Noah sad på bagsædet og stirrede ud af vinduet. Vejen snoede sig gennem landskabet, og snart dukkede Lysholm op — storbyen med lys, skærme og reklamer overalt.
Hans mor smilede. “Er det ikke flot?”
“Jo,” sagde Noah, men han mente det ikke helt.
De skulle købe vintertøj og begynde på julegaver. Indkøbscenteret var nyt og enormt. Der var glitrende dekorationer, selvom det kun var november. En mekanisk julemand vinkede stift fra en balkon.
“Julen starter tidligt her,” sagde hans far.
Noah gik rundt og kiggede. Alt blinkede. Alt larmede. Men han følte sig mærkeligt tom.
Han satte sig på en bænk og betragtede menneskemylderet. Poser med gaver, travle skridt, høje reklamer. Alt var stort. Alt var meget.
Men det føltes ikke varmt.
Han tog sin telefon frem og skrev til Liva:
“Lysholm er vild. Men jeg savner Andromose.”
Hun svarede:
“Her er stille. Men det føles mere ægte.”
Noah så på en glitrende gaveæske i et butiksvindue. Den var smuk, men han kunne ikke mærke noget.
Han tænkte: Er det sådan julen føles nu?
ubg.png)
ubg.png)
ubg.png)