Jørgen Frederik Greiersen 1821 – 1876

Han giftede sig med Emma Sophie Hammer i Holmens kirke d. 3. maj 1847, Emma Sophie var datter af Rugbrødsbager, Albrecht Frederich Hammer og Rebekka Sophie Carlsen.

Deres femte barn, Albert Frederik Greiersen, er min oldefar.

Jørgen Frederik og Emma Sophie boede i Nyboder, København.

Jørgen Frederik Greiersens Sidste adresse var: Ny Østergade 2.

---

Maleriet her Under, fandt jeg tilfældigt på en tysk aktion side med overskriften Jörgen Frederik Greiersen 1821-1876

---

---

Fakta tidslinje – barn og ung

1821	●	Født den 11. juli 1821. Ulvegade 8, Holmen sogn, København.
	●	Døbt den 24. august 1821. Holmens kirke, København.
1834 12 år	●	FT 1834. Ulvegade 8, København. (Nyboder) [ingen folketællinger for Nyboder].
1836 15 år	●	Konfirmeret den 9. oktober 1836. Ulvegade 8. Holmens kirke, København.
1840 18 år	●	FT 1840. Nyboder, 1. Divisions 2. Kompagni, Ulvegade No. 8, Søetaten, København. Deres søn, lærling i søeteten.
1845 23 år	●	FT 1845. Enhjørningsgade 6 til gården, 1. Divisions Artillerikorps, (Nyboder), Søetaten, København. ugift. Halvb. konstabel.

Fakta tidslinje – gift

1847 25 år	●	Barn1 født den 3. januar 1847. Den kgl. fødselsstiftelse, København. Carl Frederik Greiersen. (Udsættelse protokol d. 14/1)
	❤	Viet den 3. maj 1847. med Emma Sophie Hammer i Holmens kirke, København. Enhjørningsgade 9, Forlover: A. F. Hammer, Rugbrødsbager.
1850 28 år	●	FT 1850. Enhjørninggade no. 9, gaarden, Nyboder, 1 divisions artellerikorps. Sankt Anne vester kvarter, København. Befaren konstabel og hans kone.
	●	Barn2 født den 10. juli 1850. Løvegade 23, Holmens sogn, Københavns amt. Valdemar Johan Greiersen.
1852 31 år	●	Barn3 født den 1. oktober 1852. Løvegade 23, Holmens sogn, Københavns amt. Laura Emilie Greiersen.
1854 33 år	●	Barn4 født den 19. december 1854. Bjørnegade 11, Holmens sogn, Københavns amt. Sophie Frederikke Greiersen.
1855 33 år	●	FT 1855. St A:Wester. Nyboder, Bjørnegaden 11C, Sankt Anne vester kvarter, København. Underkanonér i Søetaten, Husfader og hans kone.
1857 35 år	●	Barn5 født den 8. juli 1857. Bjørnegade 11, Holmens sogn, Københavns amt. Albert Frederik Greiersen (min oldefar).
1860 38 år	●	FT 1860. Løvegade 2, Nyboder, Sankt Anne vester kvarter, København. Kanoner og hans kone.
	●	Barn6 født den 4. maj 1860. Løvegade 2 a,b, Holmens sogn, Københavns amt. Julie Albertine Greiersen.
1862 41 år	●	Barn7 født. den 17. juli 1862. Løvegade 12, Holmens sogn, Københavns amt. Augusta Jacobine Frederikke Greiersen.
1870 48 år	●	FT 1870. Nyboder, Ulvegade 31 A & B, Sankt Anne vester kvarter, København. Husfader, Kanoneer og husmoder.

Fakta tidslinje – død

1876 54 år	●	Død den 8. marts 1876. Ny Østergade 2, Nyboder, København. Overkanoner. Gift. Kvalt i en grøft af mudderet.
	●	Begravet den 12. marts 1876. Holmens kirkegård, Holmen sogn, fri jord, København.

Krak vejviser

• Krak vejviser Løvegade 2, København. 1863.
• Krak vejviser Ulvegade 31, København. 1864, 1865, 1866, 1867, 1868, 1869, 1870. 1871, 1872, 1873.
• Krak vejviser Østergade 2, København. Kanoner. 1874.
• Krak vejviser St. Kongensgade 2, København. Overkanoner. 1875. 1876.

---

Dødsattest

Funden død paa Citadelsveien i en Grøft Kvalt af Mudderet i Grøften.

---

Husbøger for Nyboders beboere 1816 – 1827 – Ulvegade 8

Husbøger for Nyboders beboere 1840 – 1853 – Enhjørnegade 9

Husbøger for Nyboders beboere 1840 – 1853 – Løvegade 23

Husbøger for Nyboders beboere 1853 – 1878 – Løvegade 2 A&B

Husbøger for Nyboders beboere 1853 – 1878 – Ulvegade 31 A

Husbøger for Nyboders beboere 1853 – 1878 – Ny Østergade 2 B&D
(Store Kongensgade 123 C)

---

Livet i Nyboder i midten af 1800-tallet

Nyboder var i 1800-tallet stadig et særligt kvarter for flådens folk og deres familier – et samfund i samfundet.

Hverdagsliv og miljø

• Nyboder var bygget som flådens boligkvarter, hvor mandskabet boede tæt på Holmen, så de hurtigt kunne kaldes ud.
• Husene var ensartede, nummereret i ét langt løb – et system, der var usædvanligt for København på den tid.
• Beboerne levede under særlige regler: Nyboder var “Kongens by”, og man måtte fx ikke vise sig i Frederiksberg Have eller på voldene.
• Der var stærkt fællesskab mellem familierne – kvinderne hjalp hinanden, når mændene var til søs.
• Arbejdsdisciplinen var hård: Christian IV havde indført traditionen for at kontrollere arbejdernes flid kl. 4 om morgenen – en kultur, der stadig prægede kvarteret.

Sociale forhold

• Nyboder var ikke luksus – små boliger, mange børn, tæthed og slid.
• Men det var også et sted med stolthed: Man var en del af flådens verden, og det gav identitet.

Hverdagen som overkanoner i Søetaten

Selvom der ikke findes en specifik artikel om overkanonerens dagligdag, kan vi udlede meget fra beskrivelser af livet ombord på datidens flådefartøjer.

Arbejdsopgaver

• En overkanoner var ansvarlig for kanonernes drift, ammunition, sikkerhed og betjening.
• Han havde rang over almindelige kanonerer og fungerede som en slags mellemleder.
• Under kamp var han ansvarlig for en kanonsektion – præcision, tempo og disciplin var afgørende.

Livet ombord

• Skibene var små verdener i sig selv, hvor alt var reguleret: vagter, kost, søvn, øvelser.
• Der var hårdt fysisk arbejde, især ved kanonerne.
• Man sov tæt, ofte i hængekøjer, og levede med røg, kulde, fugt og støj.

Korvetten Heimdal – Jørgen Frederiks skib

Heimdal var en dansk skruekorvet fra 1856, og den deltog i Søslaget ved Helgoland.

• Bygget 1856, i tjeneste til 1886.
• En del af den danske nordsøeskadre i 1864.
• Var det mindste af de tre danske skibe i slaget (Niels Juel, Jylland, Heimdal).

Heimdal var hurtig og manøvredygtig – perfekt til at støtte de større fregatter.

Søslaget ved Helgoland – 9. maj 1864

Dette var Danmarks eneste klare militære sejr i 1864 – og et dramatisk søslag, hvor Jørgen Frederik stod midt i det hele.

Kort fortalt

• Dansk styrke: Niels Juel, Jylland, Heimdal.
• Østrigsk-preussisk styrke: Schwarzenberg, Radetzky, Adler, Basilisk, Blitz.
• Slaget varede flere timer og var intenst – især mellem fregatterne.
• Østrigernes flagskib Schwarzenberg kom i brand i fortoppen og måtte flygte ind på britisk område.
• Danskerne sejrede taktisk og trak sig tilbage til Kristiansand, hvor de faldne blev bisat.

Stemningen ombord

Kilder beskriver:

• Røg, varme, skrig, ordrer, splinter, brag.
• Kanonbesætningerne arbejdede i et inferno af ild og røg.
• Hvert skib var “en lille verden for sig”, hvor der foregik langt mere end blot kamp – frygt, mod, disciplin.

Marinemaleriet – og min tipoldefars rolle

Det nævnes, at han har malet et værk, der senere blev brugt som forlæg til et mere kendt maleri. Det passer faktisk godt ind i tiden:

• 1800-tallet var en storhedstid for marinemaleriet i Danmark.
• Mange kunstnere skildrede flådens drama og storhed – både sejre og nederlag.
• Marinehistorikere beskriver genren som overset, men vigtig for forståelsen af flådens historie.

At en sømand selv malede et motiv, som senere blev brugt af en professionel kunstner, er ikke usandsynligt – tværtimod var det almindeligt, at kunstnere brugte skitser, beretninger og forlæg fra folk, der havde været til stede.