskinen.

“Jeg sagde, du ikke skulle køre dybe scanninger, Jesper. Hver gang du gør det, sender du et aktivt signal. Det system er bygget til at være usynligt,” sagde Jytte. Hendes stemme var lav og fyldt med alvor. “Og jeg ved, hvad der gemmer sig i den 1987-fil. Det er den viden, der fik mig smidt ud af politiet, og det er den viden, de vil gøre alt for at kontrollere.”

“Jeg leder bare efter en forklaring på hvorfor de forsvandt, Mormor,” svarede Jesper, undskyldende. “Og hvorfor lukkede de sagen så hurtigt? Hvorfor sagde de, at Mor og Far bare var stukket af?”

“Fordi sandheden – om hvad der virkelig skete – er langt farligere end flugt. Politiet lukkede sagen, fordi det var nemmere at kalde det ‘flugt’ end at konfrontere den virkelige trussel.” Jytte pegede på den beige maskine. “Den der Omnis computer er ikke et legetøj. Det er et system, jeg brugte i mine dage som efterforsker ved politiet. Der er filer i den, som er kodet til at blive åbnet af specifikke grunde. Du kan tænde det, men det kan også tænde fjenden og vise dem, hvor du er.”

Hun gik hen til reolen og strakte hånden ud for at række ind blandt stakke af VHS-bånd. Men hun tøvede og trak sin hånd væk med et ryk, som om hylden var dækket af et analogt edderkoppespind. Det krævede et synligt pusterum at overvinde ubehaget.

Derefter vendte hun sig væk fra reolen og gik hen til et gammelt skab i hjørnet. Hun åbnede det og hev en tung, slidt værktøjskasse frem. Det var Gerts, fyldt med tang, loddejern og reservedele.

Jytte rakte ned i bunden af kassen og trak et gammelt kassettebånd – en af de tykke, brune TDK-modeller – frem. Den føltes tung i Jespers hånd, som et anker fra fortiden.

“Dine forældre stolede på det, der var fysisk. Det, der var svært at hacke. De vidste, at vi søgte efter digitale spor, men beviserne er analoge.”

Hun pegede på båndet. “Lyt til den. Der er et eller andet i lyden, Gert ville have, du skulle finde. Det er måske den sidste forbindelse, de forsøgte at give dig.”

---

END OF CHAPTER // SYSTEM STANDBY // WAITING FOR NEXT INPUT

---