Johanne Jacobine Hammer 1824 – 1885

Min tip oldemors søster – 61 år
Min farmors > fars > moster
Husmoder og vaskekone

Johanne Jacobine Hammer blev født den 30. marts 1824 i Sankt Petri Sogn, København, som datter af bager Albrecht Frederich Hammer og Rebekka Sophie Hammer. Hun blev døbt den 11. juni 1824 i Sankt Petri Kirke.

Tidlige år:

Johanne voksede op i København, og familien boede i byen. Ved folketællingen i 1834 var hun registreret i Kokkegade sammen med sine forældre og fem søskende. I 1839 blev hun konfirmeret i Trinitatis Kirke, og hendes bopæl var fortsat Kokkegade. Ved folketællingen i 1845 arbejdede hun som tjenestepige hos sine forældre, som boede i Prinsensgade.

Johanne er søster til min tip oldemor Emma Sophie Greiersen født Hammer.

Johanne Jacobine Hammer
(Kaisler – Petersen)
Far:Albrecht Frederich Hammer
Mor:Rebekka Sophie Hammer
Viet:1Peter Grønlund Kaisler
Børn:
Viet:2Carl August Petersen
Børn:

Første ægteskab:

Den 3. november 1855 blev Johanne gift med urtekræmmer Peter Grønlund Kaisler i Frederiksberg Kirke. Parret boede sammen i København, men deres ægteskab blev kort. Peter døde af tyfus den 20. januar 1858, hvilket gjorde Johanne til enke.

Enke og nyt ægteskab:

Ved folketællingen i 1860 boede Johanne i Store Kongensgade som enke. Hendes søster Margrethe Leonore boede også hos hende, sammen med et plejebarn. Den 6. april 1862 blev Johanne gift igen, denne gang med Carl August Petersen. Parret flyttede til Nyboder og boede i Elsdyrgade.

Enke igen:

Johanne blev igen enke, da Carl August Petersen døde den 23. januar 1878. Efter hans død flyttede hun til Kamelgade i Nyboder, hvor hun boede sammen med sin søster Margrethe Leonore.

Senere år og død:

I sine sidste år levede Johanne som husmoder og vaskekone sammen med sin søster. Hun døde den 20. august 1885 på Kommunehospitalet i København af mavekræft. Hun blev begravet den 23. august 1885 fra Holmens Kirke.

Fakta tidslinje – barn

1824Født den 30. marts 1824, Sankt Petri sogn, København.
Døbt den 11. juni 1824, Sankt Petri kirke, København.
1834
9 år
FT 1834. Kokkegade 444 B, 2. sal til højre, til gården, Sankt Annæ Vester Kvarter, København. Bagersvend. Hans kone og deres 6 børn. (2 børn på næste side).
Nedlagt, i dag en del af Fredericiagade.
1839
15 år
Konfirmeret den 13. oktober 1839. Trinitatis kirke, København.
Bopæl: Kokkegade 444. Nedlagt, i dag en del af Fredericiagade.
1840
15 år
FT 1840. Kokkegade 444, Sankt Annæ vester kvarter, København. [Efter AO har flyttet rundt på nogle sider, for at rette en fejl, vil jeg tro, så er det gået helt galt. Flere sider mangler og der er mange dubletter, Men man kan jo ikke forklare dem, at de har lavet en fejl].
1845
20 år
FT 1845. Prinsensgade 380, 1. mellemsal, Sankt Annæ Vester Kvarter, København. Tjenestepige hos forældrene, Bagersvend og hans kone.

Fakta tidslinje – gift første ægteskab (2 år)

1855
31 år
Viet den 3. november 1855. Frederiksberg kirke, København amt. Med Peter Grønlund Kaisler.
Ungkarl Peter Grønlund Kaisler 27 9/12 år, urtekræmmer af København.
Jomfru Johanne Jacobine Hammer 31 7/12 år af Allégade No 5.
1858
33 år
Enke – Mands død den 20. januar 1858. Holmens sogn, Københavns amt. Peter Grønlund Kaisler. Død af Typhus feber. [Tyfus].
1860
35 år
FT 1860. Store Kongensgade Matr. No.253. Løbe No 78. Sankt Annæ Øster Kvarter, København. Enke efter urtekrammer Kaisler. Hendes søster (Margrethe Leonore) og et Plejebarn til Madame Kaisler.

Fakta tidslinje – gift andet ægteskab (16 år)

1862
38 år
Viet den 6. april 1862. Holmens kirke, Københavns amt. Med Carl August Petersen.
Carl August Petersen 53 1/4 år, Løvegade No 24. Født på den kongelige fødselsstiftelse, døbt uden efternavn.
Johanne Jacobine Kaisler født Hammer, 38 år. Enke efter urtekræmmer Peter Grøndlund Kaisler, Caninlængen No 9. Døbt i Petri sogn.
Husbøger for Nyboder. Indflytning 24/4 62, Elsdyrgade 43B
Kommer fra Løvegaden 24B, (kun Carl August Petersen) bor her til 15/10 79. Efter Carl August Petersens død den 23/1 79. Flytter til Kamelgade 7B.
1870
45 år
FT 1870. Elsdyrgade 43B, Nyboder, København. Husfader og husmoder.
1878
53 år
Enke – Anden mands død den 23. januar 1878. Holmens sogn, Københavns amt. Carl August Petersen.
Elsdyrgade 43.
54 årHusbøger for Nyboder. Indflytning 15/10 78, Kamelgade 7B
Sammen med hendes søster, Margrethe Leonore Hammer.
1880
55 år
FT 1880. Kamelgade 7b stuen, Nyboder, København. Husmoder. Logerende, vaskekone (Hendes søster, Margrethe Leonore)
1885
60 år
FT 1885. Kamelgade 7b stuen, Nyboder, København. Enke, Husmoder, Vask. Ugift, Husmoderens Søster, Vask (Margrethe Leonore)

Fakta tidslinje – død

1885
61 år
Død den 20. august 1885. Holmens sogn, Københavns amt.
Dødsattest – den 20. august 1885. Johanne Jacobine Petersen.
Kraft i maven. Enke efter pensionist i marinen.
Begravet den 23. august 1885. Holmens sogn, Københavns amt.
Begravelsesprotokol
Dødsårsag: Kræft i maven (Mavekræft). Døds-/findested: Kommunehospitalet (KH). Fra (kapel) Skibskapellet (Holmen) på Kirkegården.

Kokkegade

Fredericiagade – en del af Kokkegade, blev en del af Fredericiagade.

Dødsattest

Denne side er set 4 gange, 1 besøg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *