En blødhåret og sødduftende 50 – 100 cm høj plante, der minder om Vild Kørvel. Den kendes ved sine op til 2 cm lange, glinsende sortbrune frugter. Spansk Kørvel Findes ofte omkring beboede steder, i skovbryn og hegn. Planten er forvildet fra tidligere dyrkning som køkkenurt.
Blomstrer juni-juli.
Anvend hele planten. Grønt og blomster trækker 1-3 dage. Frø og rødder trækker 14 dage eller mere. Ved frugter bruges de lancetformede frugter, som knap er modne. En kvart deciliter frugter passer rimeligt til en flaske snaps og trækker 2-3 døgn.
Generelt :
- Friske blade (dild, kørvel, pors, kvan, citronmelisse, mynte, osv.) har en trækketid på ca. 4-6 dage.
- Friske blomster (perikon, hyldeblomster osv.) har en trækketid på ca. 6-8 dage.
- Rødder (tormentilrod, febernellikerod, kørvelrødder osv.) har en trækketid på ca. 2 uger.
- Friske “bløde” bær (hindbær, brombær, jordbær osv.) har en trækketid på ca. 2-3 måneder.
- Frosne bær optøs i Brøndums Snaps og har en trækketid på ca. 2 måneder.
- Friske “hårde” bær (kirsebær, rønnebær, slåen osv.) har en trækketid på 4-12 måneder.
Egekilde – Greiersen opskrifter – https://greiersen.dk/mad
Denne opskrift er set 178 gange, 1 besøg i dag.