Erik Juel Jensen 1934 – 1945

Min Morbror – 10 år
Min mors > bror
Druknede i Roskilde fjord

Erik er det første barn efter min mormor og morfar, Anna Solveig og Jens Juul Jensen, han blev født i Lille Værløse, hvor hans far Jens Juul var barbermester,

Erik bliver døbt i Oppe Sundby kirke. Gudmor/faddere: Frk. Inge Gerda Jensen, Frederikssund (hans faster og også min gudmor). Frk. Fanny Christensen, Skibby (hans moster). Arbejdsmand Hans Peter Jensen, Oppe Sundby (hans farfar) og Distriktsmontør Karl Christensen, Skibby (hans morfar).

Erik Juel Jensen
Far:Jens Juul Jensen
Mor:Anna Solveig Jensen

Erik Juel Jensen døde i en drukken ulykke den 22. juni 1942 i Roskilde fjord, lige syd for Kalvøen, Frederikssund.

Fakta tidslinje

1934Født den 28. december 1934, Lille Værløse, Værløse sogn, København.
1935Døbt den 31. marts 1935, Oppe Sundby sogn, Frederiksborg amt.
1940
5 år
FT 1940. Matrikel nr. 9f. [Kyndbyvej 36], Kyndby sogn, Frederiksborg amt. Husfader, Barbermester og husmoder, husgerning med tre børn.
1942
7 år
Fars død den 18. februar 1942 Oppe Sundby sogn, Frederiksborg amt. Dødsårsag: Tuberkulose. Jens Juul Jensen.
1945
10 år
Død den 22. juni 1945, druknede i Roskilde fjord, lige syd for Kalvøen, Frederikssund.
Begravet den 26. juni 1945, Frederikssund kirkegård, Frederiksborg amt.
Artikel fra Isefjords Posten Lørdag d. 23 juni 1945

2 drenge druknet ved Frederikssund

Frederikssund Lørdag.

Den 10-aarige Erik Jul Jensen, Søn af afdøde Barber Jul Jensen og boende Roskildevej 126, og den 12-aarige Vagn Adolfsen, Søn af Arbejdsmand Sv. Adolfsen, Marbækvej, er Fredag Eftermiddag druknet i Fjorden ved Frederikssund.

De var sammen med den 9-aarige Jørgen Hansen, Søn af Arbejdsmand N. Hansen, Marbækvej, sejlet ud i en skydepram uden Aarer. Baaden drev til Søs, og i den stærke Blæst var der en ret betydelig Søgang. Som Følge heraf slog en Bølge ind over Baaden, som kæntrede syd for Kalvøspidsen.

Eriks Bedstemoder, der var gaaet med Drengene ned til Stranden, opdagede at Drengene var i Fare og gav sig til at vade ud i Vandet. Hidkaldt af Drengenes Raab om Hjælp kom ogsaa en Mand fra et af Fyrskibene, der ligger i Havnen, til Stede. Han vadede ud, til Vandet gik Ham til Brystet, og det lykkedes ham derved at redde Jørgen.

Fru. Ruth Nielsen, Marbæk Frugtplantage, kom ligeledes til Stede og svømmede ud til Ulykkesstedet, hvor hun dukkede ned og fik Tag i Erik og bjergede ham i Land. Men desværre var han allerede død. Zoneredningskorpset blev tilkaldt, og ved Vaaddragning fandt man kort Tid efter Vagns Lig. Begge de forulykkede førtes til sygehuset, med der var intet at gøre
– de var begge forlængst døde.

En lille Note: Erik boede hos sin farmor (Kaldes bedste).
Gartner Nielsens datter, Grethe var den første på stedet til, at genoplive Erik, han var ved at komme til live, men hans lunger kunne ikke klare det. Samtidig gik hans farmor ud i vandet for at hjælpe. Desværre besvimede farmoren ude i vandet, så hun blev af Redningskorpset Zonen, kørt til syghuset. Tragisk historie.

Tilføjelser af webmaster: Eriks farmor: Anna Maren Kristine Jensen.
Gartner Nielsens datter, Grethe: Grethe Nielsen født 4. januar 1918. datter af Gartner Niels Laurits Nielsen født 15. januar 1893. De bor i oppe Sundby, matrikel 3f, Plantagevej som i dag er udstykket til Hasselvej, Akacievej og Ribisvej. FT 1930 – (FT 1940).

Conni Juhl Funch

En anden avis artikel, muligvis amtsavisen, med en lidt anden og fordrejet fortælling om ulykken.

Fra artiklen til venstre.

Om Ulykken ved Frederikssund oplyses, af tre Drenge fra Oppe-Sundby og Marbæk, Erik Juul Jensen, Vagn Adolfsen og Jørgen Hansen, i det pragtfulde Sommervejr legede i en Skydepram, der lå på Marbæk Strand. De fik den skubbet ud i Vandet og sprang i den.

Da Vinden bar fra Land, og der ingen årer var i Prammen, drev den over mod Kalvøen, hvilket ikke på den korte Strækning kunde rumme nogen særlig Fare, men enten må Drengene have siddet uroligt eller også er Prammen kommet til at ligge på tværs af Bølgerne, for pludselig kæntrede den, Drengene, der ikke var badeklædt, faldt i Vandet. De råbte om Hjælp, og deres Råb hørtes på Kalvøen, Inden Hjælpen nåede frem, var Erik og Vagn gået til bunds. Selv om De kunde svømme lidt, evnede de ikke at bjerge sig med Tøjet på. Derimod lykkedes det den yngste af Drengene, den 9 årige Jørgen Hansen, Søn af Arbejdsmand Niels Hansen, Marbæk, at komme i land ved Marbæk. Han kunde ikke svømme og det er derfor nærmest et Mirakel, at han kunde bjerge sig ind. Han var meget medtaget, men kom ret hurtigt til Kræfter.

Zoneredningskorpsets og Sygehusels Ambulance blev alarmeret, medens nogle Både, der lå til Ankers i vigen, blev bemandet og sammen med badende unge Mennesker foretog eftersøgningen på Ulykkesstedet.

Ligene af de Forulykkede Drenge fundet

Det lykkedes at finde begge de forulykkede drenge. Den ene blev bragt til Kalvøen, hvor Svømmelærerinde Norah Svendsen ved Hjælp af kunstigt Åndedræt prøvede at kalde Livet tilbage i Drengen, Men det var forgæves. Den anden Dreng blev af Lodsbåden ført til Frederikssund Havn. I Ambulancen førtes Drengen til Sygehuset, hvor Lægerne foretog Oplivnings forsøg. Livet var imidlertid for længst udslukt.

Erik, der blev 11 År, var Søn af afdøde Barbermester Jens Juul Jensen, Roskildevej 123. Han boede for Tiden hos sine Bedsteforældre, H. P. Jensen og Hustru, Marbækvej 25, Vagn, der blev 12 år, er Søn af arbejdsmand Sv. Adolfsen, Marbækvej 7.

De andre to drenge

Vagn Skovgaard Adolphsen

  • Født den 21. juni 1834. Stenløse, Stenløse sogn, Frederiksborg amt.
  • Død den 22. juni 1945. Vandet syd for Kalvøspidsen ved Frederikssund, Frederikssund sogn, Frederiksborg amt. Søn af Svend Aage Adolphsen, Marbækvej 7, Oppe Sundby.

Jørgen Hansen (Usikker).


Kort over ulykke

Gammelt luftfoto. Erik bor hos mormor og morfar på Marbækvej 24.
Google maps. Erik bor hos mormor og morfar på Marbækvej 24 – Google Maps.
Gammelt matrikel kort. Erik bor hos mormor og morfar på Marbækvej 24.
Denne side er set 64 gange, 1 besøg i dag.

2 kommentarer

  1. En lille Note: Erik boede hos sin farmor( Kaldes bedste) gartner Nielsens datter Grethe var den første på stedet til, at genoplive Erik, han var ved at komme til live, men hans lunger kunne ikke klare det. Samtidig gik hans farmor ud i vandet for at hjælpe. Desværre besvimede farmoren ude i vandet, så hun blev af -Redningskorpset Zonen kørt til syghuset. Tragisk historie.

    1. Tak, ja der er også en anden avisartikel om ulykken som sikker er mere autentisk, prøver at få den indskrevet og lige den som hoved historie, med dine korekte noter tilføjet.
      🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *