Andromose lå stille. Alt for stille, syntes Liva.
Hun og Noah sad på trappen foran den gamle skolebygning. De havde fri, men der var ikke noget at lave. Ingen aktiviteter, ingen nyheder, ikke engang en ny TikTok-trend, som Freja plejede at snakke om.
“Det er som om byen sover,” sagde Liva og kastede en kastanje ned ad trappen.
Noah nikkede. “Min mor siger, det er ‘den stille tid før vinteren’. Men det føles mere som… ventetid.”
De kiggede ud over markerne. Himlen var dækket af tunge skyer, og vinden bar en duft af fugt og blade. Noget var anderledes. Ikke dramatisk. Bare… lidt forkert.
“Har du lagt mærke til, at fuglene flyver mærkeligt?” spurgte Noah.
“Ja,” sagde Liva. “Og der er færre af dem. Som om de ved noget, vi ikke ved.”
De rejste sig og gik hjemad. På vejen passerede de den gamle skov. Et sted, hvor børnene sjældent gik ind. Men Liva stoppede op.
“Der er noget i luften,” sagde hun.
Noah så på hende. “Noget… som snart sker?”
Hun nikkede. “Jeg håber det.”
ubg.png)
ubg.png)
ubg.png)