Min tip oldemor – 81 år.
Min farfars > mors > mor
Husholderske
– Uægte –
Anine Kristine Catrine er datter af Ane Catrine Møller, født uden for ægteskab d. 29. august 1854 i Åker, Bornholm. Hendes far er udlagt barnefader husmand Peder Pedersen af Nylars.


Anine Kristine Catrine Møller (Kofod og Jørgensen) | Barnefader: Peder Pedersen |
Mor: Ane Catrine Møller | |
Viet1: Jens Peter Jensen Kofod | Børn: Anna Petrea Kofod, Jenny Marie Kofod, Olga Kristine Kofod og Christian Kofod. |
Viet2: Markus Jørgensen | Børn: – |
Anine Kristine Catrine bliver gift med Jens Peter Jensen Kofod i Nyker kirke, Bornholm. De får fire børn, den ældste er min oldemor Anna Petrea Hansen.
Anine Kristine Catrine bliver enke den 11. august 1894, da Jens Peter Jensen Kofod, dør efter at blive lemlæstet ved et fald ned bag af en vogn.
I år 1900 flytter Anine Kristine Catrine til Jylland, hvor hun bliver tjenestetyende / husholderske for Smed Markus Jørgensen og kone i Ringive sogn, Vejle amt. Efter Markus Jørgensens kone dør bliver han gift med Anine Kristine Catrine, som herefter kaldes Kristine Jørgensen.
Kristine Jørgensen (Anine Kristine Catrine) bliver igen enke i 1914, hvorefter hun flytter til Vejle by, hvor hun er husholderske hos Trælastarbejder Ole Jacob Rasmussen.
Hun dør i de gamles hjem, Vejle den 18. oktober 1935. 81 år gammel.
Fakta
- Født den 29. august 1854. Åker sogn, Bornholm.
- Døbt den 1. oktober 1854. Åker sogn, Bornholm.
- FT 1855. Åker sogn, Bornholm.
- Konfirmeret den 4. oktober 1868. Åker sogn, Bornholm.
- FT 1970. Åker sogn, Bornholm. Tjenestepige.
- Afgang / Tilgang – den 1. november 1870. Fra Åker sogn til Pedersker sogn, Bornholm. Tjenestepige, 16 år.
- Afgang / Tilgang – den 4. maj 1875. Fra Pedersker sogn til Nyker sogn, Bornholm. Tjenestepige, 21 år.
- FT 1880. Nyker sogn, Bornholm. Tjenestepige.
Fakta ved første ægteskab.
- Viet den 29. februar 1880. Ny kirke, Nyker sogn, Bornholm. Ungkarl Jens Peter Jensen Kofod, 34 år gl. på Vallemark og Tjenestepige Anine Christine Cathrine Møller, 26 år gl. tjenestepige på 15. vordende gård.
- Barn1 født den 9. marts 1880. Åker sogn, Bornholm. Anna Petrea Kofod. (Min oldemor)
- Barn2 født den 21. september 1881. Klemensker sogn, Bornholm. Jenny Marie Kofod.
- Barn3 født den 22. september 1885. Vester Fælledvej 52, Sankt Matthæus sogn, København. Olga Kristine Kofod.
- Barn4 født den 30. marts 1887. Klemensker sogn, Bornholm. Christian Kofod.
- FT 1890. Klemensker sogn, Bornholm. Husfader, Husmand, Arbejder og Husmoder.
- Enke – Mands død den 11. august 1894. Sygehuset Rønne, Bornholm. Jens Peter Jensen Kofod. Gift husmand af Olsker Højlyng, søn af Bodmand Peter Kofod og hustru Cecilie Petra Petersen. Ægtefælde: Christine Møller. Lemlæstet ved et fald ned bag af en vogn.
Fakta fra Jylland og andet ægteskab
- Flyttet 1900 til Sønder Langelund, Ringive sogn, Vejle amt.
- FT 1901. Ringive sogn, Vejle amt. Enke, Tjenestetyende for Smed Markus Jørgensen [Hendes kommende mand].
- FT 1906. Sønder Langelund, Ringive sogn, Vejle amt. Husholder hos Smed Markus Jørgensen [Hendes kommende mand].
- Viet den 23. oktober 1906. Ringive kirke, Vejle amt. Enkemand, Smed af Sønder Langelund mark, Markus Jørgensen og Enken Anine Christine Cathrine Møller af Sønder Langelund mark.
- FT 1911. Egsgaard, Ringive sogn, Vejle amt. Husfader, Landbruger og Husmoder, [her bor også hendes datter Olga og barnebarn Marie].
- Enke – Mands død den 7. maj 1914. Stribæk, Hover Sogn, Vejle amt. Marcus Jørgensen. Fhv. Smedemester.
- FT 1916. Holmen 23, stuen. Vejle. Vor Frelser Sogn, Vejle amt. Enke, Husbestyrerne. [Annine Kristine Katrine Jørgensen, Husbestyrerne hos Trælastarbejder Ole Jacob Rasmussen].
- FT 1921. [Her er hun ikke Husbestyrerne hos Ole Jacob Rasmussen].
- FT 1925. Holmen 23, stuen. Matr. nr. 195a. Vejle. Vor Frelser Sogn, Vejle amt. Enke, Husbestyrerne, Aldersrente. [Jørgensen, Anine Kristine, Husbestyrerne hos Ole Jacob Rasmussen].
- FT 1930. Holmen 23, stuen, Forhus. Vejle. Vor Frelser Sogn, Vejle amt. Enke, Husbestyrerne. [Jørgensen, Christine. Husbestyrerne hos Ole Jacob Rasmussen].
- Død den 18. oktober 1935. Sankt Nicolai sogn, Vejle amt. Enke efter Smed Markus Jørgensen.
- Begravet den 23. oktober 1935. Vejle Østre kirkegård.
Efter mange år har jeg nu fundet ud af hvor hun blev af, efter hendes første mand døde.
Hun rejste fra Bornholm til Vejle amt, for at være husholderske og blev senere gift her.