Kyllingebryst med sennepssauce

Kyllingebryst med sennepssauce
4 pers

4 Kyllingebrystfileter (á ca.150 gr)
Salt og peber
1 spsk. Smør
8-12 Fed hvidløg

Tilbehør:
8 Rosenkål
ca. 1/4 kg. Broccoli
8 Små gulerødder
8 Forårsløg
1 Salatagurk

Sennepssauce:
1 3/4 dl. Lys bouillon (evt. halvt hvidvin)
1 1/4 dl. Piskefløde
1 tsk. Konc. tomatpuré
2 spsk. Dijonsennep
Salt og peber

Krydr kyllingebrystfileterne med salt og peber. Steg dem 10-15 min. i smør på en pande sammen med de upillede hvidløgsfed.
Hold kødet varmt og kog panden af med bouillon (hvidvin) og si det over i en tykbundet gryde. Lad det koge op. Tilsæt piskefløde og tomatpuré under piskning og lad det koge lidt ind. Tilsæt hvidløgsfeddene.
Lad det koge godt igennem under piskning, til saucen tykner let. Smag til med salt, peber og sennep.
Skyl og rens grønsagerne. Kog dem i letsaltet vand:
Rosenkålene i 8-10 min., broccolibuketter 2-3 min., gulerødder i 2-3 min, forårsløg i 1 min. og salatagurk skåret i stave i 1/2 min.
Tag grønsagerne op med en hulske og fordel dem på varme tallerkener.
Skær brystfileterne i skrå skiver og læg dem på tallerkenerne. Hæld den varme sauce over og server straks.

I stedet for piskefløde i saucen, kan man bruge creme fraiche 38%. Det giver en mere syrlig sauce.
Svinemørbrad kan serveres på samme måde.


Egekilde – Greiersen opskrifter – https://greiersen.dk/mad

Denne opskrift er set 50 gange, 1 besøg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *