Peter Niels Johansen 1860 – 1906

Min tip oldemors halvbror – 45 år.
Min farfars > mors > morbror
Tyende – Straffefange

Peter Niels Johansen blev født den 24. marts 1860 i Åker sogn på Bornholm som søn af Niels Bidstrup Johansen, daglejer, og Ane Catrine Møller. Han blev døbt den 22. april samme år i Åker kirke. Ved folketællingen i 1870 boede han stadig i Åker sogn som søn i en daglejerfamilie.

Halvbror til min tip oldemor Anine Kristine Catrine Møller.

Peter Niels Johansen
Far:Niels Bidstrup Johansen
Mor:Ane Catrine Møller

Ungdom:
Han blev konfirmeret den 12. april 1874 i Pedersker kirke, Bornholm. I 1880 arbejdede Peter som tjenestekarl hos gårdejer Peder Pedersen Møller på en gård i Ibsker sogn, Bornholm.

Forældrene havde ikke levet harmonisk sammen, og i de sidste 3-4 år (1887-1891) boede de slet ikke sammen. Parret havde fem børn, hvoraf ét var afdødt. Ingen i familien var kendt for at være drikfældige, men en bror havde afsonet en straf med forbedringshusarbejde for tyveri. Børnene voksede op under fattige kår, da faderen havde en mani for at handle, men ofte foretog så dårlige handler, at han mistede de penge, han tjente gennem sit arbejde.

Kriminalitet og straf:
Peter begyndte en livsbane præget af kriminalitet i slutningen af 1880’erne. Politiets Efterretninger fra marts 1889 rapporterer om hans løsladelse fra en fængselsstraf for tyveri i Vridsløselille Straffeanstalt. I november 1890 blev han igen nævnt som løsladt, denne gang efter straf for tyveri og betleri.

I november 1891 blev han indsat i Horsens Statsfængsel for et års forbedringshusarbejde. Yderligere anklager og fængselsophold fulgte, bl.a. i 1900, hvor han blev indsat igen for et år. Ved folketællingen i 1901 var han registreret som fange i Horsens Straffeanstalt.

Død:
Peter døde den 8. januar 1906 som fange i Horsens Straffeanstalt. Dødsårsagen var lungetuberkulose, og han blev begravet den 11. januar samme år i Horsens Vor Frelser sogn.

Fakta tidslinje – barn

1860Født den 24. marts 1860. Åker sogn, Bornholm.
Døbt den 22. april 1860. Åker kirke, Bornholm.
1870
9 år
FT 1870. Åker sogn, Bornholm. Søn af Husfader, daglejer og Husmoder.
1874
14 år
Konfirmeret den 1. søndag efter påske (12. april) 1874. Pedersker kirke, Bornholm.
1880
19 år
FT 1880. En gård, Ibsker sogn, Bornholm. Tjenestekarl hos Gårdejer Peder Pedersen Møller.

Fakta tidslinje – voksen

1889
28 år
Politiets efterretninger – 23. marts 1889.
Fanger, anmeldte til Løsladelse at Strafanstalterne.
Peter Niels Johansen, Aaker Sogn F, 29, ‘6/9 88, F 10 17/9 88, Tyveri, 26/3 § 6.
1890
29 år
FT 1890. Vridsløselille Straffeanstalt, Herstedvester sogn, København. Straffefange Tyende. Ugift.
1890
30 år
Politiets efterretninger – 11. november 1890.
Fanger, anmeldte til Løsladelse at Strafanstalterne.
Peter Niels Johansen, Aaker Sogn F, 30, 20/11 89, F 10 13/11 89, Tyveri og Betleri, 19/7, § 6.
1891
31 år
Stambog for Statsfængslet i Horsens. Se mere!
Indsat 11. november 1891 i Forbedringshusarbejde, 1 år.
1894
34 år
Politiets efterretninger – 21. juni 1894.
Strafattester ere rekvirerede af: Herredsfogden i Vester Herred for Arrestanterne:
Peter Niels Johansen, f. i Aaker Sogn den 24. Marts 1860.
1900
40 år
Stambog for Statsfængslet i Horsens. Se mere!
Indsat 27. juni 1900 i Forbedringshusarbejde, 1 år.
1901
40 år
FT 1901. Straffeanstalten, Horsens købstad, Skanderborg amt. Fange.
Erhverv: Daglejer. Sidste opholdssted: Hasle, Bornholm. Fra år 1900.
1901
41 år
Politiets efterretninger – 30. maj 1901.
Fanger, anmeldte til Løsladelse fra Straffeanstalterne.
Peter Niels Johansen, Aaker S. F, 41. Aaker. S. F. (Klemensker S. F), 27/6 1900, F 4 22/6 1900,
Omgang mod Naturen og Bedrageri, 27/6, § 9.

Fakta tidslinje – død

1906
45 år
Død den 8. januar 1906. Horsens Vor Frelser sogn, Skanderborg amt.
Tugthusfange nr. 67.
Dødsattest. Horsens. Dødsdag: 8. januar. 1908. Peter Niels Johansen.
Straffefange på Straffeanstalten ved Horsens. Dødsårsag: Tuberculosis pulmonum (Lungetuberkulose).
Begravet den 11. januar 1906.

Lægdsruller

Uds. kredsLægdÅrNr.Nota
6. Tilgang25 – AakerB – 18786Til 17C13
6. Tilgang17 – ØstermarieC – 187913Til 15C29
6. Tilgang15 – IbsskerC – 187929Utspas = Utjenstdygtighedpas
Kasseret (På grund af skævhed i ryggen)

Dødsattest


Indsat 11. november 1891 i Forbedringshusarbejde 1 år. Stambog for Statsfængslet i Horsens.

Navn: Peter Niels Johansen
Fangenummer: 441
Straf: Forbedringshusarbejde 1 år
1. domsinstans: Bornholms Sønderherreds Extraret
Domsdato 1. instans: 25-08-1891
3. domsinstans (højesteret): Højesteret
Domsdato 3. instans: 02-11-1891
Indsættelsesdato: 11-11-1891
Løsladelsesdato: 11-11-1892
Fødselsdato: 24-03-1860
Fødested: Aaker sogn, Sønder herred, Bornholms amt
Sidste opholdssted: Aaker sogn, Sønder herred, Bornholms amt
Erhverv: Tyende
Alder: 31 år
Civilstand: Ugift
Forbrydelse: Tyveri § 232
Yderligere tekst: 5 tidligere straffe. Værnepligt: Nej, på grund af skævhed i ryggen. Ægte født. – Søn af arbejdsmand Niels Johansen og hustru nu i Østermarie sogn. Forældrene, der ikke havde levet godt sammen – i de sidste 3-4 år har de slet ikke samlevet – heri haft 5 børn, hvoraf 1 død. Ingen af familien drikfældig, en broder straffet med forbedringshusarbejde for tyveri. Opdraget hjemme i fattige kår (faderen havde mani for at handle og handlede så slet, at han herved i reglen mistede, hvad han tjente ved sit arbejde) og har gået i landbyskole (dårlige kundskaber, da han om sommeren forsømte for at tjene som vogterdreng fra 7-års alderen). Efter konfirmationen ernærede han sig som tyende (konditioner af meget varierende længde) og har i de sidste år dels tjent fast, dels arbejdet som daglejer. Mener ikke at være drikfældig, men anfører dog beruselse som grund til tidligere forbrydelser. 1. straf = 25 år. Havde under sidste ophold på Vridsløselille hjernebetændelse. Har nu i et karlekammer, hvor han havde ophold, stjålet en strikket uldtrøje og et par moleskinds benklæder (vurderet 2kr.). Anfører letsindighed som grund til forbrydelsen.


Indsat 27. juni 1900 Forbedringshusarbejde 1 år. Stambog for Statsfængslet i Horsens.

Navn: Peter Niels Johansen
Fangenummer: 458
Straf: Forbedringshusarbejde 1 år
1. domsinstans: Bornholms Sønderherreds Extraret
Domsdato 1. instans: 22. juni 1900
Indsættelsesdato: 27. juni 1900
Løsladelsesdato: 27. juni 1901
Højde: – Ansigtsfarve: bleg. Særdeles kendemærker: et ar over venstre øjebryn. Figur: Prop. Øjne: Blå, små, skæve. Lemmer: Middel. Næse: almindelig. Hår: Lys blondt. Taler: Dansk.
Fødested: Aaker sogn, Sønder herred, Bornholms amt
Forsørgelsessted: Aaker sogn, Sønder herred, Bornholms amt
Sidste opholdssted: Klemensker sogn, Bornholm
Næringsvej: Arbejdsmand
Ægteskabsforhold: Ugift. Børn –
Kan læse: ja. Skrive: ja. Religion: Folkekirken.
Alder: 40 år født den 24/3 60. Konfirmeret: ja.
Vernepligtsforhold: Kasseret (På grund af skævhed i ryggen)
Forbrydelsen, for hvilken Fangen er idømt: Omgang mod Naturen og Bedrageri

Tideligere straffe:

  1. 4 x 5 dage på vand og brød for tyveri – 1885.
  2. 4 x 5 dage på vand og brød for tyveri – 1885.
  3. 8 dage på vand og brød for Vold – 1886.
  4. 2/3 år fangearbejde for tyveri – 1888.
  5. 1 år fangearbejde for tyveri og betleri – 1889.
  6. 1 år fangearbejde for tyveri – 1891.
  7. 2 x 5 dage på vand og brød for Vold – 1894.
  8. 4 x 5 dage på vand og brød for falsk forklaring for retten – 1899.

Historisk kontekst (1860–1906)

Danmark:

  • 1864: Danmark tabte Slesvig, Holsten og Lauenborg i krigen mod Preussen og Østrig.
  • 1871: Industrialiseringen tog fart, og urbanisering ændrede samfundsstrukturen.
  • 1890’erne: Arbejderbevægelsen voksede, og sociale reformer blev gradvist gennemført.
  • 1901: Systemskiftet markerede en overgang til parlamentarisme i Danmark.

Globalt:

  • 1861–1865: Den amerikanske borgerkrig sluttede med slaveriets afskaffelse.
  • 1880’erne: Koloniseringen af Afrika intensiveredes under imperialismen.
  • 1900: Verdensudstillingen i Paris fejrede industrialiseringens fremskridt.
  • 1905: Den Russisk-japanske krig og begyndelsen på revolutionære bevægelser i Rusland.

Peter Niels Johansen levede et hårdt liv præget af sociale og juridiske udfordringer i en tid med store forandringer både i Danmark og globalt.

Denne side er set 6 gange, 1 besøg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *