Du skal bruge: 150g Hindbær og 1/2 fl. snaps/vodka
Bærrene (kan evt. være frosne) overhældes, så de er helt dækkede med snaps. Skal herefter trække i 2-3 måneder. Efter endt trække tid, filtreres snapsen gennem et kaffefilter, så man har en hindbærekstrakt. Ekstrakten skal nu fortyndes i forholdet 1:1. Forholdet kan variere lidt, så man må prøvesmage flittigt undervejs……..
Passer godt til ostebordet.
Generelt :
- Friske blade (dild, kørvel, pors, kvan, citronmelisse, mynte, osv.) har en trækketid på ca. 4-6 dage.
- Friske blomster (perikon, hyldeblomster osv.) har en trækketid på ca. 6-8 dage.
- Rødder (tormentilrod, febernellikerod, kørvelrødder osv.) har en trækketid på ca. 2 uger.
- Friske “bløde” bær (hindbær, brombær, jordbær osv.) har en trækketid på ca. 2-3 måneder.
- Frosne bær optøs i Brøndums Snaps og har en trækketid på ca. 2 måneder.
- Friske “hårde” bær (kirsebær, rønnebær, slåen osv.) har en trækketid på 4-12 måneder.
Egekilde – Greiersen opskrifter – https://greiersen.dk/mad
Denne opskrift er set 68 gange, 1 besøg i dag.