Uge 39 – “Nye navne og gamle hemmeligheder”

Mandag morgen i Andromose Skole begyndte med noget uventet: en ny vikar.

“Jeg hedder Mette,” sagde hun med et varmt smil. “Jeg skal være her i nogle uger. Og jeg vil gerne lære jer at kende. Så i dag starter vi med noget simpelt: Præsenter jer selv. Sig jeres navn, og én ting, der gør jer glade.”

Der blev mumlet og fniset. Men én efter én rejste børnene sig.

“Noah,” sagde en dreng med mørkeblondt hår og blikket rettet mod bordet. “Jeg kan godt lide at tegne. Og stilhed.”

“Liva,” sagde en pige med stort flot lysblond krøllet hår, rank ryg og klart blik. “Jeg elsker at diskutere. Og jeg hader uretfærdighed.”

“William,” sagde en bredskuldret dreng. “Jeg er god til fodbold. Og til at få folk til at grine.”

“Freja,” sagde en pige med glitrende negle. “Jeg elsker musik og makeup. Og min kat, Midna.”

“Malik,” sagde en dreng med mørkt krøllet hår og hættetrøje. “Jeg kan lide musik, skrive sange Og at være alene.”

“Josefine,” sagde en stille stemme. “Jeg skriver historier. Men jeg viser dem ikke til nogen.”

Vikaren nikkede. “Tak. I er modige. Og I er mere end jeres navne.”

Da timen var slut, og børnene gik ud i skolegården, var der en ny stemning i luften. Som om noget var begyndt. Noget, der havde ventet på at blive sagt højt.

Der har været 83 besøg på denne side - Du og 1 mere har været her i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *