Kapitel 5 – Døren og en Ny Quest

Jesper og den Fantastiske Glitch
Kapitel 5 – Døren og en Ny Quest

Skrevet af Jens Greiersen

Tilbage til Virkeligheden

Jesper vågnede i sin seng. Hans hjerte hamrede mod brystet, og han var badet i sved. Han trak vejret dybt ind.

Duften af våd jord og overophedet metal var væk. Den var erstattet af en beroligende, velkendt duft af nybagt surdejsbrød og kaffe, der sivede op fra køkkenet. Han var tilbage i virkeligheden.

Han kiggede på sin højre hånd. Den var tom, men den stikkende, metalliske følelse af Gerts rustne VVS-værktøj sad stadig fast i hans håndflade. Han hørte stadig et svagt ekko af Mor Helgas klaver-advarsel.

Han rejste sig og skyndte sig over til computerbordet. Hans TD NovaBook Legacy var slukket. Et tyndt spor af røg steg op fra kablet, der havde forbundet den med Omnis.

“En kortslutning i de gamle stik, knægt.”

Mormor Jytte stod i døråbningen og kiggede på ham med sit skarpe, pensionerede betjent-blik.

“Du vågnede, ja. Men systemet vågnede med dig,” sagde hun og trådte ind i rummet. “Din far byggede værktøjer. Din mor skrev musik. Jeg sørgede for, at ingen blandede dem.”

Hun var klædt i sin sædvanlige kjole, men hendes øjne var alt for vågne og vidende for en person, der lige havde stået i stuen.

“Du burde lade de gamle maskiner være. Især dem, din mor byggede. De har en måde at lade virkeligheden smelte sammen med illusionen,” sagde hun, og hendes stemme var uventet hård.

Jesper ignorerede advarslen. “Så du alt? Den grønne og sorte støj?”

Jytte rystede på hovedet, men hendes blik flakkede. “Jeg så, at din computer gav op. Og jeg så, at… Ida er her. Hun venter nede i stuen.”

Idas Sandhed

Jesper stormede ned ad trappen. Ida stod i stuen ved siden af sofaen.

Han stivnede. Et øjeblik troede han, hun stadig var en avatar – et efterbillede fra Glitchen. “Er du… virkelig her?” spurgte han. Hun smilede. “Det afhænger af, hvad du mener med ‘her’.”

Hun var klædt i almindeligt tøj – jeans og en T-shirt – men hendes øjne var lige så lyse som hendes Elver-avatar.

“Hej,” sagde hun. Hun holdt en stor, aflang kasse i hænderne. “Har du haft en mærkelig drøm?”

Jesper smilede et lettet, men febrilsk smil. “Ja. Vi fandt en nøgle. Til et Analog Arkiv.”

Ida trådte tættere på. I modsætning til det virtuelle jeg, var hun nervøs og blussede let i kinderne.

“Jeg ved det,” hviskede hun. “Du husker, hvad min avatar sagde i minen? At jeg kender dine hemmeligheder, fordi de er kodet ind i systemet… sammen med mine?”

Jesper nikkede. “Hvad er din hemmelighed, Ida?”

Ida holdt kassen tættere ind til sig. “Mine forældre vidste, hvad din mor lavede. De har altid haft mistanke. Og da du loggede på OMNIS, fik jeg et digitalt signal – en overførsel. Den Analoge Arkiv Nøgle, du fandt, har låst op for… denne.” Hun åbnede kassen.

Indeni lå en gammel, tung VHS-båndoptager og et enkelt videobånd.

Båndet var pakket ind i et stykke stof med et mønster, Jesper genkendte fra sin fars værksted – de samme sirlige linjer, som Gert brugte til at skjule beskeder i metal.

Da han tog det op, føltes det som om hans hånd blev tungere. Som om båndet bar minder, han endnu ikke havde adgang til.

“Mine forældre har gemt en video, som kun kan afspilles på gammelt udstyr. Og min far sagde altid, at båndoptageren var i stykker og krævede en særlig reparation,” forklarede hun.

Hun så ham direkte ind i øjnene, og spændingen i luften var stærkere end i nogen WoW-boss-kamp.

“Det lyder som en Quest, der kræver en altmuligmand’s søn,” sagde hun og gav ham et ægte smil.

“Jeg er klar,” sagde Jesper. Denne gang var der ingen tvivl i hans stemme. “Lad os se, hvad Jytte’s Fejl koster.”