Det begyndte med et brev.
Noah fandt det i postkassen, sammen med reklamer og en regning. Et officielt brev fra kommunen Andromose. Han læste det højt for Liva, da de mødtes ved bænken ved gadekæret.
“På grund af statens reformer skal der spares. Julearrangementet i forsamlingshuset aflyses. Skolens juleklip reduceres. Ingen julelys i gaderne i år.”
Liva stirrede på papiret. “De aflyser julen. Lidt efter lidt.”
Noah nikkede. “Det føles sådan.”
Senere den dag sad de i Livas stue. Et stearinlys brændte på bordet, og en gammel julekugle lå i en skål med pynt, som ingen havde pakket væk siden sidste år.
Liva tog kuglen op og vendte den i hånden. “Den glitrer stadig. Som om den husker noget.”
Noah så på hende. “Måske håb.”
Hun nikkede. “Ja. Men håb er det første, der ryger, når man sparer.”
De sad længe i stilhed. Udenfor blev gaderne mørkere. Ikke fordi solen gik ned — men fordi noget var ved at forsvinde.
ubg.png)
ubg.png)
ubg.png)
Jeg håber, Liva og Noah finder masser af julelys og håb🎄⭐️❤️